Samværsforældre | Rettigheder, pligter og praktiske regler

Hvad betyder det at være samværsforældre?

At være samværsforælder betyder, at du er den forælder, som ikke har barnets faste bopæl. Hvis barnet bor primært hos den anden forælder (bopælsforælder), har du som samværsforælder mulighed for at tilbringe tid med barnet i overensstemmelse med en samværsaftale.

‍

Den rolle adskiller sig fra bopælsforælderens ansvar for barnets dagligdag: bopælsforælderen har typisk ansvaret for barnets bolig, skole, fritid og daglig omsorg. Samværsforælderens fokus er samvær og kontakt.

‍

Det danske udgangspunkt er, at barnets bedste (tarv) skal være styrende, når beslutninger om bopæl og samvær fastlægges.

Dine rettigheder og pligter som samværsforældre

Ret til samvær og kontakt

Som samværsforælder har du ret til at have samvær med dit barn. Det understøttes af, at barnet ifølge loven har ret til kontakt med begge forældre.

‍

Hvis forældre er enige, kan I selv lave en samværsaftale med ønskede rammer for samvær. Hvis I ikke kan nå til enighed, kan I søge hjælp hos Familieretshuset, som kan fastsætte en samværsaftale efter en samlet vurdering af barnets forhold.

‍

Omfanget af samvær kan variere bredt: det kan være enkelte besøg, weekendbesøg, ferieordninger, eller i nogle tilfælde en delt bopæl (deleordning). Det hele afhænger af, hvad der er aftalt eller fastsat.  

Informationsret og beslutningskompetence

Selvom du er samværsforælder, og ikke bor sammen med barnet, kan du i mange tilfælde have ret til information om barnets hverdag: for eksempel om skole, institution, helbred eller lignende, især hvis I har fælles forældremyndighed. Det betyder, at du kan følge med i barnets hverdag og være orienteret om barnets trivsel.

‍

Men beslutninger om væsentlige forhold, som hvor barnet bor, hvilken skole eller institution barnet skal gå i, om flytning, osv, ligger typisk hos bopælsforælderen, især hvis denne har barnets bopæl.

Pligter i forbindelse med samvær

Når samværet finder sted, er det samværsforælderens ansvar at sørge for barnets trivsel, omsorg, sikkerhed og eventuelle praktiske behov i den tid barnet er hos dig. Det indebærer at tage ansvar for de aktiviteter og den hverdag, I deler, og at respektere de aftaler, der er lavet.

‍

Når I deler ansvar for at hente og bringe barnet, ligger transportansvaret i fællesskab hos jer som forældre. Det er ikke nemlig noget myndighederne automatisk sørger for.

Hvem betaler udgifterne?

Når der opstår udgifter i forbindelse med samvær, er det i mange tilfælde samværsforælderens ansvar at dække de udgifter, der relaterer sig til samværet. I den tid barnet er hos dig, har du ansvaret for barnets daglige behov.

‍

Den anden forælder kan normalt ikke kræve betaling for sådanne udgifter, medmindre I har lavet særlige aftaler. Det generelle princip er, at hver forælder dækker de omkostninger, der følger med den tid, barnet er hos dem.

‍

Det er vigtigt at skelne mellem samvær og eventuelt børnebidrag. Samværsaftaler handler om kontakt og ophold, mens bidrag handler om barnets generelle forsørgelse. Samvær ændrer ikke automatisk bidragspligten.

Hvad er reglerne ved aflysning af samvær?

Samvær er barnets ret, så aflysning bør kun ske, når det er nødvendigt og med omtanke for barnets trivsel. Der findes dog ikke nogen fast lovregel, der detaljeret beskriver hvornår samvær må aflyses

‍

Hvis samværet aflyses, kan forældrene aftale erstatningssamvær, sådan at barnet får kontakt med samværsforælder på et andet passende tidspunkt. Det er ofte en løsning, der anbefales ved en enkeltstående aflysning.

Når samværsforælder gentagne gange aflyser

Hvis samværsforælder gentagne gange aflyser uden saglig grund, kan det have negativ betydning for barnets trivsel og relation til dig. I sådanne situationer kan det være relevant at revurdere samværsaftalen med eventuel hjælp fra Familieretshuset. Ved alvorlig eller vedvarende svigt af aftalerne kan det få konsekvenser for samværsordningen.

Når bopælsforælder aflyser samvær

Hvis bopælsforælder forhindrer samvær, for eksempel nægter at udlevere barnet, selvom der er en bindende samværsaftale, kan samværsforælder søge hjælp hos myndighederne. Hvis aftalen er skriftlig og indeholder en bestemmelse om, at den kan fuldbyrdes ved Retten, kan du i visse tilfælde få barnet udleveret gennem retslig afgørelse.

‍

Hvis aftalen blot er mundtlig, er det langt sværere at håndhæve samvær. Derfor anbefales det ofte at lave en skriftlig aftale om samvær, hvis I ønsker forpligtende rammer.

Hvordan laver man en aftale om samvær?

Det bedste for barnet og familien er ofte, at forældrene selv aftaler, hvordan samværet skal fungere. En frivillig aftale giver fleksibilitet og mulighed for at tilpasse samværet til jeres barn og jeres dagligdag.

‍

En god samværsaftale kan med fordel indeholde klare aftaler om hvor ofte I mødes, varighed, hvordan ferier og helligdage deles, hvordan transport håndteres, samt hvordan I håndterer forsinkelser, aflysninger eller ændringer. Det kan også være en idé at opstille en plan for, hvordan konflikter skal løses.

‍

Hvis I udfylder et samværsaftaleskema og underskriver den i to eksemplarer, behøver I ikke involvere myndighederne. Aftalen er lige så bindende som en afgørelse fra Familieretshuset eller Familieretten, så længe I har medtaget en bestemmelse om, at aftalen kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse, hvis en af jer undlader at overholde den.

Myndighedsinddragelse ved uenighed

Hvis I ikke kan blive enige om en samværsaftale, kan I søge hjælp hos Familieretshuset. Myndigheden kan rådgive, mægle og hjælpe med at fastsætte en bindende samværsaftale.

‍

Hvis sagen ender i Familieretten grundet f.eks. konflikt om forældremyndighed, bopæl eller samvær, foregår vurderingen altid med barnets tarv som udgangspunkt. Faktorer som barnets alder, relation til samværsforælder, samarbejdsevne mellem forældrene og afstand mellem bopæle kan have betydning for afgørelsen.  

Barnets perspektiv og trivsel

For barnet er tryghed, stabile rammer og forudsigelighed ofte det vigtigste. Et samvær, der fungerer godt, giver barnet mulighed for at bevare en reel og meningsfuld relation til begge forældre.

‍

Når forældre samarbejder respektfuldt, fokuserer på barnets behov og planlægger samværet med omtanke, kan overgangen efter skilsmisse eller samlivsophør blive mindre stressende og mere tryg for barnet.

‍

Hvis konflikter opstår, er det vigtigt at forsøge at løse dem med omtanke, så barnet ikke oplever uro eller usikkerhed.

Få hjælp til en samværsaftale hos TestaViva

Det kan være en stor hjælp at få professionel og juridisk støtte, når I skal lave en samværsaftale. Hos TestaViva kan I få rådgivning og hjælp til at udarbejde en skriftlig samværsaftale, som tager højde for både rettigheder, pligter og barnets trivsel. Det vigtigste er, at samværet planlægges med fokus på barnets tarv og trivsel, og at aftalerne er klare og realistiske.

‍

Er I nysgerrig på mere kan I med fordel læse om en separationsbevilling eller skilsmissebevilling, samt oprettelse af et børnetestamente.