Forside
Artikler
Familie & Arv

Udvidet samlevertestamente | Sådan sikrer I hinanden som samlevende

Familie & Arv

Udvidet samlevertestamente | Sådan sikrer I hinanden som samlevende

Et udvidet samlevertestamente giver jer som samlevende mulighed for at arve hinanden på næsten samme måde som ægtefæller. Uden et testamente har samlevende ingen arveret efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Derfor vælger mange at oprette et udvidet samlevertestamente for at skabe tryghed og økonomisk sikkerhed, hvis den ene går bort.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Et udvidet samlevertestamente er en særlig type testamente, som giver samlevende par mulighed for at arve hinanden på vilkår, der kan minde om ægtefællers. Det betyder, at den længstlevende kan arve op til 7/8 af boet (87,5%), hvis der er børn, og 100%, hvis der ikke er børn.

Forskellen på et almindeligt testamente og et udvidet samlevertestamente er, at det udvidede samlevertestamente giver adgang til nogle af de rettigheder, som normalt kun gælder for ægtefæller, blandt andet muligheden for at sidde i uskiftet bo.

Et udvidet samlevertestamente kan kun oprettes af to personer, der lever sammen i et fast parforhold og opfylder visse betingelser.

Hvilke betingelser skal være opfyldt?

For at et udvidet samlevertestamente er gyldigt, skal I opfylde følgende krav:

  • I skal have fælles bopæl på tidspunktet, hvor testamentet oprettes.
  • I må ikke være gift med hinanden eller andre.
  • I skal enten have, have haft eller vente fælles barn, eller have levet sammen i mindst to år. Kravet skal være opfyldt, når den første er jer afgår ved døden for, at det udlevede samlevertestamente er gyldigt.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan I oprette et almindeligt notartestamente.

Typiske misforståelser om betingelserne

En udbredt misforståelse er, at samlevende automatisk arver hinanden, hvis de har boet sammen i mange år. Det gør man ikke. Uden testamente går arven til afdødes børn, forældre eller søskende, ikke til samleveren. Et udvidet samlevertestamente er derfor en af de måder, I kan sikre hinanden juridisk på, hvis I ikke er gift.

Hvad kan et udvidet samlevertestamente indeholde?

Et udvidet samlevertestamente kan tilpasses jeres ønsker og situation. Det kan blandt andet indeholde bestemmelser om:

  • Arveret for den længstlevende samlever.
  • Fordeling af arv mellem samlever og børn.
  • Særlige ønsker om personlige ejendele eller bolig.

I kan også vælge at kombinere det udvidede samlevertestamente med andre dokumenter, f.eks. en samejeaftale eller en fremtidsfuldmagt, så jeres samlede situation er dækket.

Eksempel på et udvidet samlevertestamente

Sara og Magnus har været samlevende i seks år og har ét fælles barn. Med et udvidet samlevertestamente har de sikret, at den længstlevende arver 87,5 %af formuen, mens barnet arver den resterende 12,5 %. Derudover har de aftalt, at barnet først får sin arv senere gennem arvehenstand. Havde de ikke oprettet testamentet, ville barnet have arvet hele formuen, og den længstlevende ville ikke have arvet noget som helst, uanset hvor længe de havde boet sammen.

Pris og muligheder for at oprette et udvidet samlevertestamente

Prisen for et udvidet samlevertestamente afhænger af, hvordan det bliver oprettet. Hos advokater ligger prisen typisk mellem 2.000 og 5.000 kr., afhængigt af kompleksitet og rådgivning.

En mere fleksibel og prisvenlig mulighed, hvor I kan oprette testamentet online med juridisk sikkerhed og personlig vejledning, er at bruge en digital løsning, hvor der er mulighed for at få hjælp af en jurist. 

Gratis skabeloner – fordele og ulemper

Der findes gratis skabeloner på nettet, men de dækker sjældent alle juridiske forhold. En skabelon tager ikke højde for jeres konkrete situation, og små fejl kan gøre testamentet ugyldigt. Derfor vælgermange at bruge en professionel løsning, hvor dokumentet bliver kvalitetssikret juridisk.

 

Sådan opretter I et udvidet samlevertestamente

Et udvidet samlevertestamente kan oprettes på flere måder, men processen følger typisk disse trin:

  1. Afklar jeres behov og ønsker. Tal om, hvordan I ønsker, at arven skal fordeles, og hvem der skal arve, hvis I begge går bort.
  2. Indhent rådgivning eller brug en digital løsning. En juridisk rådgiver eller en digital platform som TestaViva kan hjælpe med at sikre, at testamentet lever op til lovens krav.
  3. Underskriv korrekt. Testamentet skal underskrives foran to vidner eller ved notar for at være gyldigt.

Hvornår bør testamentet opdateres?

Et testamente bør opdateres, når der sker ændringer i jeres liv, f.eks. hvis I får børn, køber bolig, bliver gift eller går fra hinanden. Det sikrer, at testamentet altid afspejler jeres aktuelle ønsker og situation.

Få hjælp til testamente hos TestaViva

Hos TestaViva kan I nemt og trygt oprette et udvidet samlevertestamente. Vi guider jer trin for trin og sikrer, at dokumentet lever op til alle juridiske krav. I får adgang til juridisk kvalitetssikring, mulighed for at opdatere dokumentet løbende og en tryg digital opbevaring.

Læs mere om, hvordan I kan oprette jeres testamente hos TestaViva.

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op