Familie & Arv
Boslodskrav
Når et ægteskab ophører ved skilsmisse eller dødsfald, skal ægtefællernes fælleseje deles. I den forbindelse opstår der et boslodskrav. Det er et økonomisk krav, der viser, hvor meget hver ægtefælle har ret til af fællesformuen. Et boslodskrav kan have stor betydning for, hvordan formuen bliver delt, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan det beregnes, og også hvordan man kan påvirke det gennem en ægtepagt eller en bodelingsoverenskomst.
.jpg)
Hvad er et boslodskrav?
Et boslodskrav er den del af fællesejet, som hver ægtefælle har krav på, når ægteskabet ophører. Fælleseje betyder, at alt, hvad ægtefællerne ejer – bortset fra særeje – som udgangspunkt skal deles ligeligt.
Når formuefællesskabet deles, opgøres begge ægtefællers nettoformuer. Den samlede formue deles ligeligt, og den ægtefælle, der har mest, skal betale et beløb til den anden, så de begge ender med samme værdi. Det beløb kaldes boslodskravet.
Et boslodskrav adskiller sig fra arv. Arv handler om, hvad en ægtefælle eller arving får efter dødsfald, mens boslodskravet handler omdelingen af fællesejet, før arven fordeles.
Boslodskravet bliver aktuelt i tre situationer:
- Ved skilsmisse eller separation
- Ved dødsfald
- Hvis ægtefællerne aftaler deling af formuen under ægteskabet
Hvordan beregner man et boslodskrav?
Beregningen af et boslodskrav tager udgangspunkt i hver ægtefælles nettoformue – altså værdien af aktiver minus gæld.
Eksempel:
Hvis den ene ægtefælle har en nettoformue på 800.000 kr., og den anden har 200.000 kr., udgør fællesejet samlet 1.000.000 kr. Hver ægtefælle har derfor krav på 500.000 kr. Den ægtefælle, der ejer mest, skal derfor betale 300.000kr. til den anden som boslodskrav.
Har ægtefællerne oprettet særeje, indgår de pågældende værdier ikke i delingen. Det betyder, at boslodskravet kun beregnes ud fra deaktiver, der er fælleseje.
En ægtepagt kan bruges til at aftale, at visse værdier skal være særeje, og dermed holdes uden for boslodsdelingen.
I kan derudover lave en bodelingsoverenskomst, der fastlægger, hvordan jeres fælles bo skal opdeles, hvis I en dag bliver skilt. Den kan være med til at undgå konflikter senere hen.
Afkald på boslodskrav
En ægtefælle kan vælge at give afkald på sit boslodskrav. Det betyder, at vedkommende ikke får del i den anden ægtefælles formue ved skilsmisse eller dødsfald.
Et afkald kan gives helt eller delvist og skal ske gennem en skriftlig aftale – typisk i form af en ægtepagt. Det kan f.eks. være relevant, hvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, som man ønsker at holde uden fordelingen.
Et afkald på boslodskrav kan få store økonomiske konsekvenser. Derfor bør man altid søge juridisk rådgivning, før man indgår en sådan aftale.
Få hjælp til ægtepagt hos TestaViva
En ægtepagt giver jer mulighed for på forhånd at aftale, hvordan jeres formue skal deles, og om bestemte værdier skal være særeje. På den måde kan I selv fastlægge rammerne for et eventuelt boslodskrav.
En bodelingsoverenskomst bruges derimod, når ægteskabet ophører, og formuen faktisk skal deles. Her aftaler I konkret, hvordan aktiver og gæld skal fordeles mellem jer.
Hos TestaViva kan I nemt oprette både ægtepagt og bodelingsoverenskomst online med juridisk sikkerhed og klar vejledning hele vejen. Det giver tryghed og overblik over fremtiden.
