.jpg)
Mirah Brinch Grønbæk
Studentermedhjælper
Mirah er TestaVivas alsidige marketingblæksprutte, der med skarpe tekster, bredt overblik og stort engagement binder faglighed og fællesskab sammen i hverdagen.
3 hurtige
- I gang med sin kandidat i Dansk og kommunikation på Københavns Universitet
- 1,5 års erfaring med marketing og tekstforfatning
- Hun er vores go to til alt med skrift og tekst – TestaVivas content wizard
Rolle og baggrund
Mirah har en alsidig rolle som marketingblæksprutte og hjælper med tekstmateriale på tværs af marketing med særlig fokus på SEO og E-mail-marketing. Hun er med til at gøre jura jordnært og let at forstå gennem sit sprog og sine formuleringer. Derudover står hun for intranetopslag om nye medarbejdere samt opdatering af hjemmesiden og medarbejderprofiler. Mirah er også medstifter af TestaVivas aktivitetsklub.
TestaViva vil ikke kunne undvære Mirah fordi...
Mirah er typen, der altid er klar til at træde til, hvor der er brug for hende, og hun er involveret i stort set alle marketingaktiviteter – fra SEO og CRM til hjemmeside og employer branding. Hun har fingrene nede i mange dele af TestaViva og har et godt overblik over, hvordan tingene hænger sammen. Samtidig er hun med til at skabe god stemning i hverdagen som medstifter af aktivitetsklubben, en del af festudvalget og en fast deltager til fredagsbaren.
Når Mirah ikke sikrer danskerne, får hun tiden til at gå med...
I fritiden træner Mirah og lægger gerne et puslespil. Podcasts fylder en del i hverdagen, og hun lytter flittigt med på alt fra Mørkeland og Genstart til Barn med den forkerte og En anden tid. Hun er også en fast del af “Tøzzetirsdag”, hvor en gruppe af hendes gymnasieveninder mødes én tirsdag om måneden til hyggelig madlavning. Derudover har hun en ambition om at komme mere regelmæssigt i gang med løb og kunne godt tænke sig at lære at brodere.

.avif)




































