Barnets tarv | Hvad betyder det, og hvorfor er det afgørende i Familieretten?

Hvad er barnets tarv?

Barnets tarv betyder kort sagt, hvad der er det bedste for barnet i en konkret situation. Det er en vurdering af barnets behov, trivsel og rettigheder, og ikke først og fremmest forældrenes ønsker eller praktiske behov. I familieretten bruger man begrebet til at sikre, at alle beslutninger omkring barnet tager udgangspunkt i netop barnets perspektiv, udvikling og stabilitet i hverdagen.

‍

Det handler om at skabe en opvækst, hvor barnet trives fysisk, følelsesmæssigt og socialt, og hvor dets trivsel fremmes gennem trygge rammer, nærvær og beskyttelse mod skade.

Hvad betyder barnets tarv i praksis?

I praksis er barnets tarv ikke én fast definition, men en helhedsorienteret vurdering af en række forhold, der påvirker barnets liv. Afgørelser om samvær, bopæl og forældremyndighed tages som udgangspunkt med barnets behov som det vigtigste hensyn.

‍

Vigtige elementer i denne vurdering kan være:

• ‍Barnets følelsesmæssige behov: tryghed, kærlighed og stabilitet‍
• Stabilitet og kontinuitet: faste rutiner, skole, venner og hjem‍
• Relation til begge forældre: barnets behov for kontakt og tilknytning‍
• Barnets alder og modenhed: ældre børn kan blive inddraget mere i egne ønsker‍
• Barnets egne ønsker: afhængigt af alder og modenhed

Disse faktorer hjælper myndigheder og domstole med at afgøre, hvad der samlet set tjener barnet bedst i familieretlige sager.

Hvordan vurderes barnets tarv juridisk?

I Danmark er barnets tarv et grundlæggende udgangspunkt for beslutninger om børn i Familieretten.

‍

I Forældreansvarsloven står det klart, at barnets tarv skal være det afgørende hensyn i alle beslutninger om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Det betyder, at hvis forældrenes ønsker eller planer står i konflikt med barnets behov, så skal barnets behov veje tungest.

‍

Det svarer til det internationale princip om “best interests of the child”, som også findes i FN’s børnekonvention, hvor barnets tarv er tæt forbundet med barnets rettigheder og helhedsudvikling.

Hvordan vurderes barnets tarv af myndighederne?

Myndighederne (f.eks. Familieretshuset og Familieretten) laver en individuel og helhedsorienteret vurdering, som typisk baseres på følgende:

• Barnets tilknytning til forældrene
• Forældrenes samarbejdsevne
• Konfliktniveauet mellem forældrene
• Praktiske forhold i barnets hverdag

Hvordan påvirker barnets tarv samværsordningen?

Samvær handler om den tid, en forælder tilbringer med sit barn. I Danmark reguleres dette gennem Forældreansvarsloven, og bestemmelsen om barnets tarv er helt central.

Samvær set fra barnets perspektiv

Barnets tarv ved samvær betyder, at tiden sammen med en forælder skal styrke barnets tryghed, stabilitet og relation, frem for at skabe stress eller usikkerhed. Samvær ses i Familieretten som noget, der først og fremmest skal gavne barnet, og som derfor ikke automatisk tilkommer forældre, hvis det vurderes at være skadeligt for barnet.

Hvornår kan samvær begrænses eller ændres?

Der kan være situationer, hvor samvær kan ændres eller begrænses, hvis det bliver vurderet at være til skade for barnet. Det kan f.eks. være ved svær konflikt mellem forældrene, psykisk mistrivsel, eller når barnet udtrykker stor modvilje modsamværet. Beslutninger om ændringer skal også træffes med barnets tarv som det vigtigste hensyn.

Hvordan kan man sikre barnets tarv som forælder?

Som forælder kan du være aktiv i at sikre barnets tarv uden konflikt eller domstolsindblanding. Her er nogle gode tiltag:

• ‍Skab forudsigelige rammer: klare rutiner og struktur i barnets hverdag‍
• Samarbejd konstruktivt med den anden forælder: hold fokus på barnets behov‍
• Undgå at inddrage barnet i konflikter: børn bør ikke være budbringere‍
• Få klare, skriftlige aftaler om samvær: så undgår I misforståelser

Få hjælp til aftale om samvær hos TestaViva

Hos TestaViva kan du få hjælp til at udforme en aftale om samvær, der tager udgangspunkt i barnets behov og styrker barnets tryghed og relation til begge forældre. Mange forældre oplever, at uenighed om samvær skaber usikkerhed for barnet, og at manglende aftaler kan føre til stress og konflikter i hverdagen. Dette kan være et vigtigt skridt, hvis I ønsker en løsning, hvor barnets trivsel er i centrum, og hvor hverdagen fungerer for både barn og forældre.