Forside
Artikler
Familie & Arv

Kontaktbevarende samvær | Regler, proces og dine muligheder

Familie & Arv

Kontaktbevarende samvær | Regler, proces og dine muligheder

Når forældre går fra hinanden, kan det være svært at finde en god løsning for barnet. I nogle tilfælde bliver der brug for en midlertidig ordning, så barnet fortsat har kontakt med begge forældre, mens sagen behandles. Det kaldes kontaktbevarende samvær. Denne artikel forklarer, hvad kontaktbevarende samvær betyder, hvordan processen foregår, og hvilke regler der gælder. Du får også råd til, hvordan du kan forberede dig, hvis du står i en sag om samvær.

Hvad er kontaktbevarende samvær?

Kontaktbevarende samvær betyder, at barnet får mulighed for at se den forælder, som barnet ikke bor hos, mens der arbejdes på en mere varig samværsordning.

Formålet er at bevare barnets relation til begge forældre, så kontakten ikke går tabt i en periode med uenighed eller afklaring.

Ordningen bliver typisk relevant, når:

  • Forældrene er uenige om samvær, og sagen endnu ikke er afgjort
  • Der er midlertidige konflikter, som gør det svært at aftale samvær
  • Der er behov for at beskytte barnets tilknytning til begge forældre

Hvornår kan der gives kontaktbevarende samvær?

Kontaktbevarende samvær kan fastsættes, når det vurderes at være det bedste for barnet. I langt de fleste tilfælde er det Familieretshuset, der træffer afgørelsen, men hvis sagen er kompleks, kan den blive overført til Familieretten.

Der bliver lagt vægt på flere forhold, herunder barnets trivsel og behov, relationen til begge forældre samt risikoen for, at barnet mister kontakten til den ene. Formålet er at bevare stabile og trygge rammer for barnet, også i en sårbar periode. Det betyder blandt andet, at samvær kun fastsættes, hvis det kan gennemføres på en måde, der opleves tryg og meningsfuld for barnet.

Bag enhver beslutning ligger en grundig vurdering af, hvad der bedst tjener barnets tarv på både kort og lang sigt. Det er altså ikke nok, at en forælder ønsker samvær; det afgørende er, om samværet reelt gavner barnet og understøtter en sund tilknytning og følelsesmæssig udvikling.

Regler for kontaktbevarende samvær

Hvad siger loven?

Reglerne om kontaktbevarende samvær findes i forældreansvarsloven. Loven fastslår, at barnet har ret til kontakt med begge forældre, medmindre der er særlige grunde til at begrænse det.

Familieretshuset kan træffe en midlertidig afgørelse om samvær, mens sagen behandles. Afgørelsen gælder, indtil der bliver truffet en endelig beslutning.

Midlertidigt kontaktbevarende samvær

Et midlertidigt kontaktbevarende samvær bliver brugt, når der er behov for en hurtig løsning. Det kan f.eks. ske, hvis:

  • Barnet ikke har set den ene forælder i længere tid
  • Der er uenighed om samvær efter en flytning
  • Sagen trækker ud, og barnet risikerer at miste kontakten

I mange tilfælde vurderer Familieretshuset, hvor ofte og hvordan samværet skal foregå, men det kan også ske, at forældrene selv aftaler rammerne, eller at sagen behandles i Familieretten

Afslag på kontaktbevarende samvær

Der kan gives afslag, hvis samvær vurderes at være skadeligt for barnet. Det kan f.eks. være på grund af:

  • Bekymring for barnets tryghed eller trivsel
  • Manglende samarbejde mellem forældrene
  • Tidligere episoder med vold, misbrug eller alvorlige konflikter

Hvis du får afslag, kan du klage over afgørelsen. Klagen skal sendes til Familieretshuset, som videresender den til Ankestyrelsen. Det er en god idé at søge juridisk rådgivning, før du klager.

Kontaktbevarende samvær i Familieretshuset

Familieretshuset har en central rolle i sager om kontaktbevarende samvær. I visse tilfælde har Familieretshuset en lovbestemtpligt til at træffe afgørelse om kontaktbevarende samvær hurtigst muligt og senest inden tre uger efter modtagelsen af ansøgningen. Fristen gælder især i sager, hvor barnet risikerer at miste kontakten til en forælder, og der ikke i forvejen er aftalt samvær.

Ved kontaktbevarende samvær anvender Familieretshuset ofte nogle aldersbaserede standarder som udgangspunkt, men den konkrete samværsordning fastsættes altid med hensyn til barnets behov og situation.

Under 1 år:

  • 1–2 timer samvær hver uge lørdag eller søndag
  • 1–2 timer samvær en hverdag efter Familieretshusets nærmere bestemmelse

1–3 år:

  • Samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10–17
  • Samvær en hverdag i den modsatte uge kl. 16–18

4–6 år:

  • Samvær hver anden weekend fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17

7 år og ældre:

  • Samvær hver anden weekend fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17

Standarderne fungerer som et midlertidigt udgangspunkt i mange sager og anvendes især for at sikre en hurtig løsning for barnet, mens sagen om samvær bliver behandlet med respekt for barnets tarv og konkrete omstændigheder.

Sådan kan du forberede dig på en sag om kontaktbevarende samvær

En sag om samvær kan være følelsesmæssigt krævende. Det hjælper at være godt forberedt og vise, at du har fokus på barnets behov.

Du kan forberede dig ved at:

  • Samle relevant dokumentation, f.eks. beskeder, aftaler og udtalelser
  • Kommunikere roligt og respektfuldt med den anden forælder
  • Vise, at du ønsker et samarbejde til gavn for barnet
  • Holde fokus på barnets trivsel fremfor konflikten

Familieretshuset lægger vægt på samarbejdsvilje og evnen til at sætte barnets behov først. Det kan få stor betydning for afgørelsen.

 

Få hjælp til samværsaftale hos TestaViva

Når sagen er afgjort, eller I selv bliver enige, kan det være en god idé at få lavet en skriftlig samværsaftale. En klar aftale skaber tryghed for både barnet og jer som forældre og mindsker samtidig risikoen for nye konflikter.

Hos TestaViva kan du nemt oprette en juridisk gyldig aftale om samvær. Aftalen tager højde for barnets bedste og jeres individuelle behov som forældre.

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op