Skifteværger i dødsbo

Hvad er en skifteværge?

En skifteværge er en person, der bliver udpeget af skifteretten til at repræsentere og varetage en arvings interesser i et dødsbo. Det sker, når en arving er ude af stand til at varetage sine egne interesser, for eksempel på grund sygdom eller umyndighed. Skifteværgen fungerer som en støtteperson, der sikrer, at arvingens rettigheder bliver overholdt, og at vedkommende modtager sin retmæssige del af arven.  

I sager med mindreårige personer kan en forælder fungere som en fast værge, hvis ikke vedkommende selv har interesserer i dødsbobehandlingen. Hvis det er tilfældet, bliver en skifteværge ligeledes udpeget af skifteretten.  

Skifteværgens rolle i dødsboskifte

En skifteværge varetager forskellige funktioner, herunder at:  

• Handle på vegne af arvingen i forbindelse med dødsboet.
• Sikre, at arvingen modtager sin retmæssige arv.
• Repræsentere arvingen i dialog med øvrige arvinger og skifteretten.  

Skifteværgen arbejder tæt sammen med Skifteretten og de øvrige arvinger for at sikre en retfærdig og gennemsigtig proces.  

Hvornår er en skifteværge nødvendig

Der er en række situationer, hvor en skifteværge er nødvendig ved lov, som du kan se herunder.

Lovgivning og krav

Listen beskriver eksempler på, hvornår en skifteværge efter gældende lovgivning skal udpeges til at repræsentere en arving. Det sker i følgende situationer:  

• Når arvingen er mindreårig eller under værgemål.  
• Hvis arvingen lider af en fysisk eller psykisk lidelse, der forhindrer personen i at træffe beslutninger.  
• Hvis arvingen er fraværende eller på anden måde ude af stand til at deltage i boets behandling.  
• Hvis arvingen er et barn, der endnu ikke er født.  
• Hvis man ikke ved, om arvingen stadig er i live.  
• Hvis man ikke ved, hvor arvingen opholder sig  
• Hvis arvingen ikke kan varetage sine egne interesser i forhold til dødsbobehandlingen på grund af fysisk eller mental sygdom.  
• Hvis arvingen ønsker en skifteværge under bobehandlingen, for eksempel på grund af et svækket helbred, eller fordi arvingen er uerfaren.  Det skal dog vurderes af Skifteretten og kan ikke blot frit vælges af arvingen.
• Hvis arvingens værge, for eksempel en forælder, selv har interesserer i dødsbobehandlingen.  
• Hvis arvingens værge ikke kan varetage arvingens interesser under dødsbobehandlingen.  
• Hvis arvingen i en periode er uden fast værge.  
• Hvis arvingen ikke er en person, men en forening, fond eller et selskab under stiftelse.  

Skifteretten kan derudover vælge at udpege en skifteværge for en arving, der ikke har reageret på henvendelser i forhold til dødsbobehandlingen.  

‍

Hvis en mindreårig arver over 75.000 kr., er det også skifteværgens opgave at få arven indsat på en forvaltningskonto.

Skifteværgens opgaver og ansvar

En skifteværge udpeges af Skifteretten for at varetage arvingers interesser, når de ikke selv kan handle, f.eks. hvis de er mindreårige eller umyndige. Skifteværgen sikrer, at dødsboet behandles korrekt, og at arven fordeles i overensstemmelse med loven.

‍

Opgaverne inkluderer gennemgang af boets økonomi, sikring af arvingernes rettigheder og godkendelse af eventuelle aftaler. Skifteværgen skal også sikre, at værdierne i boet håndteres forsvarligt og i arvingernes bedste interesse. Rollen indebærer en juridisk forpligtelse til at træffe beslutninger, der sikrer en retfærdig og lovlig behandling af boet.

Hvordan udpeges en skifteværge?

En skifteværge bliver udpeget af skifteretten efter en vurdering af arvingens behov. Skifteretten udpeger en skifteværge, når et af de lovbestemte kriterier er opfyldt. Derudover kan en skifteværge, som nævnt, i nogle tilfælde også blive udpeget, hvis arvingen selv ønsker det.

Processen for valg af skifteværge

Når skifteretten udpeger en skifteværge, er det ofte gennem en anmodning om en skifteværge fra en værge eller anden arving. Derefter udpeger skifteretten personen som skifteværge. Det er ofte et familiemedlem, hvis personen ikke har en interesse i boet. Skifteværgen får herefter retten til at repræsentere arvingen.

Kriterier for at blive skifteværge

Det er udelukkende enkelte personer, der kan blive udpeget som skifteværge. Det vil sige, at organisationer og selskaber ikke kan fungere som skifteværge.  

‍

Skifteretten kan vælge enten en professionel værge, for eksempel en advokat, eller en privatperson, der kan være et familiemedlem uden interesse i boet. En forælder må dermed ikke være værge for sit barn, hvis forælderen selv står til at arve.  

Skifteværge i praksis

I praksis fungerer en skifteværge som arvingens juridiske og økonomiske repræsentant i forbindelse med dødsboskifte. Det indebærer, at skifteværgen repræsenterer arvingen i beslutningsprocesser og forhandlinger.  

Hvordan samarbejder en skifteværge med arvingerne?

En skifteværge samarbejder med de øvrige arvinger for at sikre, at den arving, de repræsenterer, ikke bliver tilsidesat i dødsboskiftet.  

‍

Skifteværgen deltager aktivt i forhandlinger om fordelingen af dødsboets aktiver og passiver. Skifteværgens rolle er at fremføre forslag, der beskytter deres arvings interesser og at modsætte sig beslutninger, som kan have konsekvenser for arvingen.  

‍

Når der opstår konflikter mellem arvingerne, fokuserer skifteværgen på at beskytte den person, de repræsenterer. De kan dog være med til at finde frem til kompromiser eller løsninger, der samtidig tager hensyn til arvingens rettigheder.  

‍

Skifteværgen arbejder også sammen med de øvrige arvinger for at udarbejde og godkende boopgørelsen. De sikrer, at deres repræsenterede arvings andel bliver korrekt beregnet.  

‍

Selvom skifteværgens fokus primært er på én arving, bidrager de til fælles beslutninger, når det er nødvendigt. Samarbejdet kræver en balance mellem at beskytte den enkelte arving og samtidig navigere i den samlede proces med respekt for de øvrige arvinger.  

Skifteværgens vederlag

Vederlaget til en skifteværge bliver fastsat af Skifteretten og afhænger af opgavens omfang. Omkostningerne bliver typisk trukket fra den repræsenteredes del af arven, før den bliver udbetalt.

Få hjælp til valg af skifteform

Det kan være svært at navigere i reglerne for, hvornår en skifteværge er nødvendig, og at få et overblik over, hvordan en skifteværge kan hjælpe. Det er vigtigt, at alle arvinger til et dødsbo får tildelt deres berettigede del af arven, og det er derfor ofte en god idé at søge hjælp hos en juridisk rådgiver.  

Fordelene ved juridisk rådgivning

Der er mange fordele ved en juridisk rådgiver. En juridisk rådgiver kan hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger og finde den løsning, der bedst beskytter dine interesser og sikrer en korrekt behandling af dødsboet.

Læs også om privat skifte og forenklet privat skifte, som er alternativer, når arvingerne selv kan stå for bobehandlingen uden en skifteværge.

Få ekspertrådgivning af TestaViva

Hos TestaViva tilbyder vi juridisk rådgivning, der tager højde for dine specifikke behov. Vores juridiske rådgivere har erfaring med alt i forhold til dødsbobehandling og står klar til at hjælpe dig med at navigere i reglerne om for eksempel skifteværger og sikre, at dine interesser varetages bedst muligt.