Testamente

Undgå konflikter og arvestridigheder ved at tage stilling i dag og få tryghed for fremtiden.

Jeppe Paaske

Chefjurist

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, som fastlægger, hvordan din ejendom og dine aktiver skal fordeles, når du går bort.

Det kan også indeholde instruktioner om, hvordan din begravelse skal arrangeres, og hvem der skal have ansvaret for at udføre dine ønsker.

Et testamente giver mulighed for at bestemme, hvem der skal arve din ejendom og aktiver og i hvilket omfang, og det kan også hjælpe med at forhindre konflikter mellem dine arvinger.

Det er vigtigt at oprette et testamente med korrekt juridisk rådgivning for at sikre, at det er gyldigt og opfylder dine ønsker.

Hvorfor er et testamente en god idé?

At oprette et testamente er en måde at sikre, at dine ønsker bliver opfyldt, når du ikke længere er her.

Der er to hovedårsager til at oprette et testamente: økonomi og omsorg.

På den ene side kan et testamente hjælpe med at beskytte din formue og ejendom og sikre, at dine efterladte får det, du ønsker for dem. Det kan betyde at sikre, at dine arvinger har økonomisk sikkerhed og kan blive i jeres fælles hjem. Du kan også bruge et testamente til at beskytte arven for dine arvinger ved at oprette særeje eller båndlæggelse.

På den anden side kan et testamente også være en måde at vise omsorg for dine kære og give dem klarhed om dine sidste ønsker. Ved at træffe et valg om, hvem der skal modtage arven, kan du give dine arvinger og de efterladte mere plads til at bearbejde deres sorg, frem for at være uenige om arven og dine sidste ønsker.

Det kan også hjælpe med at undgå unødvendige konflikter og misforståelser i familien i en allerede svær tid.

Så kort sagt: Ved at oprette et testamente kan du tage ansvar for din formue og dine efterladte og vise omsorg for dine kære. Det  beskytter dine ønsker og sikrer, at de bliver opfyldt, når du ikke længere er her.

Hvor mange danskere opretter et testamente?

Et stigende antal danskere vælger hvert år at oprette testamente. Det kan der være mange grunde til – for eksempel ønsket om at fordele arven på en bestemt måde, sikre ægtefælle eller børn, eller undgå uenighed blandt de efterladte.

Tallene herunder viser, hvor mange notarielle testamenter der er blevet oprettet siden 2010. Et notartestamente oprettes hos en notar i byretten og bliver automatisk registreret i Centralregisteret for Testamenter. Det giver en høj grad af dokumentation og bevisværdi, fordi notaren bekræfter din identitet og at du forstår indholdet.

Udvikling af registreret testamenter i Danmark. 2025: 110.000 testamenter oprettet

Hvorfor vælger flere at oprette et testamente?

TestaVivas medstifter Michael Lauritzen peger på flere årsager:

”Medierne har spillet en rolle, blandt andet gennem populære serier som ‘Når arven splitter os’, som viser, hvor galt det kan gå uden et tydeligt testamente. Den opmærksomhed har været med til at få flere til at tage hånd om deres arv.

Derudover har digitaliseringen af markedet har gjort det langt nemmere og billigere.

Det er blevet både lettere og mere tilængeligt for mange, fordi testementer kan oprettes digital og med juridisk rådgivning på telefon eller via Teams

”Tidligere skulle man møde op og lave papirarbejdet hos en dyr advokat. Det er blevet både lettere og mere tilgængeligt for mange, fordi testamenter kan oprettes digitalt og med juridisk rådgivning på telefon eller via Teams,” siger han og peger på en anden, ofte overset, forklaring:

”Banker, pensionskasser og forsikringsselskaber har påtaget sig et samfundsansvar ved i stigende grad at anbefale deres kunder at sikre sig juridisk, når de står over for store livssituationer. Det gør, at mange vælger at lave f.eks. testamenter, fremtidsfuldmagter og ægtepagter efter et møde i banken.”

Unge danskere er blandt dem, der, ifølge Michael Lauritzen, har fået øjnene op for juridisk sikring, især i forbindelse med boligkøb. For fem år siden var blot én procent af TestaVivas testamenteoprettelser fra folk under 30 år. I dag er tallet tre procent.

– Det er især unge par, der ikke er gift, og som vælger at købe fast ejendom sammen. Uden et testamente arver man nemlig ingenting fra sin partner, hvis det værste skulle ske, siger han.

Hvem har brug for et testamente?

Uanset om du er single uden børn, gift og har børn, samlevende i en sammenbragt familie med børn eller om din familie er sammensat på en helt fjerde måde, er det relevant med et testamente. Testamenter er for alle, der vil sørge for, at deres arv går til de personer, som de har betænkt.

Hvordan opretter jeg et testamente med TestaViva?

Hos TestaViva tilbyder vi en enkel og brugervenlig løsning til at oprette et juridisk gyldigt testamente, der er tilpasset dine behov. Med vores skabelon bliver du guidet gennem en række spørgsmål, der svarer til dem, en jurist eller advokat ville stille, så du nemt kan sikre, at dit testamente lever op til alle juridiske krav.

Hvis du foretrækker personlig rådgivning, har du også mulighed for at få hjælp fra en jurist, der er specialiseret i familie- og arveret. Her kan du få en grundig gennemgang og svar på alle dine spørgsmål, så dit testamente bliver udarbejdet med den dybdegående ekspertise, der passer til din situation. Uanset hvilken løsning du vælger, sikrer vi, at dit testamente er juridisk gyldigt.

Hvad indeholder et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du kan angive, hvordan du ønsker din arv skal fordeles, og hvem der skal modtage dine ejendele og værdier. Det er særligt vigtigt, hvis du har en særlig situation, såsom at være gift, samlevende, have børn eller særbørn.

TestaViva tilbyder en skabelon, hvor du kan vælge hvordan du ønsker din arv skal fordeles, om arven skal være særeje og om testamentet kan ændres eller tilbagekaldes. Skabelonen indeholder typisk punkter som fordeling af arv, særeje, ændringer og tilbagekaldelse, skilsmisse eller separation og ændringer efter bortgang.

Fordeling af arv er en central del af testamentet, og du kan bestemme, hvem der skal modtage dine værdier, hvis noget skulle ske dig. Det er vigtigt at sikre, at dit testamente opfylder de juridiske krav og opfylder dine ønsker og behov. Det anbefales at søge juridisk rådgivning for at sikre, at dit testamente er korrekt og opfylder alle dine behov.

Hvornår er et testamente gyldigt?

For at et testamente skal være juridisk gyldigt, skal det enten noteres af en notar eller underskrives af to vitterlighedsvidner. Der er dog særlige regler for nødtestamenter og vidnetestamenter.

Hvis du selv har udarbejdet et testamente derhjemme og underskrevet det, er det ikke gyldigt. Det skal altid underskrives i henhold til de strenge regler for notar- eller vidnetestamenter.

Hos TestaViva sikrer vi, at gyldighedsbetingelserne for testamenter er opfyldt, uanset om du vælger at oprette et notar- eller vidnetestamente. Der er dog andre regler for børne- og indbotestamenter, som du kan læse mere om nedenfor. TestaViva anbefaler altid et notartestamente.

Sådan bliver dit testamente juridisk gyldigt

Start med at bestille tid hos din valgte notar. Det kan du gøre på domstol.dk

Dette skal du huske, når du skal ned til notaren:

  • 300 kroner i retsafgift. De fleste notarer anvender kort eller Mobilepay, så undgå gerne kontanter.
  • Billed-ID
  • En kopi af testamentet og notargenparten

Typer af testamenter

Notartestamente

Et notartestamente er et testamente, som du underskriver hos en notar ved en domstol. Hermed bekræfter notaren din identitet, og at du skriver under på dit eget testamente. Når du lavet et notartestamente, opbevares testamentet i skifterettens arkiv.


Notaren er en embedsmand, der er ansat hos en domstol, som sørger for, at vedkendelse og underskrift af juridiske dokumenter sker retmæssigt. Ved et testamente er notaren vidne til, at det er dig, der skriver under på dit testamente.

Vidnetestamente

Vidnetestamente er et testamente, der bliver underskrevet af dig som testator sammen med to vidner for at blive juridisk gyldigt. Vidnetestamentet kan uploades på din TestaViva-profil, og du kan gemme det et sikkert sted i dit hjem. Det er lige så juridisk gyldigt som et notartestamente.

Gensidigt testamente

Et gensidigt testamente er et testamente, som to personer laver sammen. Det er oplagt at lave et gensidigt testamente, når man er gift eller samlevende. Et gensidigt testamente bliver juridisk gyldigt enten ved at begge parter underskriver sammen med to vidner, eller at begge parter underskriver foran en notar.

Børnetestamente

Et børnetestabmente er et dokument, hvori du eller I skriver, hvem I mener, der vil være de bedste og mest relevante til at tage sig af jeres børn, hvis I en dag går bort før tid. Det er Familieretshuset, der træffer den endelige afgørelse af, hvem der i sådan et tilfælde skal blive værger for jeres børn, men med et børnetestamente, har du/I mulighed for at præge Familieretshusets beslutning.

Familieretshuset er en statslig instans, der tager sig af juridiske sager omkring familien og familieforhold. Familieretshuset har erstattet det gamle Statsforvaltningen. Læs mere om hvordan vi kan hjælpe jer med at oprette et børnetestamente.

Indbotestamente

Et indbotestamente minder meget om et almindeligt testamente. Den store forskel mellem et indbotestamente og et almindeligt testamente er, at man i et indbotestamente kun fordeler sit indbo. Desuden er gyldighedskravene anderledes. Du gør dit indbotestamente juridisk gyldigt ved blot at datere og underskrive det selv.

Kom godt videre

Opret dit testamente online på 15 minutter – med vejledning hele vejen og rabat for samarbejdspartneres kunder.

Priser fra.

900 kr.

Lad os hjælpe jer med at sikre familien

Når man bliver forældre for første gang, er det en lettelse at kunne samle det hele ét sted. Med én løsning får I overblik og tryghed fra starten, så I kan fokusere på det vigtigste: jeres barn og hinanden.

Ingen pakker at vise

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad hvis jeg fortryder mit testamente?

    Hvis du ønsker at ændre eller annullere dit testamente, skal det gøres i overensstemmelse med de gældende regler. Du kan enten tilføje en ændring, kendt som en kodicil, til dit eksisterende testamente, eller du kan vælge at lave et helt nyt testamente, hvor du tydeligt angiver, at det tidligere testamente annulleres helt eller delvist. Uanset hvilken løsning du vælger, skal det opfylde de samme juridiske krav som det oprindelige testamente, herunder underskrift hos en notar eller to vitterlighedsvidner.

  • Hvornår giver det mening at oprette et gensidigt testamente?

    Et gensidigt testamente er oplagt for ægtefæller eller samlevende, der ønsker at sikre hinanden. Det er især vigtigt, hvis I har særbørn, eller hvis I ikke er gift og ønsker, at den længstlevende skal kunne blive boende.

  • Hvad sker der med arven, hvis jeg ikke laver et testamente?

    Hvis du ikke har et testamente, fordeles din arv efter arveloven. Det betyder, at det er staten og ikke dig, der bestemmer, hvem der arver. Eksempelvis arver samlevende uden testamente slet ikke hinanden, også selvom I har været samlevende længe.

  • Kan jeg selv bestemme, hvem der skal arve mig?

    Ja, til dels. Du kan frit bestemme over den del af din formue, der ikke er tvangsarv. Tvangsarven tilfalder dine nærmeste, som fx ægtefælle og børn og udgør 25 %.

Se hvad vores kunder siger

Min mand og jeg havde en helt igennem positiv oplevelse med Victoria Koch. Der var 100%styr på alt, vi fik en meget detaljeret gennemgang af fremtidsfuldmagt og testamente . En stor anbefaling fra os.

MA

Marianne Andersen

November 27, 2024

Velforberedt, professionel og struktureret. God samtale med advokat om vores juridiske dokumenter. Vi blev guidet professionelt igennem mødet og fik viden til at træffe de for os rette beslutninger.

HJ

Henrik Jansson

November 13, 2024

En helt igennem positiv oplevelse. Der var 100% styr på alt, vi fik en meget detaljeret gennemgang af alle dokumenter, så vi føler at vi nu har sikret vores arvinger og os selv på bedst mulig måde. En stor anbefaling fra os.

GS

G.S

November 13, 2024

Rigtig god kvalitet gennem hele processen. Også masser af ordentlighed og hastighed, som gjorde et umiddelbart svært forløb til en god og meget tilfredsstillende oplevelse.

CB

Christian Klingspor-Bentzen

November 12, 2024

Oprettelse af testament og fremtidsfuldmagter og andre dokumenter var en leg. Testaviva og Wasiim for helt klart 5 store stjerne af min hustru og jeg.

JS

Johnny Roland Spandet

November 8, 2024