Formuefællesskab ved skilsmisse | Fordele og ulemper
Når man bliver gift i Danmark, opstår der automatisk formuefællesskab mellem ægtefæller – men hvad betyder det egentlig? I denne artikel forklarer vi, hvad formuefællesskab er, hvordan det fungerer under ægteskabet, og hvad der sker ved skilsmisse eller død. Vi ser også på, hvordan I med en ægtepagt kan fravælge formuefællesskabet helt eller delvist gennem særeje.
Indholdsfortegnelse
Jeppe Paaske
Chefjurist
Clara Eltorp
Content Marketing Coordinator
Hvad er formuefællesskab?
Når I indgår ægteskab, gælder efter dansk ret som hovedregel, at I automatisk får et såkaldt formuefællesskab (også kaldet delingsformue og fælleseje). Det betyder ikke, at I ejer alt i lige sameje, men at jeres nettoformuer skal deles ved ophør af ægteskabet.
Kort fortalt: Under ægteskabet ejer du stadig dine egne ting, og du hæfter som udgangspunkt kun for din gæld. Det er først når ægteskabet opløses (ved skilsmisse, separation eller død), at formuefællesskabets delingsregel træder helt frem.
Automatisk formuefællesskab
Fra den dag I bliver gift, træder formuefællesskabet i kraft automatisk, medmindre I aktivt gør noget andet som ved at oprette en ægtepagt om særeje.
Det indebærer, at alt hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, samt alt I får under ægteskabet, indgår i delingsformuen medmindre der foreligger gave eller arv med særejebestemmelse.
Hvad betyder formuefællesskab under ægteskab?
Under ægteskabet betyder formuefællesskab ikke, at I har fælles økonomi i den forstand, at alt er forslaget og hæftet sammen. Som nævnt har hver ægtefælle selv råderet over egne ejendele og hæfter som udgangspunkt kun for egen gæld.
Men det betyder stadig, at hvis en af jer får positiv nettoformue, så kan den blive delingspligtig ved senere ophør af ægteskabet
Hvornår ophører formuefællesskab?
Formuefællesskabet ophører som regel i to situationer: enten når ægtefæller vælger at blive separeret eller skilt, eller når den ene ægtefælle dør. I begge tilfælde skal ægtefællernes formuer gøres op, og herefter fordeles efter reglerne for delingsformue. Det betyder, at man beregner, hvad hver ægtefælle har i nettoformue, og ud fra det afgør, om der skal ske en overførsel fra den ene til den anden. Det sikrer en økonomisk udligning, når ægteskabet opløses.
Hvad sker der, når formuefællesskabet ophører?
Ved ophør laves en bodeling: Hver ægtefælles aktiver og gæld gennemgås, og der opgøres en nettobodel. Hvis én af jer har positiv bodel og den anden negativ, skal kun den positive deles.
Eksempel: Hvis du har en samlet formue på 1.000.000 kr., og din ægtefælle har 200.000 kr., vil I i princippet få halvdelen hver. Dvs. du skal overføre 400.000 kr. til din ægtefælle.
Det er vigtigt at huske, at visse aktiver som pensionsordninger indgår ikke altid.
Hvis I ikke ønsker formuefællesskab
Hvis I ønsker at undgå, at jeres formuer skal deles ved skilsmisse eller død, kan I oprette en ægtepagt, hvori I fastsætter særeje.
Der findes forskellige typer særeje (fx fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, skilsmissesæreje) alt efter om man ønsker at beskytte sig kun ved skilsmisse eller også ved død.
Ved at vælge særeje får I større fleksibilitet til at sikre, at visse aktiver, fx. en virksomhed, arv, gave eller opsparing, holdes uden for delingsreglen.
Få juridisk rådgivning hos TestaViva
Ønsker I at få styr på jeres økonomiske aftaler som ægtefæller enten før eller under ægteskab, er det en god idé at søge juridisk rådgivning hos TestaViva. De kan hjælpe med at gennemgå jeres situation, oprette ægtepagt og sikre, at jeres ønsker bliver juridisk bindende.
Bliv juridisk sikret inden ægteskab
Få styr på de vigtigste juridiske dokumenter, så I kan fokusere på kærligheden og hinanden
