Rydning af dødsbo

Rydning af dødsbo

Rydning af et dødsbo er en proces, hvor man tømmer den afdødes hjem for ejendele.

Det kan være en følelsesmæssigt svær oplevelse for de efterladte, da rydningen af et dødsbo ofte vil indebære at sortere i gamle minder og personlige genstande.

‍

Derfor er det også muligt at få professionelle til at stå for rydningen.

Der er forskellige overvejelser og forhold, der er vigtige for dig som efterladt at kende til, når du skal have ryddet dødsboet efter dit familiemedlem.

‍

Vi forstår, at det er en svær tid, og at det derfor ikke altid er nemt at forholde sig til de juridiske og praktiske informationer.

‍

Herunder har vi samlet de typiske spørgsmål i forhold til rydning af et dødsbo, så du i ro og mag kan danne dig et overblik over situationen.

‍

Du er også altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med mange af de juridiske og praktiske forhold – f.eks. dødsbobehandling.

Hvad er et dødsbo?

Et dødsbo henviser til den samlede ejendom – både aktiver og passiver – som tilhørte afdøde.

Aktiver kan blandt andet inkludere:

• Personlige ejendele
• Fast ejendom
• Bankkonti
• Værdipapirer

Mens passiver blandt andet kan inkludere:

• Lån og kreditter
• Regninger
• Skattegæld

De to lister er naturligvis ikke udtømmende, og der kan være mange ting, der indgår i et dødsbo.

Hvordan beregnes værdien af et dødsbo?

Værdien af dødsboet er den samlede værdi af afdødes ejendom, minus eventuel gæld.

Er det oprettet en ægtepagt om særeje mellem afdøde og ægtefælle, består dødsboet yderligere af halvdelen af ægteparrets fælleseje (fælles værdier og fælles gæld jf. ægtepagtens bestemmelser).

Derudover vil der være udgifter forbundet med bobehandling og begravelse af afdøde. Her kan noget af værdien fra dødsboet f.eks. bruges til betaling af udgifterne.

Læs mere om omkostninger ved behandling af dødsbo.

Hvornår må man rydde og tømme et dødsbo?

I Danmark er det skifteretten, der afgør, hvordan et dødsbo skal afvikles. Der findes nemlig forskellige måder at afvikle et dødsbo på, blandt andet:

• Privat skifte – kan f.eks. benyttes, hvis arvinger er enige om det, og boets aktiver kan dække boets gæld.
• Bobestyrerbo – kan f.eks. benyttes, hvis der er uenighed blandt arvingerne, og skifteretten dermed må udpege en uafhængig bobestyrer til at håndtere dødsboet.
• Uskiftet bo – kan f.eks. benyttes, hvis boet ikke ønskes skiftet, men kun hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, der således får råderet over formuefællesskabet/delingsformuen.

Det er først, når skifteretten er blevet informeret om, hvordan boet skal afvikles, at selve processen med at rydde dødsboet kan sættes i gang.

• Ved privat skifte er det arvingerne, der skal tømme dødsboet.
• Ved bobestyrerbo er det en bobestyrer, der skal tømme dødsboet.
• Ved uskiftet bo skal dødsboet ikke tømmes.

Det er derfor ikke muligt at svare direkte på spørgsmålet “Hvornår må man rydde og tømme et dødsbo?” – det afhænger nemlig af mange forskellige faktorer, der varierer fra situation til situation.

‍

Må man gå ind i et dødsbo?

I udgangspunktet vil afdødes hjem være låst af, indtil der er truffet beslutning om, hvilken af ovenstående afviklingsformer der skal anvendes.

Det kan dog være muligt at søge om tilladelse af Skifteretten til at gå ind i hjemmet – f.eks. hvis du skal lede efter et testamente.

Få hjælp til dødsbobehandling

Hos TestaViva er vi specialister i dødsbobehandling, og hjælper dig gerne gennem en sikker og overskuelig behandling af dødsboet.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dødsbobehandling.