Familie & Arv
Hvad er delingsformue? | Alt du skal vide
Når man gifter sig, følger der ikke kun kærlighed med men også juridiske og økonomiske regler træder i kraft. En af de vigtigste er delingsformue, som betyder, at ægtefællers formuer skal deles ligeligt ved skilsmisse eller død, medmindre andet er aftalt. I denne artikel forklarer vi, hvad delingsformue er, hvordan det fungerer i praksis, og hvordan man med en ægtepagt kan fravælge det gennem særeje. Målet er at give dig klarhed over dine rettigheder og muligheder.

Hvad er delingsformue?
Når I bliver gift, indtræder I som udgangspunkt i den juridiske formueordning, som kaldes delingsformue (tidligere også kaldet formuefællesskab eller fælleseje).
Ved ægteskab bliver delingsformue som hovedregel den gældende ordning. Det indebærer, at alt, hvad hver ægtefælle ejer og senere erhverver, som udgangspunkt skal deles ligeligt, når ægteskabet ophører. Under ægteskabet ejer og råder man stadig over sine egne ting, men ved separation, skilsmisse eller dødsfald skal delingsformuen gøres op.
Delingsformue ved dødsfald
Delingsformue kommer i spil ved separation eller skilsmisse samt dødsfald. Når én af ægtefællerne dør, opgøres delingsformuen, og boet deles under forudsætning af, om der er indgået aftaler (fx ægtepagt) eller ej.
Hvis der fx. er særeje eller andet, der undtager visse aktiver fra delingsformuen, vil disse ikke nødvendigvis indgå i ligedelingen. Det betyder, at det ikke kun er skilsmisse, men også et dødsfald, hvor det juridiske og økonomiske billede kan være komplekst.
Hvis I ikke ønsker delingsformue
Hvis I som ægtepar ønsker, at jeres formuer ikke skal deles ved ophør (separation/skilsmisse/død) efter den almindelige ordning, kan I oprette en ægtepagt med særeje. Der findes forskellige typer særeje, som fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og skilsmissesæreje.
Ved at vælge særeje kan I bestemme, at visse eller alle aktiver ikke indgår i delingsformuen og dermed ikke skal deles efter ligedelingsprincippet. Dette kræver, at ægtepagten er korrekt udformet og tinglyst.
Skal I giftes, eller er I lige blevet det?
Så stort tillykke. Fra den dag I bliver gift, træder delingsformue automatisk i kraft mellem jer. Det betyder, at det, I hver især ejer og senere sparer op, som udgangspunkt bliver noget, I deler ligeligt, hvis I en dag går fra hinanden, eller den ene går bort.
For nogle par er det præcis det, de ønsker. Vil I hellere have, at f.eks. en opsparing, en arv eller en virksomhed holdes uden for delingen, kan I aftale særeje i en ægtepagt og selv bestemme, hvad der er fælles, og hvad hver især beholder.
Husk også jeres pensioner. De indgår nemlig ikke automatisk i delingsformuen ved skilsmisse, og vælger I, at den ene skal gå hjemme eller på nedsat tid en periode, sparer den ene af jer mindre op i den tid. Med en pensionsægtepagt tager I stilling sammen og kan sørge for, at I begge er godt stillet, hvis I en dag går fra hinanden.
Er du nysgerrig på mere, kan du med fordel læse om gensidig forsørgerpligt, fordele ved at være gift og sumsæreje.
Få udarbejdet en ægtepagt
De rigtige juridiske dokumenter sikrer dem, du holder mest af, mod tvivl og konflikter, hvis det værste sker. Bliv ringet op af vores rådgivere og få ro i maven på familiens vegne.
fra
900
kr.
%20(1).avif)



.avif)
