Bopælspligt | Hvilke regler gælder?

Hvad betyder bopælspligt?

Bopælspligt er en regel, der sikrer, at boliger bliver brugt til beboelse og ikke opkøbes udelukkende til investering uden reel brug. Hvis en bolig har bopælspligt, betyder det, at ejeren enten selv skal have folkeregisteradresse på ejendommen og reelt bo der, eller at ejeren skal leje boligen ud, så den bliver beboet.  

‍

Reglerne om bopælspligt er indført for at sikre, at boliger rent faktisk bliver beboet og ikke står tomme i længere perioder. Det forhindrer spekulation i boligmarkedet, hvor boliger opkøbes uden intention om beboelse, hvilket kan presse boligpriserne op og reducere antallet af tilgængelige boliger for fastboende borgere.

‍

Hvis en bolig ikke har bopælspligt, kan ejeren frit vælge, om boligen skal bruges som helårsbolig, fritidsbolig eller stå tom uden konsekvenser.

Hvilke boliger har bopælspligt?

Som udgangspunkt er der bopælspligt i boliger, der er registreret som helårsbeboelse i BBR og planlovgivningen. Det betyder, at både traditionelle ejerboliger, lejeboliger, andelsboliger og landejendomme som udgangspunkt er omfattet af bopælspligten.

‍

Hvis du ejer flere boliger i samme kommune, er det som hovedregel kun tilladt at have folkeregisteradresse på én af dem, medmindre kommunen har givet en særlig tilladelse.  

Undtagelser fra bopælspligt

Nogle boligtyper er fritaget fra bopælspligten:

• Sommerhuse: De er ikke beregnet til helårsbeboelse og er derfor ikke omfattet af bopælspligten. Der er tværtimod et loft for, hvor meget man må opholde sig i et sommerhus i løbet af et år. ‍
• Flexboliger: Helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til at benytte boligen som fritidshus. ‍
• Boliger, der er sat til salg: Hvis en bolig er sat til salg, accepterer mange kommuner, at bopælspligten midlertidigt ikke opfyldes, men det er en administrativ praksis, ikke en generel fritagelse. Det anbefales at afklare det med kommunen.‍
• Nybyggeri: Det er almindeligt, at kommuner fritager nyopførte boliger fra bopælspligten, indtil de sælges første gang. Dette gør boligerne særligt attraktive for f.eks. udenlandsdanskere, der ønsker en fritidsbolig i Danmark uden at være bundet af bopælspligten.

Bopælspligten kan variere afhængigt af kommunens regler, så det er en god idé at undersøge de specifikke krav, hvis du overvejer at købe en bolig med eller uden bopælspligt.

Hvem overvåger bopælspligten?

Bopælspligten administreres af kommunerne, som både fastsætter reglerne for, hvor bopælspligt gælder, og sikrer, at reglerne bliver overholdt. Kommunerne har myndighed til at pålægge bopælspligt på helårsboliger og kan i visse tilfælde give dispensation, f.eks. ved ansøgning om flexboligstatus.

‍

Kommunerne kan tjekke bopælspligten ved at sammenholde oplysninger fra folkeregisteret med ejendomsoplysninger på boligen.  

Hvad hvis man ikke overholder bopælspligten?

Hvis du ikke bor i boligen eller udlejer den til en fast lejer, kan kommunen give dig et påbud om at opfylde bopælspligten. I visse kommuner kan det i yderste konsekvens føre til, at kommunen forsøger at få boligen udlejet via en lejer, men det kræver konkret hjemmel og vurdering. Det betyder, at du mister retten til selv at bestemme over, hvem der bor i din ejendom, og i stedet får en lejer på kommunens vilkår.

‍

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at korttidsudlejning via Airbnb eller lignende ikke opfylder bopælspligten, da det kræves, at boligen bebos fast, enten af ejeren eller en lejer med folkeregisteradresse på adressen. Bopælspligten kræver, at der er en fast lejer, der har folkeregisteradresse på ejendommen, ellers anses boligen stadig for ubeboet i kommunens øjne.

Hvad er en flexbolig?

En flexbolig er et helårshus, hvor bopælspligten er ophævet, hvilket betyder, at ejeren frit kan vælge, om boligen skal bruges som helårsbolig eller fritidsbolig. I modsætning til traditionelle helårsboliger er der derfor intet krav om, at ejeren eller en lejer har folkeregisteradresse på ejendommen.

‍

Det er den enkelte kommune, der afgør, om en bolig kan få flexboligstatus. Kommunerne giver ofte denne tilladelse til boliger i landområder, hvor det kan være svært at finde købere, og hvor boligerne ellers risikerer at stå tomme og forfalde. Målet med flexboliger er at tiltrække købere, der ønsker en fritidsbolig, og dermed at skabe nyt liv i områder, der ellers oplever affolkning.

Hvis du er ude at rejse

Hvis du ejer en bolig med bopælspligt, men planlægger at være væk i en længere periode, er det vigtigt at kende reglerne.

‍

Som udgangspunkt har du pligt til at bebo boligen mindst 180 dage om året for at overholde bopælspligten. Hvis du ikke selv bor i boligen, skal du som hovedregel udleje den til en fast lejer, der registrerer sin folkeregisteradresse på ejendommen. Korttidsudlejning via f.eks. Airbnb opfylder ikke kravet.

‍

I nogle tilfælde kan du få dispensation fra bopælspligten, men det kræver typisk, at du dokumenterer en særlig årsag, som f.eks.:

• Udstationering i forbindelse med arbejde
• Udstationering i forbindelse med uddannelse
• Tjeneste i militæret  
• Rekreationsophold  
• Ophold i udlandet af helbredsmæssige årsager i forbindelse med sygdom

Hvis du rejser eller flytter til udlandet i mere end seks måneder og ikke ønsker at udleje boligen, kan du kontakte kommunen. De foretager en konkret vurdering af, om du kan få en midlertidig fritagelse for bopælspligten.

‍

Reglerne om dispensation varierer fra kommune til kommune, så det er altid en god idé at tage kontakt til kommunen på forhånd, hvis du planlægger et længere ophold i udlandet og er i tvivl om dine muligheder.

Sådan kan TestaViva rådgive og hjælpe dig

Hos TestaViva tilbyder vi juridisk køberrådgivning, der sikrer, at du træffer en tryg og velinformeret beslutning, når du køber bolig. Vi gennemgår boligens dokumenter og forklarer de juridiske aspekter, der kan påvirke dit ejerskab, herunder hvordan bopælspligt kan have betydning for dig.

‍

Med en grundig juridisk gennemgang kan du tage en tryg beslutning og sikre, at boligen lever op til dine behov, både nu og i fremtiden.