Tracking af demensramte | Hvad siger lovgivningen?

Hvorfor bruges GPS til demente?

Når et menneske får demens, ændrer livet sig for personen selv og for de pårørende. Mange med demens ønsker fortsat at leve et aktivt og selvstændigt liv, hvor de kan gå ture, besøge venner eller klare indkøb. Men sygdommen medfører desværre ofte svigtende hukommelse og orienteringsevne, hvilket kan gøre selv korte ture usikre. Her kan GPS-teknologi være en værdifuld støtte. Teknologien kan være med til at:

• Forebygge farlige situationer: Hvis en dement person ikke kan finde hjem, kan vedkommende hurtigt findes og hjælpes i sikkerhed.‍
• Bevare friheden: Med GPS er det muligt at støtte ønsket om selvstændighed uden at fjerne muligheden for at færdes frit.‍
• Skabe ro hos de pårørende: Familie og plejepersonale kan føle større tryghed i hverdagen, når de ved, at hjælp er nær, hvis noget går galt.‍
• Forlænge muligheden for at bo hjemme: Når sikkerheden øges, kan det i nogle tilfælde udskyde behovet for plejebolig.

Men selvom intentionen er god, rejser brugen af GPS også spørgsmål. Det kan føles krænkende eller overvågende, især hvis den demensramte ikke forstår formålet. Derfor er det vigtigt at finde en etisk og menneskelig balance mellem hensynet til sikkerhed og respekten for privatliv og værdighed.

Hvad siger lovgivningen om GPS til demente?

Brugen af GPS til demente er reguleret af flere love som databeskyttelsesloven, serviceloven og reglerne om samtykke. Som udgangspunkt kræver overvågning samtykke, men der findes særlige undtagelser i serviceloven, hvor kommunen kan godkende brugen uden samtykke.

Samtykke og handleevne

En person med demens kan give gyldigt samtykke, så længe vedkommende forstår, hvad samtykket indebærer. Det betyder, at personen skal kunne overskue, hvad GPS’en bruges til, og hvilke oplysninger der registreres.

Hvis sygdommen er så fremskreden, at personen ikke længere kan forstå konsekvenserne, kan samtykke ikke gives gyldigt. I sådanne tilfælde kan kommunen i visse situationer træffe beslutning om brug af GPS efter servicelovens regler. En værge kan kun inddrages, hvis det ligger inden for værgemålets område.

Kommunens rolle og regler i plejeboliger

Kommuner og plejepersonale må kun anvende GPS, hvis det sker som en del af en tryghedsskabende foranstaltning og efter klare regler. Ifølge serviceloven skal kommunen:

• Vurdere, om GPS’en er nødvendig for at forebygge, at personen udsætter sig selv for fare
• Dokumentere beslutningen i borgerens journal
• Informere pårørende og inddrage dem i beslutningen, hvis det er muligt

Kommunen skal altid vælge den mindst indgribende løsning, der stadig giver den nødvendige tryghed.

Må man overvåge eller spore demente som pårørende?

Hvis den demente selv har givet samtykke, kan du lovligt bruge en GPS-enhed, så længe oplysningerne kun bruges til det aftalte formål.

Hvis personen ikke længere kan give samtykke, må du som udgangspunkt ikke selv beslutte at bruge GPS. I stedet skal du kontakte kommunen, som kan vurdere, om der er grundlag for at iværksætte en tryghedsskabende foranstaltning.

Et eksempel på lovlig brug kan være, at en dement borger i plejebolig får GPS efter kommunens godkendelse, fordi vedkommende gentagne gange er gået hjemmefra og ikke kan finde tilbage.

GPS tracking af demente: fordele og faldgruber

GPS kan være en stor hjælp, men det er vigtigt at kende både fordele og risici.

‍

Fordele

Øget tryghed for alle parter: GPS giver ro i sindet for både den demensramte og de pårørende. Man ved, at der hurtigt kan gribes ind, hvis noget går galt.

Hurtigere hjælp i kritiske situationer: Hvis personen bliver væk, kan GPS gøre det muligt at finde vedkommende hurtigt.

Mulighed for at bevare frihed og selvstændighed: GPS kan støtte ønsket om at kunne bevæge sig frit, selvom sygdommen begrænser evnen til at orientere sig. Det kan forlænge perioden, hvor personen kan bo hjemme og klare sig selv.

Faldgruber

Risiko for krænkelse af privatliv: Hvis der ikke er givet gyldigt samtykke, kan GPS-brug opleves som overvågning og være en krænkelse af retten til privatliv, især hvis personen ikke forstår, at teknologien er i brug.

Usikker håndtering af data: Hvis oplysninger om personens færden ikke opbevares sikkert, kan der ske misbrug eller utilsigtet deling. Det er vigtigt, at kun relevante personer har adgang til data.

Følelse af kontrol og mistillid: Selvom intentionen er omsorg, kan GPS skabe utryghed, hvis den demensramte føler sig kontrolleret frem for hjulpet. Det kan påvirke relationen negativt og give en følelse af mistillid.

For at sikre en etisk og lovlig balance bør du altid:

• Indhente samtykke, hvis det er muligt
• Informere tydeligt om, hvordan GPS’en bruges
• Begrænse adgangen til data til de personer, der har brug for den

Hvordan kan en fremtidsfuldmagt hjælpe i denne situation?

En fremtidsfuldmagt kan være en god løsning, hvis du ønsker at sikre, at dine pårørende kan træffe beslutninger på dine vegne, hvis du senere får demens.

‍

Med en fremtidsfuldmagt kan du på forhånd give en person, du har tillid til, ret til at tage stilling til spørgsmål som brug af GPS, økonomi og pleje. Det betyder, at dine ønsker kan respekteres, selv hvis du ikke længere selv kan give samtykke.

‍

En fremtidsfuldmagt kan forebygge konflikter og gøre det lettere for dinepårørende at handle lovligt og i overensstemmelse med dine værdier.

Få hjælp til fremtidsfuldmagt hos TestaViva

GPS-overvågning af demente kræver klare juridiske rammer og samtykke. En fremtidsfuldmagt kan sikre, at dine ønsker bliver fulgt, hvis du senere mister evnen til selv at tage stilling. Hos TestaViva kan du nemt oprette en digital fremtidsfuldmagt, der giver dine pårørende tryghed og handlemulighed, hvis du en dag får brug for det.