Forside
Artikler
Familie & Arv

Familieformer i forandring: Flere børn bor med samlevende forældre end før

Familie & Arv

Familieformer i forandring: Flere børn bor med samlevende forældre end før

Danske familieformer er i rivende udvikling. Hvor kernefamilien med to gifte forældre tidligere var normen, viser tal fra Danmarks Statistik, at stadig færre børn vokser op i hjem med gifte forældre.

Danske familieformer er i rivende udvikling. Hvor kernefamilien med to gifte forældre tidligere var normen, viser tal fra Danmarks Statistik, at stadig færre børn vokser op i hjem med gifte forældre.  

I dag bor kun 59 % af alle børn i alderen 0-17 år i en familie med ægtepar som forældre – mod 63 % i 2014. Samtidig er andelen af børn, der bor med ugifte samlevende forældre, steget fra 14 % til 18 %.

Denne udvikling afspejler en bredere tendens i samfundet, hvor familieformer bliver mere mangfoldige. Særligt sammenbragte familier, hvor der både er fællesbørn og særbørn, stiller nye krav til, hvordan man planlægger og sikrer fremtiden juridisk.

Sammenbragte familier er en voksende familieform

At leve sammen uden at være gift er blevet almindeligt – og for mange føles det både fleksibelt og naturligt. Men man skal være opmærksom på, at ugifte samlevende ikke har de samme juridiske rettigheder som ægtefæller.

Det betyder blandt andet, at:

  • I arver ikke automatisk hinanden, heller ikke selvom I har boet sammen i mange år eller har fælles børn.
  • I har ikke fælles formue, medmindre I har lavet aftale om det.
  • I har ikke forsørgerpligt over for hinanden, som ægtefæller har.

Disse forskelle kan få store konsekvenser, især hvis forholdet slutter, eller en partner går bort.

Den nye familieform kræver mere omtanke

Når man lever i en moderne familieform med både særbørn og fællesbørn, bliver det endnu vigtigere at tænke langsigtet. Hvem arver hvad? Hvad sker der med boligen, hvis én partner dør? Hvordan sikrer man både sine egne og partnerens børn?

Uden klare aftaler kan det skabe konflikter – både mellem partnere og mellem arvinger. Det er derfor afgørende, at sammenbragte familier får styr på de juridiske dokumenter, der matcher deres familieform.

Fem juridiske skridt til at sikre jeres sammenbragte familie

  1. Lav en sameje- eller samlivsaftale: Aftal, hvordan værdier som bolig og bil skal fordeles, hvis I går fra hinanden.
  1. Opret et testamente: Som ugifte arver man ikke hinanden – et testamente er derfor nødvendigt for at sikre partneren.
  1. Overvej et børnetestamente: Særligt vigtigt i sammenbragte familier, hvor særbørn kan have brug for ekstra beskyttelse og klarhed.
  1. Tjek pension og livsforsikringer: Sørg for, at begunstigelserne passer til jeres situation og ønsker.
  1. Overvej en samværsaftale: Hvis der er bonusbørn i familien, er det vigtigt at lave klare aftaler om samvær med jeres tidligere partnere.

Familieformer forandrer sig, men behovet for tryghed består

Uanset hvordan jeres familie ser ud, er det vigtigt at træffe aktive valg og sikre hinanden bedst muligt. Hos TestaViva står vi klar til at hjælpe jer med udarbejdelsen af de vigtige juridiske dokumenter, der sikrer jeres sammenbragte familie.  

Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse om vores råd til at være en god bonusforælder, hvordan I bedst takler udfordringerne sammen og hvordan I skaber en tryg hverdag for børnene og jer selv.

Kilde: Danmarks Statistik

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op