Hjem > Boligartikler > Udbetaling
Udbetaling til boligkøb - hvor meget skal du have sparet op?
Når du køber en bolig, skal du selv lægge en del af købsprisen som udbetaling. Typisk svarer det til mindst 5% af boligens pris, men beløbet kan variere.

Indholdsfortegnelse
Hvor meget skal man have til udbetaling af boligkøb ?
Når du vil købe en bolig, er det ikke muligt at finansiere hele beløbet gennem et lån. Du skal selv lægge en udbetaling, som udgør en del af købsprisen. Det kan være svært at finde ud af, hvor meget du selv skal have til rådighed ved et boligkøb. Det prøver vi at gennemgå her.
Tommelfingerreglen ved boligkøb
Når du skal have et overblik over din udbetaling, kan du benytte en tommelfingerregel. Den lyder på, at du som minimum skal lægge 5% af boligens pris kontant. Resten kan du, som udgangspunkt, låne gennem realkreditlån og banklån.
Hvis du har 5% af købsprisen, er det ikke en garanti for, at du kan låne resten af beløbet hos banken og realkreditinstituttet. Din generelle økonomi spiller også ind i, om banken vil gå med til at låne dig penge.
Udbetalingen afhænger af boligens salgspris
Den mest almindelige måde at finansiere et boligkøb på, består af et realkreditlån på 80% af købsprisen, et banklån på op til 15% af prisen og 5% som egenbetaling. For et sommerhus gælder det, at du kan låne 75% gennem et realkreditlån. Det står dig naturligvis frit for at betale mere end minimumsbeløbet på 5%, hvis du har en større opsparing. På den måde får du et mindre banklån, og det vil mindske dine samlede udgifter til lån og renter. Beløbet på udbetalingen afhænger altså af boligens pris og er ikke noget fast beløb.
Læs mere om køberrådgivning for sommerhuskøb hos Testaviva.
Eksempel på en beregning
For at beregne, hvor meget du skal lægge som udbetaling, kan du gøre følgende: Hvis du vil købe et hus til 2.000.000 kr., skal du selv lægge 5% af det beløb. Regnestykket ser sådan ud:
I eksemplet skal du minimum lægge 100.000 kr. som udbetaling for at låne til huset. Derudover skal du huske på, at der også er omkostninger til selve købet, som kommer oveni. Derfor er 5%-reglen en tommelfingerregel og ikke et fast beløb.
Undtagelse fra 5%-reglen for førstegangskøbere
Du kan i visse tilfælde være undtaget fra at skulle lægge en udbetaling. For eksempel hvis du netop er færdiguddannet og skal købe din første bolig. Det vil i det tilfælde være muligt at finansiere boligkøbet med realkreditlån og banklån.
Der er dog nogle særlige betingelser, du skal leve op til, før det kan lade sig gøre:
- Du skal ikke tidligere have haft mulighed for at spare op til udbetalingen, men tjener nok til, at du kan afdrage på et lån
- Dit rådighedsbeløb skal være en del højere end det beløb, der normalt forventes
- Du skal kunne afdrage hurtigere på dit lån. Du skal inden for et par år skylde maksimalt 95% af boligens værdi.
Undtagelse ved brug af kredit i banken
En anden mulighed er, at du bruger din kassekredit i banken til at finansiere udbetalingen. Der gælder det dog, at kassekreditten skal være oprettet med finansieringen som formål. Det skal altså være en allerede eksisterende kassekredit, du bruger til at finansiere udbetalingen. Det bliver vurderet fra sag til sag, om den enkelte kassekredit kan bruges.
Omkostninger udover udbetaling
Udgifter til udbetaling og lån er ikke de eneste udgifter ved at købe en bolig.
Du skal også være opmærksom på udgifter til f.eks. tinglysningsafgift, ejendomsskat, ejendomsværdiskat og lånstiftelsesomkostninger i dit budget. Du skal derudover overveje, om boligen skal renoveres, før du kan bo der.
Disse udgifter kan lægge et ekstra pres på det samlede budgettet.
Du kan læse mere om omkostninger ved huskøb her.
TestaViva hjælper og rådgiver dig om alt inden for køberrådgivning
Hos TestaViva tilbyder vi juridisk køberrådgivning. Vi rådgiver inden for alle typer af bolig, og vi står derfor klar til at hjælpe dig ud fra lige præcis din situation. Vi hjælper dig med at gennemgå og forstå hele købsprocessen, så du kan købe din næste bolig med ro i maven.
Kom sikkert i mål med dit boligkøb
Bestil uforpligtende opkald
- Lad vores kunderådgivere give dig et overblik over, hvilke dokumenter der kan hjælpe dig
- Personlig rådgivning og tryghed
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere, opnår du rabat på alle løsninger
Ring mig op
Lad TestaViva hjælpe dig godt i gang med at finde drømmeboligen, gør brug af vores opstartspakke og få et telefonisk opkald af en af vores rådgivere.