En boligjurist eller –advokat hjælper dig med at gennemgå handlens dokumenter, i processen op til at du underskriver din købsaftale eller umiddelbart efter underskriften.
I samarbejde med










Køberrådgivning er en service, som kan være til stor hjælp, når man køber en bolig. En professionel rådgiver vil kunne føre dig sikkert gennem hele købsprocessen og tilbyde hjælp med blandt andet juridisk dokumentgennemgang, møder og forhandlinger med sælger og sikring af korrekte aftalevilkår.
Køb af bolig er sjældent en enkel proces, hvorfor køberrådgivning kan være særligt fordelagtigt for førstegangskøbere.
En køberrådgivers hovedopgave er at sikre, at de juridiske dokumenter, såsom købsaftalen, skødet og refusionsopgørelsen, er i overensstemmelse med de aftalte vilkår og ikke indeholder juridiske mangler. Køberrådgiveren agerer som din repræsentant og samarbejdspartner, mens sælger normalt er repræsenteret af sin ejendomsmægler, medmindre sælger vælger at stå for salget selv.
I TestaViva rådgiver vi dig med det juridiske og det praktiske. Faktisk har vi opbygget en model, der gør det meget nemmere for dig at navigere og komme gennem hele købsprocessen. Vi står for korrespondancen med sagens parter gennem hele bolighandlen og sparer dig/jer og de øvrige parter for en masse tid og misforståelser.
Når du benytter TestaViva som din rådgiver, sikrer vi rådgiverforbehold i handlen. Det betyder, at du/I kan fortryde købet uden omkostninger, hvis vi i forbindelse med vores analyse og rådgivningsarbejde finder punkter, som vi mener er kritiske i forhold til ejendommen eller selve aftalen. Har vi ikke sikret et rådgiverforbehold, vil det koste dig/jer 1% af købesummen at fortryde handlen indenfor fristen.
Når det kommer til bolighandler, er ingen to ens, og som køber kan du have behov for boligkøbsrådgivning på forskellige tidspunkter i handlen. Hos TestaViva tilbyder vi derfor en ydelse, der skræddersyes til netop dit behov og giver dig et overblik over, hvad der er relevant for dig.
En bolighandel kan være en kompliceret og tidskrævende proces og inkluderer ofte en masse dokumenter, som du som køber skal læse og sætte dig ind i – typisk mere end 200 sider. Derudover er der mange aktører involveret i handlen, såsom sælgers mægler, byggesagkyndige, forsikringsselskab og mere, hvilket stiller store krav til dig som køber. Med vores boligkøbsrådgivning kan du føle dig mere sikker og tryg gennem hele processen og undgå at miste overblikket.
Det er ikke obligatorisk at have en køberrådgiver, når man køber en bolig.
Men når man står over for at købe en ny bolig, er det en stor og vigtig beslutning, som kræver grundig rådgivning. Den bolig, man køber, vil ofte være stedet, man skal tilbringe resten af livet, og derfor er det afgørende at få den rette hjælp til at navigere gennem købsprocessen. Uden erfaring eller kendskab til processen kan det være svært at gennemskue, hvad der er bedst for en selv og ens økonomi, og der er mange faldgruber, man kan falde i. En køberrådgiver kan være uvurderlig i denne situation, da de kan hjælpe med at undgå disse faldgruber og sikre, at man altid har hjælp og støtte til rådighed, hvis der er noget, man er i tvivl om.
Når boligen er fundet, så vil én af TestaVivas kunderådgivere forklare boligkøbets forløb. Blandt andet hvordan TestaViva hjælper dig trygt gennem din handel.
Når købsaftalen er underskrevet, så gennemgår TestaVivas boligjurister handlen og sagens dokumenter. Her sørger boligjuristen for at du undgår ubehagelige overraskelser, giver dig juridisk rådgivning i øjenhøjde og påtager sig mæglerkorrespondancen.
Når der er erklæret endelig handel, så står TestaViva for at udarbejde skøde og refusionsopgørelse.
Vi ønsker dig et stort tillykke med boligen og vi er glade for at have hjulpet dig trygt i mål.
Køberrådgivning er juridisk hjælp til boligkøbere. Hos TestaViva hjælper vi dig ud fra netop din unikke situation og boligkøb, så du trygt kan gennemføre dit boligkøb.
Helst inden du skriver under på købsaftalen. Så kan vi sikre, at der tilføjes et rådgiverforbehold, som giver dig mulighed for at trække dig fra handlen, hvis der dukker noget kritisk op.
Et rådgiverforbehold er en klausul i købsaftalen, der gør handlen betinget af vores godkendelse. Det beskytter dig og giver mulighed for at træde tilbage fra handlen uden omkostninger.
Ejendomsmægleren repræsenterer sælger – ikke dig. En køberrådgiver arbejder 100 % for dine interesser og hjælper med at identificere risici og forhandle bedre vilkår, hvis nødvendigt.
Ja. Særligt ved projektsalg er der ofte komplekse bilag og usikkerhed om tidsplaner, økonomi og garantier. Vi sikrer, at du får det fulde overblik – og at dine rettigheder bliver beskyttet.
Prisen afhænger af sagens kompleksitet, men vi tilbyder priser fra 9.000 kr. Du kan få et uforpligtende opkald, hvor vi giver dig et konkret tilbud baseret på din situation.
Seniorjurist
Chefjurist
Jurist
Jurist
Jurist
Jurist
Jurist
Jurist
Jurist
Jurist
Mandag-torsdag 9-12 og 12.30-16
Fredag 9-12 og 13-16
Lukket i weekender og på helligdage
Havneholmen 6
2450 København SV
CVR: 38364154