Dødsbobehandling
Når en person går bort, står arvingerne over for en række praktiske forhold, herunder hvordan afdødes bo skal håndteres. Der findes forskellige skifteformer behandling af dødsboet, og valget afhænger af flere faktorer. Få råd og vejledning til behandling af dødsbo.
Sara Alincak
Seniorjurist, Lead på Dødsbo
Vi arbejder sammen med
Kom godt videre
Hvad er dødsbobehandling?
Et dødsbo er alt det, en person efterlader sig, når vedkommende dør. Dødsbobehandling handler om at gøre boet op. Det betyder blandt andet, at arven bliver fordelt mellem arvingerne, at gæld bliver betalt, og at ejendele bliver solgt eller overdraget.
Et trygt forløb – hurtigere
- En digital platform, hvor arvingerne kan følge dødsbobehandlingen fra start til slut
- Nemt overblik, hvor alle kendte opgaver, datoer, deadlines og frister deles
- Alle dokumenter, dialoger, betalinger og opgørelser er samlet ét sted
Ved at arbejde med en fast proces, dygtige jurister, en nem og enkelt platform har TestaViva sikret, at dødsbobehandlingen kan håndteres hurtigt og sikkert.
Ved at bygge en proces op, hvor behandlingen af boet starter tidligere, har TestaViva løftet mange af opgaverne, og processen er blevet nemmere. Det gør, at en dødsbo-sag håndteres hurtigere.
En anden faktor, som typisk forsinker processen, er, at der er meget ventetid. Ved at give arvingerne adgang til dødsboet fjernes meget unødvendig ventetid, da alle ved, hvad de skal, samt hvornår.
TestaViva forventer, at hvis behandlingen starter tidligt, og arvingerne løbende benytter platformen sammen med juristen, vil mange sager være afviklet inden for 6-9 måneder.
Hvad er et boudlæg?
Et boudlæg udgør den mest enkle metode til at afslutte et bo og finder anvendelse i situationer, hvor den afdødes samlede formue er under 55.000 kr. (2026).
Ved et boudlæg overdrages boet enten til den nærmeste efterladte eller til den person, der dækker udgifterne til begravelsen. Den pågældende person har også ansvaret for at tømme boet efter den afdøde, men påtager sig ikke ansvaret for afdødes gæld.
Hvad er et ægtefælleudlæg?
Som den afdødes ægtefælle har man mulighed for at overtage hele boet, forudsat at man påtager sig den eventuelle gæld, som boet måtte have. Det indebærer samtidig, at de øvrige arvinger ikke vil modtage nogen del af arven. For at foretage et ægtefælleudlæg i dødsboet skal ægteparrets samlede formue, herunder eventuelle livsforsikringer, pensioner eller særeje, være under 950.000 kr. (2026). I 2025 var grænsen 910.000 kr.
Et ægtefælleudlæg vil have arveretlige konsekvenser ved længstlevendes død. I denne situation vil halvdelen af længstlevendes bo gå til førstafdødes arvinger, inklusive den eventuelle forøgelse af formuen, der måtte være sket i mellemtiden.
Længstlevende har dog mulighed for at ændre dette scenarie ved at oprette et testamente.
Efter dødsfald – hvad skal du være opmærksom på?
Vi anbefaler at du som pårørende giver din bank besked om dødsfaldet, så banken kan påbegynde de administrative opgaver de skal håndtere og kontakte fx. skifteretten.
Så snart banken er gjort opmærksom på dødsfaldet spærres alle afdødes konti, fælleskonti og depoter og der åbnes først for adgang når der er udstedt en skifteretsattest, der har udpeget hvem der skal sikre at der bliver lavet et ordentligt dødsboskifte og herved kan disponere på vegne af boet og over boets aktiver.
Der kan fra dette tidspunkt ikke trækkes penge fra diverse konti – men der kan indsættes og overføres penge ind på diverse konti.
Hvis du/I ikke har fået oprettet en egen konto inden dødsfaldet, så skal du bede din bankrådgiver oprette en konto til dig, så din fremtidige indtægt i form af løn, pension eller lignende indbetales til den konto og dermed er tilgængelig for dig. Gør du ikke det, vil pengene fortsætte med at gå ind på den spærrede konto, hvor du ikke kan få adgang til pengene.
Den nye konto kan tilknyttes betalingskort og betalingsservice og kan fremover være din NemKonto.
Hvis de efterladte vil indtræde i en betalingsaftale (for eksempel ved betaling af husleje), skal betalingsmodtageren orienteres om ændringen.
Når skifteretsattesten er udstedt
Når skifteretten har taget stilling til boets behandling, udsteder skifteretten en skifteretsattest som bevis for, at den person eller de personer (kontaktperson), der har ret til at råde over afdødes formue.
Hvis det er TestaViva der skal være kontaktperson, vil det være en jurist eller en advokat som er ansvarlig for dødsboet, bliver håndteret korrekt. Som noget af det første der vil ske, vil der tages kontakt til banken, så pengene kan frigives – her skal der bl.a. sendes dokumentation som disse dokumenter:
Skifteretsattest
Skiftefuldmagter (gives af hver enkelt arving til f.eks. TestaViva, så vi kan håndtere dødsboprocessen og til at signalerer at TestaViva skal varetage arvingernes interesser).
Kopi af gyldigt billedlegitimation (pas eller kørekort) på samtlige boets arvinger (det må ikke være af det digitale kørekort, men skal være en kopi af det fysiske).
Hvis der er givet skiftefuldmagt, skal vi alene have kopi af gyldigt billedlegitimation på den arving, som har fået fuldmagt. Er det en anden end en arving, som har fået fuldmagt, skal vi både have kopi af gyldigt billedlegitimation på én af arvingerne og på fuldmagtshaver.
Det er vigtigt, at vi får tilsendt ovenstående dokumenter, da vi ikke automatisk får oplysningerne fra skifteretten.
Uskiftet bo eller privat skifte?
Uanset om dødsboet skal behandles som uskiftet bo eller privat skifte, så kan TestaViva bistå med rådgivningen.
Dødsbobehandling som uskiftet bo:
Såfremt boet skal behandles som uskiftet bo, så vil TestaVivas juridiske rådgiver gennemgå boets økonomi, formueforhold og arveforhold (herunder testamentets og særejes betydning). TestaViva vil ligeledes forklare betydningen af fælles- og særbørn, samt fordelen og ulemperne ved at sidde i uskiftet bo.
Dødsbobehandling som privat skifte:
Såfremt dødsbobehandlingen bygger på et privat skifte, så vil TestaViva bistå med opgaver som udarbejdelse af skiftefuldmagt og solvenserklæring. Gennemgang af arveforhold og eventuelt testamente, fordeling af boets aktiver og generel juridisk sparring fra start til slut.
TestaViva hjælper dig med sagsbehandlingen uanset om boet skal behandles som uskiftet bo eller som privat skifte, så bistår TestaViva med den nødvendige sagsbehandling. Der kan være mange administrative opgaver under behandling af et dødsbo, såsom opgaver og dokumentation til skat, udarbejdelse af formueoversigt til skifteretten, indhentelse af nødvendige underskrifter og afsendelse af disse til skifteretten.
Ved privat skifte oprettes der ligeledes en seperat klientkonto, som overholder hvidvasklovgivningen.
TestaViva vil ligeledes stå for betaling af løbende udgifter og eventuel gæld fra afdøde.
Kom godt videre
Få vejledning og hjælp til dødsbobehandling
Det får du
Dialog vedr. dødsbo og skifte
Overblik via vores platform
Juridisk rådgivning og personlig jurist gennem hele forløbet
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er dødsbobehandling?
Dødsbobehandling betegner den proces, hvor afdødes værdier og gæld opgøres, og arven bliver fordelt blandt arvingerne. Det sker i samarbejde med Skifteretten og kan foregå på forskellige måder, for eksempel som privat skifte, hvor arvingerne selv står for behandlingen, eller som bobestyrerbo, hvor en bobestyrer håndterer boet.
Hvilke skifteformer findes der?
Der er flere måder at behandle et dødsbo på:
Privat skifte: Arvingerne håndterer selv boet, hvis de er enige og boet er solvent.
Bobestyrerbo: En bobestyrer administrerer boet, hvis der er uenighed eller kompleksitet.
Boudlæg: Hvis boets aktiver er små, kan det udlægges til nærmeste pårørende uden skifte.
Uskiftet bo: Den efterlevende ægtefælle kan overtage boet uden fordeling til arvingerne, under visse betingelser.Hvad er forskellen på privat skifte og uskiftet bo?
Ved privat skifte deles arven straks mellem arvingerne, og de står selv for at opgøre og fordele boet med skifterettens godkendelse. Det kræver, at alle arvinger er enige, og at boet er solvent.Ved uskiftet bo overtager den længstlevende ægtefælle hele boet uden at udbetale arv til børnene med det samme. Det giver mulighed for at udskyde arveudbetalingen, men indebærer også ansvar for både egne og afdødes forpligtelser.
Hvad er forskellen på et privat skifte og et bobestyrerbo?
Ved et privat skifte står arvingerne selv for behandlingen af dødsboet, forudsat at de er enige, og at boet er solvent. Det kræver, at mindst én arving påtager sig ansvaret og er i stand til at håndtere de juridiske og økonomiske aspekter. Et bobestyrerbo bliver derimod administreret af en bobestyrer, typisk en advokat, udpeget af skifteretten. Det sker ofte, hvis arvingerne ikke er enige, boet er insolvent, eller hvis afdøde har bestemt det i sit testamente.
Hvad er et boudlæg, og hvornår kan det anvendes?
Et boudlæg er en skifteform, der anvendes, når afdødes formue er begrænset. Hvis boets nettoformue ikke overstiger et bestemt beløb (i 2026 er grænsen 55.000 kr.), kan skifteretten udlægge boet til en nær pårørende eller den, der har stået for begravelsen. Det betyder, at der ikke sker en egentlig bobehandling, og arvingerne overtager ikke afdødes gæld.
Hvad indebærer en boopgørelse, og hvorfor er den vigtig?
En boopgørelse er en detaljeret opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen. Den viser, hvordan boets værdier fordeles mellem arvingerne, og hvilke skatter og afgifter der skal betales. Boopgørelsen skal godkendes af både Skifteretten og Skattestyrelsen og er afgørende for en korrekt og retfærdig fordeling af arven.
