Samejeoverenskomst

Alle, der køber en ejendom sammen, bør lave en samejeoverenskomst – uanset om man er ægtefæller, kærester, venner eller søskende. På denne side finder du alt, hvad du har brug for at vide om en samejeoverenskomst.

Mathilde Kristensen

Seniorjurist, Teamleder

Derfor skal du vælge os

Hvad er en samejeoverenskomst?​

En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale mellem to eller flere personer, der ejer en ejendom, en lejlighed eller et stykke jord sammen. Samejeoverenskomsten fastlægger ejerforholdene mellem ejerne og beskriver, hvordan ejendommen skal forvaltes og vedligeholdes. Kontrakten kan også indeholde bestemmelser om, hvordan ejendommen skal sælges eller pantsættes, samt hvordan eventuelle uenigheder mellem ejerne skal håndteres.

Samejeoverenskomst kan være en fordel at have, da det kan være med til at forebygge konflikter og uenigheder mellem ejerne. Det er vigtigt at læse og forstå samejeoverenskomsten grundigt, før den underskrives. Det er derfor en god ide, at få professionel rådgivning, inden man går i gang med en samejeoverenskomst.  

Hvis I er gift, skal I dog være særlig opmærksomme på, at samejeoverenskomster ikke er anvendelige for ægtepar. I kan i stedet overveje en ægtepagt.  

Hvad indeholder en samejeoverenskomst?​

Samejeoverenskomsten er med til at skabe klarhed omkring rettigheder og pligter for de to parter, der ejer en bolig sammen. Det er vigtigt at have en samejeoverenskomst, da det kan beskytte begge parter mod uenigheder og tvister, som kan opstå i forbindelse med boligens ejerskab og brug.

I samejeoverenskomsten kan man også aftale, hvordan udgifterne til boligen skal fordeles, herunder betaling af fællesudgifter, reparationer og vedligeholdelse. Det kan være en god idé at tage stilling til disse forhold på forhånd, da det kan spare begge parter for eventuelle uenigheder senere hen.

Det er også en god idé at opdatere samejeoverenskomsten løbende, hvis der sker ændringer i forholdet mellem de to parter, f.eks. hvis der bliver indgået ægteskab eller hvis der tilkommer børn. På den måde kan man sikre sig, at samejeoverenskomsten altid afspejler de aktuelle forhold mellem de to parter.

Hvordan laver man en samejeoverenskomst?​

Det er nemt at oprette en samejeoverenskomst hos TestaViva. Når I opretter en samejeoverenskomst på vores platform via vores selvbetjeningsløsning, får I ét spørgsmål ad gangen, som I skal besvare. Ved hvert af spørgsmålene er der indsat en informationsboks, som guider jer. I modtager således skriftlig vejledning igennem hele processen. I kan også benytte jer en af TestaVivas jurister som vil hjælpe jer fra A-Z, så I har tryghed ved jeres samejeoverenskomst

Hvorfor bør man oprette en samejeoverenskomst?​

Penge kan ofte medføre splid i venskaber. Det gælder også mellem kærester og ægtefæller, hvis der kommer en dag, hvor I ikke skal være sammen længere.

Med en samejeoverenskomst indgår I en aftale om, hvordan ejendommen skal deles. Det er altid lettere at acceptere en deling, når man selv har været med til at indgå aftalen. Med en samejeoverenskomst er der ikke noget at diskutere, og derfor er der større chance for, at I kan bevare en god relation.

Er I gift, er der lovregler, der kan hjælpe til afklaring om, hvem der skal have jeres fælles bolig, hvis I går fra hinanden.

Det er mere vanskeligt for kærester og venner, som køber bolig sammen. Derfor er det altid en god ide at tage højde for det tilfælde, at samejet skal ophøre – og herunder få klarhed over hvem der skal have lov til at overtage boligen – og på hvilke vilkår.

TestaViva har gjort det nemt og enkelt at oprette en samejekontrakt. Vi stiller de relevante spørgsmål, om hvordan I ønsker samejet skal være. Ud fra det bliver samejeoverenskomsten lavet.

Hvem har brug for en samejeoverenskomst og hvorfor?​

Uanset om I er gift, venner, kærester eller har en fjerde relation, bør I oprette en samejeoverenskomst, når I køber bolig sammen. Er I gift, kan der dog være behov for at understøtte samejeoverenskomsten med en ægtepagt, hvis I gerne vil sikre, at den part der har indskudt mest, også får denne del med sig, hvis I ikke skal være sammen længere.

Derudover er der nogle lovregler, der kan have indflydelse på, hvem der skal have lov til at blive i boligen, hvis I er gift. Det kan eksempelvis være det tilfælde, hvor I beslutter i samejeoverenskomsten, at manden skal få boligen, hvis I skal skilles. Har I børn ved skilsmissen, og er det hustruen, der får bopælsretten til børnene, så kan retten bestemme, at hustruen eksempelvis skal have lov at blive i boligen – selvom samejeoverenskomsten siger noget andet.

En bolig kan fx være en lejlighed eller et helårshus, men det kan også være et sommerhus eller en feriebolig. Og uanset om du køber bolig med familie eller venner, er det altid trygt for jer at få lavet en samejeoverenskomst.

Med en samejeoverenskomst kan I undgå uvenskaber under samejet, og det bliver nemmere for jer den dag, I evt. skal sælge boligen.

Hvad er konsekvenserne uden en samejeoverenskomst?​

Hvis I skal sælge jeres bolig, og I ikke har lavet en samejeoverenskomst, skal I blive enige om, hvordan, hvornår og hvor meget I sælger boligen for. Hvis I ikke kan komme til enighed, kan dette have både personlige og økonomiske konsekvenser. I værste fald vil huset skulle sælges på auktion igennem skifteretten, hvilket vil medføre voldsomme omkostninger for begge parter.

Hvornår bør man oprette en samejeoverenskomst?​

Det bedste, I kan gøre, er at lave jeres samejeoverenskomst, når I køber jeres fælles bolig. Dermed har I styr på, hvem der indskyder hvad – og I har klarhed over jeres fælles spilleregler om samejet.

Desuden er det en god idé at lave jeres samejeoverenskomst, mens I stadig er gode venner. Hvis I på et tidspunkt bliver uvenner, kan det være en udfordring at få lavet en samejeoverenskomst, hvor begge parter er enige og tilfredse med resultatet.

Hvornår er en samejeoverenskomst gyldig?​

Man kan sige, at en samejekontrakt træder i kraft, idet man underskriver den. Da der er flere elementer i sådan et dokument, vil der også være flere tidspunkter, for hvornår hvert punkt får sit virke.

Har man i samejeoverenskomsten aftalt spilleregler, der skal virke under hele samejet, har disse punkter allerede deres aktualitet, når underskrifterne er sat. Aftaler, om hvordan man skal sælge boligen, træder derimod først i kraft den dag, boligen skal sælges.

En samejeoverenskomst skal kun underskrives af begge parter for at blive juridisk gyldig. Hos TestaViva behøver I ikke at printe den ud – I kan blot hver især underskrive den med MitID.

Processen

1

2

3

4

Få tryghed med en samejeoverenskomst​

Priser fra

900 kr.

Det får du

Svar på spørgsmålene i vores online skabelon.​

På kun 15 minutter har I en samejeoverenskomst​

Opret samejeoverenskomsten i jeres eget tempo​

Pakker

Cras aenean nullam sit tincidunt scelerisque mi adipiscing fames. Dignissim venenatis id placerat pellentesque amet malesuada. Feugiat elit nisl venenatis egestas. Ultrices ornare non ut proin.

Ingen pakker at vise

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er en samejeoverenskomst?

    En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale mellem to eller flere personer, der ejer en ejendom sammen uden at være gift. Aftalen fastlægger klare retningslinjer for ejerskabet, herunder fordeling af udgifter, beslutningsprocesser og hvad der sker, hvis en part ønsker at udtræde af samejet.

  • Hvem har behov for en samejeoverenskomst?

    Samejeoverenskomster er særligt relevante for ugifte samlevende, venner eller familiemedlemmer, der ejer en ejendom sammen. Uden en sådan aftale kan uenigheder om ejerskab, udgifter eller salg føre til konflikter og økonomiske tab.

  • Hvad sker der, hvis vi ikke har en samejeoverenskomst?

    Uden en samejeoverenskomst gælder de almindelige regler, hvilket kan føre til, at beslutninger om ejendommen kræver enighed mellem parterne. Manglende enighed kan resultere i uønskede løsninger.

  • Skal en samejeoverenskomst tinglyses?

    Det er ikke et krav at tinglyse en samejeoverenskomst, men I kan vælge at gøre det. 

  • Kan vi selv lave en samejeoverenskomst?

    Det er muligt at udarbejde en samejeoverenskomst selv, men det anbefales at søge juridisk rådgivning for at sikre, at aftalen er juridisk bindende og dækker alle relevante forhold.

  • Hvad bør en samejeoverenskomst indeholde?

    En samejeoverenskomst bør indeholde oplysninger om ejerandele, fordeling af udgifter og regler for salg eller udtræden af samejet.

Se hvad vores kunder siger

Jeg har god opbakning, rådgivning, grundige analyser og undersøgelser fra folk der har forstand på området. Jeg føler mig tryg og i gode hænder. Det er super service til konkurrencedygtige priser.

FM

Fie Madsen

August 11, 2025

Vi kan på det kraftigste anbefale andre at have Celina som jurist hos TestaViva. Vi følte os i virkelig trygge hænder. Hun er kompetent, professionel, lyttende, grundig, behagelig og har fremragende kommunikationsfærdigheder.

AM

Andrea C. Møller

February 7, 2025

Vi fik hjælp af Testaviva i forbindelse med boligkøb. Det var en rigtig god oplevelse. Meget kompetent medarbejder, som var god til at det gøre alting, i forbindelse med købet, nemt for os at forstå.

TA

Trine Veng-Axmark

January 29, 2025

Verdensklasse rådgivning. Velforberedt, super rådgivning, følte sig i trygge hænder. Gode svar på spørgsmål. Gode råd til problemstillinger. Og ikke mindst god belysning af forskellige scenarier. Absolut en god oplevelse.

RN

Rene Malm Nielsen

January 28, 2025

Fantastisk kundeoplevelse hos TestaViva! Vi har modtaget den bedste rådgivning i forbindelse med vores boligkøb. Kan varmt anbefale dem til alle, der søger hjælp ved boligkøb!

TL

Tim Lykkegaard

November 25, 2024

Enorm dygtig og grundig vejledning ifm boligkøb. Der var lavet et stort forarbejde og til det juridiske møde blev man taget igennem alle aspekter på en forståelig måde. Vejledningen har givet os ro i maven omkring køb. af bolig.

S

Silas

October 30, 2024

Super flink og dygtig rådgiver. Følte mig meget vejledt i mit førstegangshuskøb.

KP

Kristian Petersen

October 22, 2024

Fantastisk service - 5 ud af 5 mulige. Kan klart anbefales.

GJ

Gitte Thatt Jørgensen

August 28, 2024

Rigtig god skriftlig vejledning undervejs, når man skal udfylde dokumenterne. Juristen var meget velforberedt og behagelig at samarbejde med.

JD

Jane Damm

August 27, 2024

Super kompetente og behagelige. Vi følte os i trygge hænder og blev hjulpet godt gennem processen.

FC

Frederik Holsteen Christensen

November 22, 2023

Jeg var meget overrasket over, hvor nemt det faktisk var, at få lavet en fremtidsfuldmagt! Rigtig fin service, eneste minus er, at jeg ikke har fået det lavet for længe siden

TP

Tanja Pedersen

September 23, 2023

Efter at have været i banken og bedt om rådgivning i forbindelse med fremtidsfuldmagt og huskøb, blev jeg ringet op ret hurtigt af en venlig og kompetent rådgiver.

IF

Irene Feldthaus

July 19, 2023

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op