Familie & Arv
Arveret | Alt du skal vide om arveregler i Danmark
Arveret handler om, hvem der arver, når en person dør, og hvordan arven bliver fordelt. Reglerne står i arveloven og gælder for alle, der ikke har oprettet et testamente. Hvis du ønsker selv at bestemme, hvem der skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles, skal du derfor oprette et testamente.
Hvad betyder arveret?
Arveretten fastlægger, hvem der har ret til arv, og i hvilken rækkefølge arven bliver fordelt. Loven opdeler arvinger i tre arveklasser:
- Første arveklasse: Ægtefælle og børn (livsarvinger)
- Anden arveklasse: Forældre og deres efterkommere (søskende, niecer og nevøer)
- Tredje arveklasse: Bedsteforældre og deres efterkommere (mostre, onkler, fastre)
Hvis der findes arvinger i en arveklasse, går arven ikke videre til den næste. Det betyder, at ægtefælle og børn altid arver før andre slægtninge.
Arveret for ægtefæller
Ægtefæller har en lovbestemt arveret efter hinanden. Hvor meget den efterlevende ægtefælle arver, afhænger af, om der er børn:
- Hvis afdøde efterlader sig børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver den anden halvdel
- Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen hele arven
Ægtefællers formueforhold spiller også en rolle. Har I fælleseje, deles formuen som udgangspunkt ligeligt, før arven fordeles. Har I særeje, indgår den del ikke i arven.
Et testamente kan ændre fordelingen, så ægtefællen f.eks. arver mere end lovens udgangspunkt.
Arveret for børn og andre livsarvinger
Børn er livsarvinger og har altid krav på en del af arven.
Dine børn arver 50% af arven, hvis du har en ægtefælle, og 100%, hvis du ikke har en ægtefælle. Medmindre der er oprettet et testamente, deler børnene arven ligeligt.
Et barn, der er bortadopteret, mister arveretten efter sine biologiske forældre og arver i stedet sine adoptivforældre.
Hvis et barn dør før sine forældre, går barnets arveret videre til dets egne børn.
Arveret for samlevende
Samlevende arver ikke automatisk hinanden, heller ikke selvom I har boet sammen i mange år eller har fælles børn. I takt med, at flere lever i andre familieformer end den traditionelle kernefamilie, f.eks. i sammenbragte familier, opstår et behov for at tage aktiv stilling til arv.
Hvis du vil sikre din samlever og eventuelle særbørn (din partneres eventuelle børn fra tidligere forhold), skal du oprette et testamente. Et testamente kan give samleveren ret til arv på samme måde som en ægtefælle. Uden testamente risikerer samleveren at stå uden arv, og i nogle tilfælde uden ret til at blive boende i jeres fælles bolig.
En udbredt misforståelse er, at man automatisk arver hinanden efter to års samliv. Det er ikke korrekt. Det er kun et testamente, der kan give den ret.
Arveret ved uskiftet bo
Når en ægtefælle dør, kan den efterlevende i nogle tilfælde vælge at sidde i uskiftet bo. Det betyder, at arven efter den afdøde ikke bliver fordelt med det samme, men først når den længstlevende dør.
Efterlader førstafdøde særbørn (dvs. børn fra et tidligere forhold) kræver det deres samtykke at sidde i uskiftet bo. Til det kan man lave en samtykkeerklæring til uskiftet bo. Hvis I har fællesbørn og delingsformue, har længstlevende mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Fordelen ved uskiftet bo er, at den længstlevende kan blive boende og bevare formuen samlet uden at skulle udbetale arv med det samme.
Ulempen er, at den længstlevende overtager ansvaret for hele boets gæld og ikke frit kan give større gaver eller disponere på en måde, der væsentligt forringer arven til børnene.
Arveret for søskende og øvrige arvinger
Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller børn, går arven videre til forældre. Lever forældrene ikke, arver søskende i stedet. Hvis en søskende er død, går arven videre til dennes børn, dvs. dine niecer/nevøer.
Findes der ingen arvinger i de første to arveklasser, går arven til bedsteforældrene. Hvis de er gået bort, vil deres børn (udover dine forældre, der er en del af arveklasse 2) modtage arv. Det vil sige dine tanter, mostre og onkler.
Fætre og kusiner arver slet ikke og er altså ikke en del af de tre arveklasser. Hvis der slet ikke findes arvinger, tilfalder arven staten.
Få hjælp til testamente hos TestaViva
Et testamente giver dig mulighed for at bestemme, hvem der skal arve dig, og hvordan arven skal fordeles. Det kan give stor tryghed, både for dig og dine nærmeste.
Hos TestaViva kan du nemt oprette et juridisk gyldigt testamente. Du bliver guidet trin for trin, og dokumentet bliver tilpasset din situation.
Læs mere om, hvordan du kan oprette testamente hos TestaViva.
.avif)