Skifteformer: En guide til dine muligheder

Hvad er en skifteform?

En skifteform er den juridiske og praktiske ramme, der bliver anvendt til at behandle afdødes værdier og gæld. Det betyder, at boet bliver gjort op og fordelt til arvingerne.

Definition og formål

Formålet med skifteformen er at sikre en retfærdig og korrekt fordeling af boets værdier mellem arvingerne og at betale eventuel gæld. Derfor skal man nøje overveje, hvilken skifteform der passer til situationen.

Betydningen af skifteformens valg

Valget af skifteform kan påvirke både tidsforbrug, økonomiske omkostninger og samarbejdet blandt arvingerne. I nogle tilfælde vil en bestemt skifteform være obligatorisk, og i andre tilfælde vil arvingerne selv kunne vælge skifteform.

De forskellige typer af skifteformer

Der findes flere typer skifteformer, som hver især passer til forskellige situationer. Du kan her se en tabel over dem og læse mere under:

Privat skifte

Privat skifte er den mest fleksible løsning, hvor arvingerne selv administrerer boets behandling. Det kræver dog, at der er enighed blandt dem, og at boet opfylder visse betingelser, for eksempel at det er solvent (boets værdi overstiger gælden).

Forenklet privat skifte

Denne type skifte er en enklere variant af privat skifte og bliver anvendt, når boet har få aktiver og få arvinger. Forenklet privat skifte indebærer, at der ikke skal udarbejdes en boopgørelse til sidst, og det gør processen mindre tidskrævende og billigere.

Offentligt skifte (med bobestyrer)

Offentligt skifte er relevant, når arvingerne ikke kan blive enige, eller hvis boet er komplekst. Her tager Skifteretten ansvaret for behandlingen og udpeger en bobestyrer til at administrere fordelingen. En bobestyrer kan også udpeges af afdøde i testamentet, der dog stadig skal godkendes af Skifteretten.  

Uskiftet bo

Uskiftet bo er en mulighed for den længstlevende ægtefælle for at overtage hele boet, uden at arven skal udbetales med det samme. Det kræver, at afdøde og ægtefællen havde fælleseje, og at eventuelle særbørn giver deres samtykke til det, hvis de er myndige. Særbørn er afdødes børn, som han eller hun fik med en anden end den afdøde ægtefælle.  

Insolvent bobestyrer-bo

Et insolvent bobestyrer–bo anvendes, når afdødes gæld overstiger værdien af boet. Skifteretten udpeger en bobestyrer til at administrere boet, som sikrer korrekt opgørelse og fordeling af aktiverne til kreditorerne ud fra konkursreglerne. Læs mere om solvenserklæring.

Ægtefælleudlæg

Ægtefælleudlæg giver en efterlevende ægtefælle ret til hele boet, hvis boets samlede værdi ikke overstiger 910.000 kr. (2025). Det sker uden, at arvinger eller kreditorer bliver inddraget, og formålet er at sikre den længstlevende ægtefælle økonomisk. I tilfælde af ægtefælleudlæg skal du ikke betale boafgift.  

Hvordan vælger du den rigtige skifteform?

Det kan være svært at vide, hvilken skifteform der er den rigtige i din situation. Der er fordele og ulemper ved dem alle. Her kan du se nogle af de overvejelser, der er værd at have i baghovedet, når du skal vælge skifteform.  

Overvejelser ved valg af skifteform

Når du vælger skifteform, skal du tage hensyn til boets størrelse og kompleksitet, arvingernes relationer og de generelle økonomiske forhold. Ønsker alle arvingerne en hurtig og billig løsning, kan privat skifte være attraktivt, mens offentligt skifte kan være nødvendigt ved konfliktfyldte og komplekse boer. Derudover skal du være opmærksom på, at valget skal godkendes hos Skifteretten.

Samarbejde med en advokat eller rådgiver

En advokat eller rådgiver kan hjælpe med at klarlægge fordele og ulemper ved de forskellige skifteformer og sikre, at bobehandlingen foregår efter lovgivningen. Det er derfor en god idé at overveje, om du vil søge professionel rådgivning, der kan hjælpe dig gennem hele processen.

Privat skifte: Hvad du skal vide

Her kan du se, hvad du skal tage med i overvejelserne om at vælge privat skifte som skifteform.  

Krav og betingelser for privat skifte

For at anvende privat skifte skal boet være solvent. Det vil sige, at boets værdi overstiger boets gæld. Derudover skal arvingerne være enige om fordelingen. Ved privat skifte er det arvingerne selv, der står for alt det praktiske omkring dødsboet. Derfor vælger mange at søge rådgivning hos en advokat eller en juridisk rådgiver for at være sikre på, at alt forløber korrekt.  

‍

Et krav er også, at mindst én af afdødes arvinger er solvent, ikke repræsenteret af en værge og myndig, og at afdøde ikke har afvist privat eje i et testamente.  

Fordele og ulemper ved privat skifte

Hvis du selv, sammen med dine arvinger, vælger at stå for alting selv, er omkostningerne lavere, mens ulemperne kan være manglende juridisk erfaring blandt arvingerne, som kan føre til fejl i processen. Derudover vil der være en administrativ byrde i perioden, hvor boet opgøres. Det kan tage op til et år at få afsluttet boet, og du skal være opmærksom på deadlines undervejs.  

Offentligt skifte: Når der er behov for hjælp

Et offentligt skifte er et bobestyrerskifte, hvor en udvalgt bobestyrer administrerer bobehandlingen.  

Hvad indebærer et offentligt skifte?

Offentligt skifte betyder, at en bobestyrer varetager det praktiske arbejde og sørger for, at skiftet bliver udført korrekt.

Hvornår er offentligt skifte den rette løsning?

Offentligt skifte er oplagt i en række forskellige tilfælde, for eksempel hvis arvingerne er uenige om valget af skifteform, hvis boet er insolvent (højere gæld end værdi). Det er Skifteretten, der i de fleste tilfælde udpeger en bobestyrer, men den afdøde kan også have skrevet det ind i sit testamente.  

Uskiftet bo: Muligheder og begrænsninger

Uskiftet bo er i nogle tilfælde en mulighed for den længstlevende ægtefælle. Det vil sige, at boet først bliver skiftet og arven fordelt, når længstlevende ægtefælle også går bort, eller selv beslutter sig for at få boet skiftet.  

Hvem kan sidde i uskiftet bo?

Den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo, hvis afdøde og ægtefællen havde fælleseje, og eventuelle særbørn – børn fra tidligere forhold – har givet deres samtykke. Derudover hæfter den længstlevende ægtefælle for afdødes eventuelle gæld, når vedkommende sidder i uskiftet bo.  

Fordele og udfordringer ved uskiftet bo

En fordel er, at længstlevende kan fortsætte med en nogenlunde intakt økonomi og hverdag, efter afdøde går bort. Derudover koster papirarbejdet kun 500 kr. for en retsafgift, så det mindsker udgifterne til opgørelsen af boet betydeligt.

‍

En ulempe er, at længstlevende hæfter for afdødes gæld. Derudover påvirker det også mulighederne for at indgå i et nyt ægteskab, hvis du fortsat vil sidde i et uskiftet bo, og det påvirker også mulighederne for at udarbejde et testamente.

‍

Det er også et krav, at længstlevende ægtefælle sidder i det uskiftede bo uden at misbruge råderetten over det. Det kan sætte længstlevende ægtefælle i en situation, hvor de altid skal have et klart overblik over, hvad formuen bliver brugt på. Det sker, fordi arvingerne stadig har krav på, at deres arv bliver administreret ordentligt i den tid, længstlevende ægtefælle råder over den.  

Typiske spørgsmål om skifteformer

Der melder sig typisk en række af spørgsmål, når du står overfor at skulle tage stilling til et dødsbo og de forskellige skifteformer. Vi forsøger at svare på de typiske spørgsmål her.  

Hvad koster de forskellige skifteformer?

Omkostningerne varierer afhængigt af skifteformen. Privat skifte og uskiftet bo er ofte billigst, mens offentligt skifte kan være dyrere på grund af udgifterne til en bobestyrer.

Hvordan påvirker skifteformen arvefordelingen?

Skifteformen ændrer som udgangspunkt ikke de arveretlige rettigheder i forhold til loven eller et testamente, men den kan have betydning for, hvordan og hvornår arven bliver udbetalt.

‍

Hvor det private skifte ofte vil kunne afvikles med enighed mellem arvingerne, tager det offentlige skifte længere tid, fordi bobestyreren står for fordelingen og alt det praktiske arbejde med skiftet af boet.  

‍

Det uskiftede bo vil ligeledes forlænge den tid, der går, før afdødes arvinger kan tilgå deres del af arven. Det vil først ske, når længstlevende ægtefælle går bort, gifter sig igen eller selv vælger at skifte boet. Arvingerne vil stadig få den arv, de er berettiget til, men det sker blot senere.  ‍

‍

Boudlæg eller ægtefælleudlæg kan påvirke, hvordan værdierne bliver fordelt, fordi de prioriterer enkelte personer eller behov, som begravelsesomkostninger eller længstlevende ægtefælles fortsatte økonomiske forsørgelse.  

‍

Når en bobestyrer eller juridisk rådgiver hjælper arvingerne i processen, vil en del af boets midler blive brugt til at dække betalingen for deres ydelser. Beløbet bliver betalt af boet, hvilket betyder, at der vil være færre midler tilbage til fordeling blandt arvingerne, når boopgørelsen er afsluttet.  

‍

Skifteformen bestemmer altså rammerne for, hvordan og hvornår arven behandles og fordeles, men ikke de grundlæggende arverettigheder.

Kan man ændre skifteform senere?

Ja, det er i nogle tilfælde muligt at ændre skifteform under behandlingen af et dødsbo, men det kræver skifterettens godkendelse.  

‍

I visse tilfælde kan et bo, der oprindeligt blev behandlet som uskiftet bo eller ved ægtefælleudlæg, overgå til offentligt skifte, for eksempel hvis der viser sig at være insolvens eller andre særlige forhold. Det kræver dog skifterettens godkendelse og opfyldelse af visse betingelser.

‍

Det er dog vigtigt at bemærke, at ændring af skifteform kan føre til yderligere omkostninger og kan forlænge behandlingstiden. Det er derfor altid en god idé at overveje valget af skifteform nøje fra begyndelsen og søge professionel rådgivning for at træffe den bedste beslutning fra start.  

Få hjælp til valg af skifteform

Der er mange ting at overveje og holde styr på, når du står overfor en bobehandling. Det kan være svært at navigere i de mange muligheder og finde ud af, hvilken skifteform der passer bedst til situationen. Derfor kan det være en idé at søge professionel hjælp, der sikrer en korrekt håndtering af boet.  

Fordelene ved juridisk rådgivning

En juridisk rådgiver kan sikre, at bobehandlingen følger lovgivningen og hjælpe med at undgå konflikter og fejl. På den måde undgår du og andre arvinger at lave fejl, der kan have konsekvenser senere hen. På samme måde er det en god måde at hjælpe dig og andre pårørende igennem en i forvejen udfordrende tid, hvor der er mange ting at tage stilling til.  

Kontakt os for personlig vejledning

Hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp, står vi klar til at rådgive dig. Hos TestaViva tilbyder vi juridisk rådgivning inden for dødsbobehandling, og vi kan derfor hjælpe dig med at komme trygt igennem processen.