
Ophævelse af ægtepagt
Når I ønsker at ophæve jeres ægtepagt – herunder en ægtepagt, der fastsætter særeje – er det en rigtig god ide at få lavet et juridisk dokument, der formelt ophæver den eksisterende aftale.

Jeppe Paaske
Chefjurist
Priser fra
3.400 kr.
Hvad betyder det at ophæve en ægtepagt?
At ophæve en ægtepagt betyder, at den tidligere aftale mellem ægtefællerne (der fx fastsatte særeje eller anden formueordning) bliver erstattet af en ny aftale. Når det gælder særeje, vil ophævelsen typisk betyde, at I går tilbage til formuefællesskab (fælleseje), hvilket betyder, at jeres formuer deles ligeligt fremover.
For at ophæve en ægtepagt, skal I oprette en ny ægtepagt.
Det er ikke muligt blot at kassere den gamle ægtepagt. I skal i stedet oprette en ny ægtepagt, der klart angiver, at den tidligere ægtepagts bestemmelser ophæves, og hvad der fremover gælder (f.eks. formuefællesskab).
Denne nye aftale skal underskrives af begge parter og tinglyses, for at den bliver juridisk gyldig.
Hvordan ophæver man en ægtepagt?
Trin 1: Beslut at I ønsker at ophæve
Begynd med at blive enige om, at I ønsker at ophæve den eksisterende ægtepagt og hvad der skal gælde fremover (fx fælleseje).
Trin 2: Udfyld og underskriv den nye ægtepagt
I opretter en ny ægtepagt – enten online eller via rådgiver – hvor det klart fremgår, at den tidligere ægtepagt ophæves, og at I vælger en ny ordning. Begge ægtefæller underskriver.
Trin 3: Tinglys den nye aftale
For at gøre aftalen juridisk bindende, skal den anmeldes og tinglyses hos Tinglysningsretten. Hvis dette ikke sker, gælder den gamle ægtepagt fortsat.
Trin 4: Bekræft ændringen er trådt i kraft
Når tinglysningen er gennemført, vil den nye ægtepagt gælde fremadrettet – og I har dermed formelt ophævet den tidligere aftale.
Få udarbejdet en ophævelsesægtepagt hos TestaViva
Hos TestaViva hjælper vi jer hurtigt, enkelt og juridisk korrekt med oprettelse af den nye ægtepagt, der ophæver jeres gamle. Vi tilbyder en løsning, hvor I kan få dokumentet tilsendt, underskrive digitalt og få vejledning i tinglysning.
Hvordan bliver jeres nye ægtepagt gyldig?
- Begge ægtefæller skal underskrive den nye ægtepagt.
- Ægtepagten skal anmeldes til tinglysning og gebyr for tinglysning skal betales. Typisk omkring 1.850 kr for offentlig tinglysningsafgift.
- Før tinglysningen er gennemført, gælder den gamle ægtepagt stadig
Juridisk rådgivning hos TestaViva
Selvom det kan være enkelt at oprette dokumentet online, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning, hvis der er særlige forhold. Hos TestaViva tilbyder vi også rådgivning om testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt
Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse mere om skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje.
Få tryghed med TestaViva
Book et møde med en jurist, der er specialiseret i familie- og arveret
Priser fra.
3.400 kr.
Lad os hjælpe jer med at sikre familien
Når man bliver forældre for første gang, er det en lettelse at kunne samle det hele ét sted. Med én løsning får I overblik og tryghed fra starten, så I kan fokusere på det vigtigste: jeres barn og hinanden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en ægtepagt?
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller om, hvordan formuen skal behandles – fx om der skal være formuefællesskab eller særeje. Standardordningen ved ægteskab er formuefællesskab, medmindre andet er aftalt.
Hvad er særeje?
Særeje er en formueordning, hvor en ægtefælles formue ikke deles med den anden ved skilsmisse eller død – alt eller dele af formuen holdes udenfor deling.
Hvordan ophæver man særeje?
For at ophæve særeje skal ægtefællerne oprette en ny ægtepagt, der annullerer den tidligere særejeaftale. Denne nye ægtepagt skal underskrives af begge parter og tinglyses digitalt for at være juridisk gyldig.
Skal begge parter være enige om at ophæve særeje?
Ja, begge ægtefæller skal være enige, underskrive den nye ægtepagt og stå som parter. Den kan ikke ændres af kun den ene.
Gælder ophævelse af særeje også arv eller gaver fra andre?
Nej, hvis særejet er bestemt af en anden, for eksempel i et testamente eller gavebrev, kan I kun ophæve det, hvis den oprindelige giver har givet lov til det.
Hvad sker der med vores formue, når vi ophæver særeje?
Når I ophæver særeje, overgår de aktiver, der tidligere var omfattet af særejet, til formuefællesskab. Det betyder, at ved en eventuel separation, skilsmisse eller dødsfald vil disse aktiver blive delt ligeligt mellem jer, medmindre andet er aftalt. Det er vigtigt at overveje konsekvenserne af denne ændring, især hvis der er betydelige forskelle i jeres individuelle formuer.
Kan man vælge en ny særejeform med en ny ægtepagt?
Ja, I kan vælge, at den nye ægtepagt ikke nødvendigvis går direkte til formuefællesskab men fx til kombinationssæreje, tidsbegrænset særeje eller aftrapning.


.avif)

.avif)









%20(1).avif)
.avif)