Familie & Arv
Samlever | Alt du skal vide om regler og juridiske rettigheder
Flere og flere danskere vælger at leve sammen i et parforhold uden at blive gift. Det kan føles som et ægteskab i praksis med fælles hverdag, bolig, økonomi og måske børn. Men juridisk er der stor forskel på at være gift og at være samlevende. Mange samlevende tror fejlagtigt, at de automatisk har de samme rettigheder som ægtefæller. Det har de ikke. I denne artikel får du en grundig gennemgang af, hvad det vil sige at være samlevende. Du får indsigt i de vigtigste regler, forskellen på samlivstyper, samt hvordan I som samlevende kan sikre hinanden bedst muligt.

Hvad er en samlever?
En samlever er en person, du bor sammen med i et parforhold uden at være gift. Til dagligt har I en fælles husstand og deler typisk både økonomi, bolig og måske børn. I juridiske sammenhænge afhænger betydningen af samlever af den konkrete lovgivning eller ordning.
Det betyder, at der ikke findes én fast definition.
I nogle sammenhænge skal man have boet sammen i mindst to år for at blive betragtet som samlevende. I andre tilfælde er det nok at have fælles børn eller at leve i et økonomisk fællesskab.
Det kan derfor godt være, at I betragtes som samlevende i én sammenhæng, men ikke i en anden.
Hvad er forskellen på samlever og sambo?
Selvom mange bruger ordene, “samlever” og “samboende” i flæng, er der forskel i visse juridiske sammenhænge.
En samboende er ganske enkelt en person, du bor sammen med. Det kan være en ven, en søskende eller en roomie. En samlever derimod er en person, du har et romantisk forhold til, og som du lever i et ægteskabslignende forhold med. Når det gælder juridiske dokumenter, er det vigtigt at kende forskellen.
Typiske misforståelser
En af de mest udbredte misforståelser er, at samlevende har de samme juridiske rettigheder som ægtefæller. Mange tror, at langvarigt samliv eller fælles børn automatisk giver arveret, boligret og økonomisk beskyttelse. Men uden et ægteskab har I som udgangspunkt ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for hinanden.
Samlever med børn
At få børn sammen som samlevende ændrer ikke jeres juridiske status som par. Det har dog betydning i forhold til forældremyndighed og muligheden for at sikre hinanden juridisk.
Hvis I ikke er gift ved barnets fødsel, skal faren aktivt anerkende faderskabet for at få forældremyndighed. Når faderskabet er anerkendt, får I normalt fælles forældremyndighed. Har den ene af jer børn fra tidligere forhold, har den anden ikke automatisk nogen rettigheder over for barnet.
Det er vigtigt at vide, at børnene altid har arveret efter begge forældre. Men det betyder ikke, at samleveren arver, hvis den anden dør.
Hvad er reglerne for samlevende?
Økonomi og fælles ejerskab
I har ikke fælles formue, og der sker ingen automatisk deling af ejendele. Hver person ejer det, de selv har købt eller fået. Har I købt noget sammen, fx en bolig eller bil, bør det dokumenteres i en samejekontrakt. I tilfælde af brud skal hver især tage det med sig, som de ejer.
Boligforhold
Hvis boligen kun er ejet af den ene part, har den anden ingen ret til at blive boende ved brud eller dødsfald. Har I købt bolig sammen, er det vigtigt at få registreret ejerandele og betalingsforpligtelser. Ellers kan den ene risikere at miste sin investering.
Forældremyndighed og børn
Fælles forældremyndighed kræver, at faderskab eller medmoderskab er registreret. Hvis kun den ene part er juridisk forælder, har den anden ingen rettigheder over for barnet. Dette gælder både ved samliv og ved dødsfald.
Forsikring og pension
Som udgangspunkt er samlevende ikke automatisk begunstigede i hinandens pensionsordninger og livsforsikringer. I skal selv indsætte hinanden som begunstiget. Visse ordninger kræver, at I har levet sammen i mindst to år eller har fælles barn, for at I kan blive betragtet som nærmeste pårørende. I kan oprette en pensionsægtepagt, hvis I ønsker at dele jeres pension.
Vær opmærksom på arveregler, hvis I er samlevende
Hvis en samlever dør uden testamente, arver den efterladte samlever ingenting. Alt går til afdødes livsarvinger – børn, børnebørn eller forældre. Det gælder uanset hvor længe I har boet sammen, og selvom I har fælles børn. Det betyder, at samleveren kan miste retten til fælles bolig, indbo og opsparing.
Hvor er et udvidet samlevertestamente relevant?
Et udvidet samlevertestamente gør det muligt for samlevende at arve hinanden næsten som ægtefæller. For at kunne oprette et sådant testamente, skal I enten have boet sammen i to år eller have et fælles barn. I kan med et udvidet samlevertestamente sikre hinanden op til 7/8 af arven, forudsat at tvangsarven til eventuelle børn respekteres, og samtidig give den længstlevende mulighed for at blive boende.
Uskiftet bo for samlevende
Som samlevende har man ikke adgang til uskiftet bo, medmindre der er oprettet testamente med udvidet arveret, og afdødes børn har givet skriftligt forhåndssamtykke. Uden disse dokumenter skal arven fordeles straks efter dødsfald, og det kan skabe økonomisk usikkerhed for den efterladte.
Hvornår bør samlevende oprette et testamente?
Et testamente er særligt vigtigt, hvis:
- I ejer bolig sammen
- I har børn, fælles eller fra tidligere forhold
- I ønsker, at længstlevende arver
- I ønsker mulighed for uskiftet bo (kræver forhåndssamtykke)
- Der er stor forskel på jeres økonomiske situation
Ved at oprette testamente kan I sikre hinanden og skabe ro og klarhed.
Få juridisk sikring som samlevende hos TestaViva
Som samlevende er I ikke automatisk sikret juridisk. Det betyder, at I selv skal tage ansvar for at få styr på arv, bolig og økonomi. Hos TestaViva kan I oprette et testamente, så I kan bevare økonomisk tryghed og undgå konflikter med børn eller øvrig familie.
Er du nysgerrig på mere kan du læse om skattefordele ved at være gift, fælleseje og særbørn.
Få tryghed med et testamente
Hos TestaViva kan I oprette et testamente, så I kan bevare økonomisk tryghed og undgå konflikter med børn eller øvrig familie.

.jpg)
.avif)


