Indirekte forældrekøb | Forstå det nye forældrekøbsfinte

Hvad betyder indirekte forældrekøb?

Indirekte forældrekøb er et relativt nyt fænomen på boligmarkedet, som i stigende grad omtales i medierne. Hvor det klassiske forældrekøb indebærer, at forældre køber en ejerlejlighed og lejer den ud til deres barn, går det indirekte forældrekøb ud på, at forældrene i stedet låner barnet pengene til selv at købe boligen.

‍

Forældrene fungerer i praksis som “bank”, og det giver barnet adgang til boligmarkedet på en måde, som ellers ville være svær. På den måde kan familien undgå nogle af de skattemæssige udfordringer og økonomiske barrierer, der er forbundet med et traditionelt forældrekøb – afhængigt af hvordan lånet er udformet og dokumenteret. Barnet står som ejer fra start, og det kan ikke kun have økonomiske fordele, men også give en følelse af selvstændighed og ansvar, fordi boligen officielt er deres egen. Samtidig bliver løsningen et svar på de ændringer i reglerne, som har gjort det mindre attraktivt for forældre selv at stå som ejere.

Ændret skatteregler på forældrekøb

I mange år var forældrekøb en attraktiv model, ikke mindst fordi forældrene kunne trække udgifter til rente og vedligehold fra i skat gennem virksomhedsordningen. Men de seneste år er reglerne blevet ændret markant.

Med de seneste lovændringer er det blevet dyrere at eje en bolig som forældrekøb. Fradragsmulighederne er forsvundet, beskatningen er blevet skærpet, og dermed er mange af de fordele, der tidligere gjorde modellen attraktiv, væk. Samtidig er priserne på ejerlejligheder i de store byer steget markant, hvilket yderligere har mindsket incitamentet for forældre til selv at gå ind på markedet.

‍

Disse ændringer har åbnet døren for indirekte forældrekøb. Her bevares familieøkonomien stadig som støtte, men ejerskabet placeres hos barnet, der på sigt kan drage fordel af prisstigninger – og samtidig undgå de skattemæssige ulemper, forældrene ville blive mødt af.

Familielånet er den foretrukne

Familielån er kernen i det indirekte forældrekøb. Lånet kan udformes på flere måder:

• Anfordringslån: Et lån uden fast tilbagebetalingsplan, som kan kræves tilbage når som helst. ‍
• Rente- og afdragsfrit lån: Hvor barnet ikke betaler løbende, men først ved salg eller på forældrenes forlangende.
• ‍Lån med afdrag: En mere traditionel aftale med månedlige betalinger.

En fordel ved familielån er, at det kan gøres skriftligt og dermed skabe klarhed mellem parterne. Ofte vælger forældre at give barnet en årlig gave svarende til en del af lånebeløbet, så gælden gradvist nedbringes. Gaven skal holdes inden for de skattefri grænser og dokumenteres korrekt.

‍

Denne model giver forældrene mulighed for at hjælpe barnet økonomisk uden at påtage sig ejeransvaret. Samtidig kan det give barnet bedre muligheder for selv at få fodfæste på boligmarkedet og drage fordel af eventuelle værdistigninger.

Hvem sidder typisk på forældrekøb?

Det er langt fra alle familier, der kan gennemføre et forældrekøb, hverken direkte eller indirekte. Typisk er det økonomisk stærke forældre, der har mulighed for at stille med kapital til enten at købe eller låne barnet penge.

Statistikker viser, at forældrekøb især er udbredt i de store universitetsbyer, hvor efterspørgslen på mindre lejligheder er høj. Her er det ofte børn af ressourcestærke familier, der får adgang til de attraktive boliger.

‍

Det skaber debat, fordi forældrekøb ikke bare er en hjælp til barnet – men også en mekanisme, der giver visse unge en konkurrencefordel i et i forvejen ulige boligmarked.

Boligmarkedet udelukker de unge

I takt med at boligpriserne i de større byer er steget, er det blevet mere og mere vanskeligt for unge førstegangskøbere at få fodfæste. Bankernes krav til udbetaling, rådighedsbeløb og opsparing gør det svært at komme ind på markedet uden hjælp.

‍

Indirekte forældrekøb kan derfor ses som en reaktion på de strukturelle problemer, der præger boligmarkedet. Modellen løser dog ikke de grundlæggende udfordringer for unge uden adgang til familieøkonomisk støtte. Den bidrager i stedet til at cementere forskellene mellem unge med og uden økonomisk opbakning hjemmefra.

‍

Den 1. januar 2024 trådte nye boligskatteregler i kraft, der medfører betydelige ændringer for danske boligejere. Formålet med reformen er at gøre boligskattesystemet mere gennemsigtigt og at reducere skattebyrden for mange boligejere.

TestaViva hjælper og rådgiver dig fra A-Z

Hos TestaViva møder vi mange familier, der overvejer forældrekøb eller står foran et boligkøb på anden vis. Vi ved, at det kan være en kompleks proces, hvor mange spørgsmål melder sig undervejs.

‍

Derfor tilbyder vi juridisk køberrådgivning, der gør købsprocessen lettere og mere overskuelig. Vores mål er at skabe tryghed hele vejen igennem, så du kan fokusere på glæden ved dit nye hjem.

‍

Køberrådgivningen omfatter alt fra en grundig gennemgang af købsaftalen til hjælp ved eventuelle skjulte fejl og mangler. Samtidig sørger vi for, at de nødvendige juridiske dokumenter er korrekt udarbejdet og tinglyst. På den måde kan du koncentrere dig om selve boligdrømmen, mens vi sikrer, at de juridiske rammer er i orden.