Aftale om ægtefællebidrag

Hvad er ægtefællebidrag? ​

Ægtefællebidrag er en økonomisk ydelse, som den ene tidligere ægtefælle betaler til den anden efter skilsmissen. Det er tænkt som en hjælp til den part, der har sværest ved at klare sig økonomisk efter skilsmissen. Bidraget kan enten aftales frivilligt mellem jer eller fastsættes af myndighederne, hvis I ikke kan blive enige. Det er ikke en straf, men handler rettere om at skabe økonomisk balance, så begge parter får mulighed for at komme videre med værdighed.

Derfor bør I oprette en aftale om ægtefællebidrag​

Undgå konflikter og uenighed

Skilsmisser er sjældent nemme og derfor kan en klar, skriftlig aftale forhindre mange misforståelser og konflikter senere. Når begge parter ved, hvad der gælder, undgår man unødvendige diskussioner og spændinger.

I bestemmer indholdet selv

Når I laver en frivillig aftale, har I frihed til at finde en løsning, der passer til jeres behov og økonomi. Det kan handle om bidragets størrelse, hvor længe det skal gælde, og hvordan det skal betales. En privat aftale giver jer større fleksibilitet end en afgørelse fra Familieretshuset.

Økonomisk ro i en svær tid

En klar aftale om ægtefællebidrag giver begge parter vished om, hvad der gælder fremadrettet. Det skaber ro til at fokusere på det, der virkelig betyder noget: børn, trivsel og en ny begyndelse.

Regler for ægtefællebidrag​

Hvis I er enige om, hvordan bidraget skal se ud, kan I selv lave en aftale. Den skal blot være skriftlig og underskrevet af begge parter. I bestemmer selv både beløbets størrelse og hvor længe bidraget skal løbe.

Hvis I derimod er uenige, er det Familieretshuset, der afgør, om den ene skal betale bidrag og i så fald hvor meget og hvor længe. Myndighederne vurderer blandt andet, hvor stor forskel der er på jeres økonomiske situation, og om der er grundlag for, at den ene skal støtte den anden i en periode.

Hovedregel for ægtefællebidragssatser

Der findes ikke en fast takst for ægtefællebidrag, som gælder for alle. I stedet tager Familieretshuset udgangspunkt i en konkret vurdering af jeres økonomi. Som tommelfingerregel skal bidraget sikre, at modtageren kan opretholde en rimelig levestandard uden at det samtidig belaster bidragsyderen urimeligt meget.

Undtagelser for hovedreglen​

Bagatelgrænse:

Hvis jeres indkomster er meget tæt på hinanden, vil der ofte ikke blive fastsat noget bidrag, da forskellen anses for at være for lille til at retfærdiggøre en betaling.

Den, der skal yde bidraget, har lav indkomst:

Har bidragsyderen selv en lav eller presset økonomi, vil myndighederne typisk tage hensyn til det og enten nedsætte bidraget væsentligt eller helt undlade at pålægge betaling.

Den, der skal modtage bidraget, har rimelig indkomst:

Hvis modtageren allerede har en økonomi, der kan dække vedkommendes behov, vil man ofte vurdere, at der ikke er behov for yderligere støtte.

Bidraget er en stor udgiftspost for den, der skal yde den:

Hvis det foreslåede bidrag vil lægge et urimeligt økonomisk pres på den betalende part, kan det også føre til nedsættelse eller bortfald af bidraget.

Hvor længe kan man få ægtefællebidrag?​

Ægtefællebidrag kan som udgangspunkt fastsættes for op til 10 år, men i praksis vil bidrag ofte strække sig over 1-3 år afhængigt af den konkrete situation. Kun i særlige tilfælde, hvor der f.eks. er tale om sygdom eller meget stor økonomisk ulighed, kan bidraget blive livsvarigt.

Hvordan beskattes ægtefællebidrag?​

Som bidragsyder:

Du har ret til at trække ægtefællebidraget fra i skat, hvilket betyder, at du betaler skat af din indkomst, efter at bidraget er fratrukket.

Som bidragsmodtager:

Den, der modtager ægtefællebidrag, skal betale skat af beløbet som almindelig personlig indkomst. Det er derfor vigtigt at tage højde for det i sin økonomiske planlægning.

Få udarbejdet en aftale om ægtefællebidrag hos TestaViva​

Hos TestaViva gør vi det nemt for jer at lave en juridisk korrekt aftale om ægtefællebidrag. Derudover står vi klar til at hjælpe med alle vigtige juridiske dokumenter i familie- og arveret som fremtidsfuldmagt, ægtepagt og samværsaftale.

Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse om gensidig forsørgerpligt, formuefællesskab og skilsmissebevilling.