Hvad er værgemål og hvornår er det nødvendigt?

Hvad betyder værgemål?

Et værgemål er en juridisk ordning, hvor en værge, bliver udpeget til at handle på vegne af en anden, som ikke selv kan tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Det kan være nødvendigt, hvis en person på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller anden alvorlig svækkelse ikke længere er i stand til at træffe beslutninger selv.

‍

Værgemål kan omfatte økonomiske forhold som administration af formue og betaling af regninger, men det kan også omhandle personlige forhold som kontakt med myndigheder eller valg af boligform. Formålet med værgemål er at sikre, at personen får den nødvendige støtte uden at fratage dem flere rettigheder end højst nødvendigt.

‍

Et grundlæggende princip er derfor, at værgemålet altid skal være så lidt indgribende som muligt og nøje afpasses efter den enkeltes behov og situation. Omfanget af værgemålet kan justeres løbende og både begrænses til bestemte områder eller være midlertidigt, alt afhængigt af hvad den konkrete sag kræver.

Hvornår skal man have værgemål?

Værgemål kommer på tale, når en person, på grund af fx demens, hjerneskade, sindslidelse eller anden alvorlig helbredsmæssig svækkelse, ikke længere er i stand til at træffe beslutninger omkring egne økonomiske og/eller personlige forhold.

‍

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have behov for hjælp. Behovet skal være aktuelt, og der skal være beslutninger eller handlinger, som ikke længere kan varetages på anden måde.

Eksempler:

• En ældre person med demens, der skal flytte i plejebolig og ikke selv kan give samtykke.
• En person med alvorlig funktionsnedsættelse, som ikke længere kan overskue sin økonomi eller tage stilling til tilbud fra myndigheder. Hvis personen derimod har oprettet en fremtidsfuldmagt, kan behovet for værgemål ofte undgås.

Hvordan søger man om værgemål?

Ansøgning foregår via Familieretshuset. Før du sender ansøgning, anbefales det at tale med sagsbehandler for at afklare behovet:

• Du kan tidligst søge om værgemål 6 måneder før personen fylder 18 år.  
• Ansøgning kan ske af personen selv, dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende, andre nærtstående, kommunalbestyrelse, regionsråd eller politidirektør.
• Der skal vedlægges lægeerklæring og eventuelt udtalelse fra plejebolig eller botilbud, hvis det er relevant.
• Når ansøgningen er behandlet og værge beskikket, føres der tilsyn med værgemålet.

Hvem skal have en værge?

En værge bruges for voksne, der på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller anden væsentlig svækkelse ikke kan varetage vigtige personlige eller økonomiske beslutninger.

‍

Det er ikke kun “svage” personer, men særlige dem, der er i en situation med risiko for økonomisk udnyttelse, kan komme under værgemål.

‍

Værgemål kan også være aktuelt for yngre voksne med medfødt funktionsnedsættelse, hvis de ikke kan træffe beslutninger selvstændigt.

Hvem kan blive en værge?

En værge udpeges af Familieretshuset eller, i mere indgribende sager, af retten.

For at kunne blive udpeget, skal følgende krav være opfyldt:

• Over 18 år.
• Typisk et familiemedlem eller en nærtstående person. Hvis ingen nærtstående er egnet, kan en professionel/værgekreds udpeges.
• Én værge pr. værgemål (både økonomisk og personlig). Man kan ikke have flere værger til samme sag.
• Værgen har pligt til at varetage den pågældendes interesser og handle til gavn for vedkommende.

Omfang og behov

Et centralt princip i værgemål er, at det kun må være så indgribende som nødvendigt og aldrig mere end det. Det betyder, at omfanget af værgemålet nøje skal tilpasses den enkelte persons behov og situation. Et værgemål kan enten være tidsbegrænset eller afgrænset til bestemte beslutninger, alt afhængigt af hvad der er relevant.

‍

Nogle personer har kun brug for hjælp til økonomiske forhold, såsom at administrere formue eller betale regninger, mens andre kun har behov for støtte i personlige spørgsmål, som for eksempel beslutninger om flytning til plejebolig.  

‍

I visse tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp til begge dele. Hvis personens tilstand ændrer sig, for eksempel hvis vedkommende får det bedre eller dårligere, kan værgemålet tilpasses, udvides eller helt ophæves

Samværgemål

En særlig form for værgemål er samværgemål. Det anvendes, når en person stadig har en vis handleevne og selv kan deltage i beslutninger, men har brug for støtte til at overskue og gennemføre sine økonomiske forhold.

‍

I et samværgemål træffer den pågældende fortsat beslutningerne selv, men værgen hjælper med at gennemføre dem i praksis. Det kan for eksempel være, at man har svært ved at forstå regninger, tale med banken eller administrere indkomst og udgifter. Samværgemål er derfor en mindre indgribende løsning, hvor støtten tilpasses med respekt for den enkeltes selvbestemmelse.

Fuldmagt eller værgemål?

Der er stor forskel på en fremtidsfuldmagt og et værgemål. En fremtidsfuldmagt oprettes, mens man stadig er ved sin fulde fem, og man vælger selv, hvem der skal træde til. Et værgemål etableres derimod, når personen ikke længere selv kan tage beslutninger, og det er myndighederne, der udpeger værgen.

‍

Hos TestaViva anbefaler vi, at du opretter en fremtidsfuldmagt i god tid. Det giver dig mulighed for selv at bestemme, hvem der skal hjælpe dig, hvis du en dag får brug for det.

Ægtepar og værgemål

For ægtefæller gælder der nogle særlige forhold: Hvis den ene ægtefælle kommer under værgemål, vil den anden typisk føre tilsyn med værgemålet og værgen, hvis det er besluttet.

‍

Det betyder, at ægtepar bør være opmærksomme på situationen: Hvis f.eks. én har demens og ikke længere kan varetage økonomien, kan værgemål være relevant. Her er det vigtigt at få styr på fuldmagt, værgemål og evt. hvem der skal være værge/fuldmægtig. TestaViva kan hjælpe med rådgivning og løsning tilpasset ægtepar.

Opret en fremtidsfuldmagt hos TestaViva

Hos TestaViva står vi klar til at hjælpe dig med alle aspekter inden for fremtidsfuldmagter, testamenter, og samejeoverenskomster. Hvis du vil sikre dig, at dine interesser, økonomi og personlige forhold er i trygge hænder — før eller efter behovet opstår — så tager vi meget gerne en snak med dig.

‍

Er du nysgerrig på mere kan du med fordel læse om det at være samværsforældre, begunstigelse, samt hvordan man laver et testamente.