Samværsordning: Sådan fungerer samvær og deleordning for børn

Hvad er en samværsordning?

En samværsordning er en aftale mellem forældre om, hvor meget og på hvilke tidspunkter et barn skal være sammen med hver forælder efter en separation eller skilsmisse. Formålet er at sikre, at barnet bevarer kontakt og nærhed til begge forældre i trygge og stabile rammer, så barnets behov og trivsel varetages bedst muligt. Samvær handler først og fremmest om barnets ret til kontakt med begge forældre. Forældres ret til samvær afhænger dog altid af, hvad der vurderes at være bedst for barnet.

‍

I Danmark er udgangspunktet, at samvær fastsættes ud fra barnets tarv. Der findes ikke faste regler om præcis hvor mange dage eller timer - det afhænger af barnets alder, behov, familiens situation og forældresamarbejdet.

Forskellen på bopæl og samvær

• Bopæl handler om, hvor barnet fysisk bor og er registreret.
• Samvær handler om den tid barnet tilbringer hos den anden forælder.
  Begge aspekter er centrale ved en aftale, men de er forskellige juridisk og praktisk.

Samværsordning for små børn

Små børn har forskellige udviklingsbehov afhængig af alder. Deres behov for tryghed, forudsigelighed og tilknytning betyder, at samværsordninger ofte ser meget forskellige ud fra barnets alder. Det er vigtigt at nævne, at alle situationer er individuelle, og der er derfor ikke faste regler for, hvordan samværsordningen skal se ud.

Samværsordning for barn på 1 år

Børn på omkring 1 år er ofte stærkt afhængige af forudsigelige rammer og tilknytning til omsorgspersoner.

• ‍Tilknytning og behov: I denne alder er barnet typisk meget knyttet til primære omsorgspersoner, og lange adskillelser kan være stressende. ‍
• Hyppighed frem for længde: Kortere, hyppige samvær (f.eks. eftermiddage, korte besøg) kan være bedre end lange weekender væk. ‍
• Overnatning – hvad er typisk? Overnatninger hos ikke‑bopælsforælderen kan i nogle tilfælde være svære1‑årige, hvis ikke der er etableret en god tilknytning, og begge forældre har været meget involverede.

Samværsordning for barn på 2 år

Når barnet er omkring 2 år, begynder det at have lidt mere robust tilknytning og kan være klar til lidt længere samvær.

• ‍Gradvis udvidelse af samvær: Samværet kan langsomt udvides med længere besøg og eventuelle overnatninger, hvis barnet er tryg ved det. ‍
• Stabilitet og genkendelighed: Rutiner spiller en stor rolle for tryghed – faste dage kan hjælpe barnet til at vide, hvad der sker.
•  Eksempler på praksis: Mange vælger faste eftermiddage og overnatninger hellere end lange weekender i denne alder.

Samværsordning for barn på 3 år

Når barnet er omkring 3 år, er det ofte mere robust over for separation fra primær omsorgsperson, og flere modeller kan fungere.

• ‍Mere robust tilknytning: Mange 3‑årige kan klarelængere samvær og overnatninger, hvis de er vant til forudsigelig struktur. ‍
• Mulighed for faste ugedage: Faste ordninger med eksempelvis flere sammenhængende dage hos den anden forælder kan fungere godt, hvis barnet trives. ‍
• Overgang mod mere ligelig fordeling: For 3‑årige kan deleordninger med mere ligelig tid hos begge forældre være en mulighed, hvis forældrene samarbejder godt.

Hvad er en deleordning?

En deleordning er en særlig type samværsordning, hvor barnet bor lige meget hos begge forældre – typisk i en næsten 50/50-fordeling. Det kan for eksempel være ordninger som 3/3, 7/7 eller 14/14, hvor barnet skifter mellem hjemmene med faste intervaller. I modsætning til mere fleksible samværsordninger, hvor barnet kan have varierende tid hos den ene forælder, indebærer en deleordning, at barnet tilbringer omtrent lige meget tid hos hver. Begrebet anvendes især, når begge forældre ønsker en ligelig tidsfordeling, men det er vigtigt at understrege, at en deleordning ikke nødvendigvis egner sig til alle børn. For at en deleordning skal fungere godt, kræver det et højt niveau af samarbejde mellem forældrene, stabile rammer og klare rutiner i barnets hverdag.

Midlertidig samværsordning

Hvornår bruges midlertidige aftaler?

En midlertidig samværsordning bruges ofte, når forældre ikke er enige om en fast løsning, eller når barnet er meget lille og har behov for særlig tryghed. Den kan også være relevant ved større ændringer i familien, som f.eks. flytning eller ændrede arbejdsvilkår. Aftalen giver tid og ro til at finde ud af, hvad der fungerer bedst for barnet.

Fordele ved midlertidig løsning

En midlertidig ordning kan mindske konflikter og skabe struktur i en usikker periode. Den giver forældrene mulighed for at lære barnets reaktioner at kende og justere samværet løbende. Det skaber en fleksibel ramme, hvor barnets behov hele tiden kan være i centrum.

Overgang til fast samværsordning

Når barnet bliver ældre, og der er mere klarhed over, hvad der fungerer, kan en midlertidig aftale erstattes af en fast samværsordning. Det giver mere stabilitet og forudsigelighed i hverdagen og bygger videre på de erfaringer, som familien har gjort sig undervejs.

Hvad lægger myndigheder og domstole vægt på?

Myndigheder som Familieretshuset og domstolene vurderer altid situationen ud fra barnets tarv. Dette inkluderer:

• Barnets alder og udviklingsbehov: små børn har ofte behov for hyppig kontakt i kortere perioder
• Forældrenes samarbejdsevne: god kommunikation og stabilitet styrker mulighederne for mere fleksible arrangementer
• Afstand, institution og hverdag: hvor langt er der mellem hjemmene, og hvordan påvirker det barnets hverdag?

Der er ikke nogen ”standardmodel”, men myndighederne forsøger at finde løsninger, der giver barnet tryghed og stabilitet i hverdagen.

Kan forældre selv lave en samværsordning?

Mundtlig vs. skriftlig aftale

Forældre kan i princippet indgå mundtlige aftaler om samvær. Men en skriftlig aftale er stærkt anbefalet, fordi

• den giver klarhed for begge forældre
• den kan bruges som dokumentation, hvis der senere opstår uenigheder
• kan i visse tilfælde bruges som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, hvis den er godkendt af Familieretshuset eller fastsat ved dom

Hvorfor giver en skriftlig aftale tryghed?

En skriftlig samværsaftale skaber tryghed, fordi den klart og tydeligt beskriver de praktiske rammer for samværet. Samtidig kan aftalen fastlægge, hvordan ændringer håndteres, hvis behovet opstår. Når begge forældre er enige om indholdet og har det skrevet ned, reduceres risikoen for misforståelser og uenigheder, hvilket skaber en mere stabil og forudsigelig hverdag for barnet.

Risiko ved uklare aftaler

Uklare eller mundtlige aftaler kan føre til konflikt og uenighed, og i sidste ende kan det blive nødvendigt at involvere Familieretshuset eller Familieretten for at få fastlagt en ordning.

Få hjælp til aftale om samvær hos TestaViva

Det kan være følelsesmæssigt krævende at få lavet den rette samværsordning, især når barnet er lille og behovene store. En professionelt udformet samværsaftale sikrer, at alle væsentlige forhold er med, fra barnets alder og behov til praktiske detaljer og forældresamarbejde.

TestaViva kan hjælpe med:

• at udforme en juridisk korrekt samværsaftale
• at sikre klarhed og struktur i aftalen
• at tage højde for barnets tarv og familiedynamik

Med professionel hjælp får I en aftale, der både er balanceret, tryg og  tilpasset jeres barns hverdag, så I kan fokusere på det vigtigste: barnets trivsel og tryghed.

Få hjælp til aftale om samvær hos TestaViva

Hos TestaViva kan I få hjælp til at udforme en juridisk holdbar og balanceret samværsaftale, der tager højde for både barnets alder, praktiske forhold og forældrenes samarbejde. Når der er styr på, hvordan samværet er fordelt, bliver det lettere at fokusere på det vigtigste – barnets trivsel og behov. Med professionel rådgivning bliver processen mere overskuelig, og I får en løsning, der passer til jeres situation og sikrer barnet de bedste rammer.

‍