Forside
Artikler
Familie & Arv

Bliv klar til babyen | Tjekliste til nybagte forældre

Familie & Arv

Bliv klar til babyen | Tjekliste til nybagte forældre

At blive forældre er en af livets største forandringer. Glæden og forventningen fylder meget, men det kan også virke overvældende at finde ud af, hvad man egentlig skal have klar, inden babyen kommer.


Denne guide hjælper dig med at skabe overblik – både over det praktiske, det følelsesmæssige og det juridiske.

At blive klar til baby handler om mere end bare udstyr

Når man taler om at være klar til baby, handler det ikke kun om at købe barnevogn og sparkedragter. Det handler også om at skabe tryghed og ro – både for barnet og for jer som forældre.

I denne artikel får du:  

  • En oversigt over, hvad du skal have klar til babyens første tid
  • Råd til, hvordan du forbereder dig mentalt og følelsesmæssigt
  • Gode tips til økonomi, barsel og forsikringer
  • En gennemgang af de juridiske dokumenter, der giver tryghed for familien

Praktiske forberedelser – hvad skal man have til baby?

Must-haves til babyens første tid

Når babyen kommer, er der nogle få ting, du skal have på plads fra starten. Det vigtigste er, at barnet har et trygt sted at sove, tøj i passende størrelse og udstyr til pleje og transport.

Tøj til nyfødt:  

  • 6–8 bodyer i bomuld
  • 4–6 sparkedragter
  • 2–3 huer
  • 4–6 par strømper
  • 2–3 trøjer eller cardigans

Soveplads:  

  • Vugge, lift eller tremmeseng
  • Madras og lagen
  • Tynd dyne eller sovepose

Pusleplads:  

  • Puslebord eller pusleunderlag
  • Bleer, vådservietter og zinksalve
  • Skraldespand med låg

Transport:  

  • Barnevogn
  • Autostol godkendt til nyfødte
  • Evt. bæresele eller vikle

Nice-to-have udstyr, der gør hverdagen lettere

Der findes meget babyudstyr, men du behøver ikke alt fra starten. Nogle ting kan gøre hverdagen mere praktisk, men de er ikke nødvendige.

Disse kunne være:

  • Babyalarm
  • Flasker og sutteflaskebørste
  • Termometer
  • Badekar eller badestol
  • Neglesaks til baby
  • Plejeprodukter som babyolie og kam

“Need to have” vs. “Nice to have”

Det kan være fristende at købe alt, hvad du ser i babybutikkerne. Men det meste kan vente.

Fokuser på det, du skal bruge i de første uger – resten kan du købe, når du kender jeres behov bedre.

Need to have: Tøj, bleer, soveplads, barnevogn, autostol

Nice to have: Babyalarm, bæresele, ekstra udstyr til bad og pleje

Mentale og følelsesmæssige forberedelser

Det at blive forældre

Selv om man glæder sig, kan overgangen til forældreskabet være stor. Det er normalt at føle sig både lykkelig og usikker. Tal åbent om jeres forventninger, og husk, at ingen forældre er perfekte. Det vigtigste er, at barnet mærker tryghed og nærvær.

Samtaler mellem forældre før fødslen

Inden babyen kommer, kan det være en god idé at tale om:  

  • Hvordan I ønsker at fordele opgaverne
  • Hvilke værdier I vil give videre
  • Hvad I gør, hvis I bliver uenige
  • Hvordan jeres familie er juridisk sikret med denne livsændring

Sådanne samtaler skaber forståelse og gør det lettere at støtte hinanden, når hverdagen begynder.

Netværk og støtte

Et godt netværk betyder meget i den første tid. Familie, venner og sundhedsplejerske kan give både praktisk og følelsesmæssig støtte. Mange oplever også glæde ved at deltage i mødre- eller fædregrupper, hvor man kan dele erfaringer og få nye relationer.

Økonomiske og praktiske overvejelser

Budget for babyens første år

Et barn medfører nye udgifter, men med lidt planlægning kan du skabe et realistisk budget.
De største poster er typisk:  

  • Barnevogn og autostol
  • Bleer og plejeprodukter
  • Tøj og udstyr
  • Eventuel pasning

Lav et simpelt regneark, hvor du fordeler udgifterne over månederne. Det giver overblik og ro.

Barsel, orlov og forsikringer

Undersøg jeres rettigheder til barsel og orlov i god tid. På borger.dk kan du se, hvordan barselsdagpenge og orlovsperioder fordeles.


Tjek også jeres forsikringer – især ulykkes- og livsforsikring – så familien er dækket, hvis noget uventet sker.

Juridiske forberedelser, når man får barn

Hvorfor juridisk sikring er vigtig for forældre

Når man får barn, ændrer ansvaret sig. Det handler ikke kun om daglig omsorg, men også om at sikre barnets fremtid, hvis noget uforudset skulle ske.


Et børnetestamente og andre juridiske dokumenter kan give tryghed for både jer og barnet.

Børnetestamente – tryghed for dit barn

Et børnetestamente er et dokument, hvor du skriver, hvem der skal tage sig af dit barn, hvis du og den anden forælder ikke kan.


Det giver myndighederne en klar rettesnor og øger sandsynligheden for, at barnet kommer til personer, I selv har valgt.

Et børnetestamente kan oprettes digitalt og tilpasses jeres situation. Det er en enkel måde at skabe ro og sikkerhed for barnet.

Andre juridiske dokumenter, der kan være relevante

Ud over børnetestamentet kan det være en god idé at overveje:  

  • Testamente: Sikrer, hvordan jeres formue fordeles.
  • Samlivskontrakt: Klargør økonomi og ejerskab, hvis I ikke er gift.
  • Fremtidsfuldmagter: Giver mulighed for, at den ene kan handle på den andens vegne.
  • Forældremyndighed: Hvis I ikke er gift, skal faderskab og forældremyndighed registreres.

Tidslinje – hvornår skal man gøre hvad?

Før fødslen:  

  • Køb det mest nødvendige udstyr
  • Lav budget og plan for barsel
  • Tal om værdier og forventninger
  • Opret børnetestamente

Under fødslen:  

Efter fødslen:  

  • Registrer barnet
  • Kontakt sundhedsplejersken
  • Juster budget og forsikringer
  • Opdater juridiske dokumenter, hvis der sker ændringer

Læs vores fulde guide om den første tid med jeres baby

Få hjælp til børnetestamente hos TestaViva

At blive klar til baby handler ikke kun om at have alt udstyr på plads. Det handler også om at skabe tryghed for barnet – uanset hvad der sker.

Hos TestaViva kan du nemt oprette et børnetestamente online. Du bliver guidet trin for trin, og dokumentet bliver juridisk gyldigt, når du underskriver det digitalt. Det tager kun få minutter, men giver ro i mange år frem.

Livet med sit første barn er fuld af nye oplevelser og spørgsmål. Vi har samlet en passe guides og tjekliste til nybagte forældre, så I føler jer så klar som muligt til at byde jeres nye familiemedlem velkommen. I kan med fordel læse vores komplette tjekliste til nybagte forældre, pakkeliste til hospitaltasken og alt I kan glæde jer til som nybagte forældre.

Lad os hjælpe jer med at sikre familien

Få styr på det hele på én gang, nemt og trygt. En samlet løsning der passer på jer, jeres barn og det liv I bygger sammen

Få fuld rådgivning til

7.600 kr.

inklusiv moms

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op