Familie & Arv
Rekordmange danskere sikrer sig mod arvestrid
Testamenter er i eksplosiv vækst. Det viser nye tal fra Tinglysningsretten for de første fem måneder af 2025.

nteressen for at sikre familiefreden har aldrig været større.
Det viser en gennemgang, som TestaViva har lavet på baggrund af Tinglysningsrettens registreringer i 2025.
Her fremgår det, at der mellem januar og juni er oprettet over 63.000 testamenter i Danmark. Til sammenligning var tallet 31.000 i samme periode sidste år.
Dermed fortsætter den markante udvikling fra 2024, hvor danskerne oprettede 87.000 testamenter – det højeste antal, Tinglysningsretten nogensinde har registreret.
Fra skrivebord til skærm
Ifølge Michael Lauritzen, medstifter af TestaViva, er det en kombination af kulturelle strømninger, teknologisk udvikling og en mere opsøgende tilgang fra finanssektoren, der har sat gang i danskernes appetit på testamenter.
“TV-serier som f.eks. ’Når arven splitter os’har vist, hvor galt det kan gå uden et testamente. Desuden har digitaliseringen gjort det langt nemmere at få juridisk hjælp hjemmefra. Og så anbefaler banker, pensionskasser og forsikringsselskaber i stigende grad deres kunder at sikre sig juridisk i forbindelse med store livssituationer,” siger han.
Unge træder ind i billedet
“Unge danskere” er blandt dem, der, ifølge Michael Lauritzen, har fået øjnene op for juridisk sikring, især i forbindelse med boligkøb. For fem år siden var blot én procent af TestaVivas testamenteoprettelser fra folk under 30 år. I dag er tallet tre procent.
“Det er især unge par, der ikke er gift, og som vælger at købe fast ejendom sammen. Uden et testamente arver man nemlig ingenting fra sin partner, hvis det værste skulle ske,” siger han.

Få ekspertrådgivning af TestaViva
Arvereglerne kan være komplekse og omfattende. Hos TestaViva hjælper vi dig med at skabe klarhed og tryghed, så du kan tage de rigtige beslutninger for dig og din familie. Uanset om du overvejer at oprette testamente, ønsker at sikre din ægtefælle bedst muligt, eller har spørgsmål til tvangsarv og friarv, står vores juridiske eksperter klar med rådgivning, der tager udgangspunkt i netop din situation.





