Studiestart er en af de store overgange i et ungt menneskes liv og i jeres liv som familie. Dit barn skal til at stå på egne ben, finde sine egne rutiner og måske flytte hjemmefra for første gang. Og uanset om dit barn flytter til en ny studieby eller bliver boende, er det et skridt ind i voksenlivet, som forældre gerne vil bakke op om. En del af den opbakning er praktisk og økonomisk.
Hvorfor kan økonomisk hjælp ved studiestart være vigtigt?
Skal jeres barn flytte, følger der ofte store udgifter med: de skal finde en bolig, købe møbler, computer og bøger, ofte alt sammen på én gang og i en periode, hvor deres indkomst typisk kun er SU og måske et studiejob. Det er helt naturligt, at I gerne vil træde til og give jeres barn mulighed for at koncentrere sig om studiet frem for om pengene.
Fem muligheder for at hjælpe
Vil I give en hånd her og nu, er en kontant pengegave den mest ligetil løsning. I og jeres barn har en årlig afgiftsfri grænse, som reguleres hvert år. Holder I jer under grænsen, er gaven afgiftsfri. I 2026 er den afgiftsfri grænse på 80.600 kr. pr. barn.
Giver I mere, udløser den overskydende del gaveafgift. Satsen ligger på 15 procent for gaver fra forældre til børn. Gaven skal indberettes til Skat, hvis den overstiger beløbsgrænsen. I får ikke fradrag for gaven. Et gavebrev gør det klart, hvor meget der er givet, hvornår og til hvem.
Med et arveforskud kan I ligeledes give jeres barn en økonomisk håndsrækning. Det kan være en god hjælp under jeres barns uddannelse, hvor pengene ofte gør størst gavn nu frem for senere. Et arveforskud er en del af arven, I giver nu, og som modregnes i den fremtidige arv.
Skattemæssigt følger arveforskud de samme regler som almindelige gaver mellem forældre og børn, altså den årlige grænse og gaveafgift af det, der ligger over.
Har I flere børn, kan arveforskud samtidig være med til at sikre en mere lige fordeling af formuen, hvis et af børnene har behov for økonomisk hjælp før de andre.
Er udfordringen snarere at finde en bolig i en presset studieby, kan et forældrekøb være løsningen. Her køber I en bolig og lejer den ud til jeres barn, mens I selv står som ejer og udlejer. Huslejen skal fastsættes på markedsniveau – sætter I den for lavt, kan det få skattemæssige konsekvenser.
I bliver beskattet af lejeindtægten, men kan til gengæld trække nogle udgifter fra. Det dækker blandt andet udgifter til vedligeholdelse, der dækker over almindeligt slid. I kan læse mere om reglerne hos Skat.
Der er reelt tre muligheder for, hvordan boligen skal beskattes: almindelige skatteregler (hvor lejeindtægten bliver beskattet som personlig indkomst), virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Der kom dog nye regler i 2021, der betyder, at der som udgangspunkt ikke er nogle skattefordele ved virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Du kan læse mere om de tre muligheder her.
Vil I hjælpe med et større beløb, er et familielån ofte et godt alternativ til gaven. I kan låne jeres barn pengene rentefrit eller til en lav rente.
Vær dog opmærksom: Eftergiver I senere gælden helt eller delvist, kan det blive set som en gave med gaveafgift, hvis beløbet overstiger grænsen.
Med et familielån er det muligt at foretage et indirekte forældrekøb. Det indirekte forældrekøb betyder, at I låner jeres barn penge til selv at købe boligen.
Uanset hvordan I hjælper, er dokumentationen vigtig
Der findes flere måder at hjælpe sit barn økonomisk ved studiestart på: en pengegave, et arveforskud, et familielån, hjælp til boligkøb eller ved at udleje en bolig. Fælles for løsningerne er, at det er vigtigt at få den nødvendige dokumentation på plads fra starten.
Sørg derfor for at have:
Et gavebrev ved pengegaver eller arveforskud, hvor beløb, dato, relation og eventuelle betingelser fremgår.
Et gældsbrev ved familielån med klare vilkår for rente, afdrag og tilbagebetaling samt dokumentation for betalingerne.
En lejekontrakt ved udlejning til jeres barn, inklusive markedsmæssig husleje, ind- og fraflytningsrapporter samt dokumentation for indskud og eventuel forudbetalt leje.
Uanset hvilken løsning I vælger, sikrer I med de rette dokumenter, at den økonomiske hjælp er korrekt dokumenteret og lever op til de gældende regler. På den måde får både I og jeres barn et trygt grundlag for den økonomiske hjælp.
Lad os hjælpe jer med at få styr på dokumenterne
De rigtige juridiske dokumenter sikrer dem, du holder mest af, mod tvivl og konflikter, hvis det værste sker. Bliv ringet op af vores rådgivere og få ro i maven på familiens vegne.
Opnå fordelsrabat
Er du allerede kunde hos én af vores samarbejdspartnere, tilbyder vi særlige fordelsrabatter på alle vores produkter.
Vores samarbejdspartnere
Som kunde hos én af vores samarbejdspartnere får du en særlig fordelsrabat på dine dokumenter. Kombinerer du flere produkter i en pakkeløsningm kan du spare op til 40%. Bed om et uforpligtende opkald og få din særlige pris
Når du arver, eller skal behandle et dødsbo, kan der opstå afgifter, som påvirker, hvor meget der reelt tilfalder arvingerne. I denne artikel får du styr på, hvad boafgift er, hvordan tillægsboafgift spiller ind, hvilke satser der gælder, og hvordan kommende ændringer kan få betydning
Når du vil vide, hvem der arver dig, er det vigtigt at kende de grundlæggende regler i Arveloven samt de valg, du kan træffe. Her får du en oversigt over de vigtigste arveregler, arveklasser og situationer med samlevende, særbørn og testamente.
Forestil dig, at du står foran alteret, klar til at sige ja til din partner. Det er et øjeblik fyldt med kærlighed, håb og forventninger til fremtiden. Det er med en varm fornemmelse i maven og måske en lille klump i halsen – glæden ved at skulle dele livet og samtidig alvoren i alt det, der følger med. Et ægteskab indebærer nemlig også et ansvar, og selvom det kan virke uromantisk, er det vigtigt at tænke frem i tiden og tage højde for, at livet kan tage en uventet drejning. I denne artikel guider vi dig trin for trin igennem de dokumenter, der sikrer, at du kan fokusere på det, der virkelig betyder noget: Kærligheden til din partner og det liv, I skal bygge sammen.
Værgemål er en juridisk ordning, der giver støtte til personer, som ikke kan tage vare på deres egne forhold. Denne artikel forklarer, hvad værgemål er, hvornår det er relevant, og hvilke typer værgemål der findes. Du får også svar på typiske spørgsmål om valg af værge, forskellen mellem værgemål og fremtidsfuldmagt, økonomi under værgemål og muligheden for at ophæve det.