Hvad er et CVR-nummer? | Alt du skal vide
Det kræver en række formelle registreringer at starte en virksomhed i Danmark, og en af de vigtigste er at få et CVR-nummer. Men hvad er et CVR-nummer egentlig, og hvorfor er det nødvendigt? Artiklen gennemgår, hvad det er, hvordan du opretter det, hvornår du skal have det, og hvilke oplysninger du kan finde i CVR-registret.
Indholdsfortegnelse
Thomas Vig Berg
Seniorjurist, Lead på Erhverv
Mirah Grønbæk
Studentermedarbejder
Hvad er et CVR-nummer?
CVR står for “Det Centrale Virksomhedsregister” og er en identifikationskode, som virksomheder i Danmark får tildelt. Det svarer til et CPR-nummer for personer, men bliver udelukkende brugt til erhvervsmæssige formål. CVR-nummeret registreres hos Erhvervsstyrelsen og bruges af offentlige myndigheder, kunder og samarbejdspartnere til at identificere din virksomhed.
Hvordan opretter man et CVR-nummer?
For at oprette et CVR-nummer skal du registrere din virksomhed hos Erhvervsstyrelsen på www.virk.dk. Tidsmæssigt varierer processen afhængigt af din virksomhedsform (enkeltmandsvirksomhed, ApS, A/S mm.). Du gør følgende:
- Vælg virksomhedsform: Det første skridt er at vælge, hvilken selskab form dit firma er.
- Indsend ansøgning via Virk.dk: Log ind med MitID og udfyld registreringsformularen.
- Modtag dit CVR-nummer: Når registreringen er godkendt, får du tildelt dit CVR-nummer.
Hvilke dokumenter skal man have klar?
For at oprette et CVR-nummer er der nogle enkelte dokumenter, du skal have klar til ansøgningen:
- Identifikation (MitID).
- Viden om, hvilken virksomhedsform din virksomhed er (f.eks. ApS).
- Din adresse og dine kontaktoplysninger.
Hvornår skal man oprette et CVR-nummer?
Det er lovpligtigt at registrere din virksomhed, hvis du har en årlig omsætning på over 50.000 kr. Når den årlige omsætning er under det beløb, er det valgfrit, om du vil CVR-registrere din virksomhed.
Hvad koster et CVR-nummer?
Selve CVR-nummeret er gratis at oprette, men ved oprettelse af nogle virksomhedsformer, skal du betale et registreringsgebyr. Her kan du se nogle eksempler:
- Enkeltmandsvirksomhed: Gratis
- Interessentskab (I/S): Gratis
- Anpartsselskab (ApS): 670 kr. i registreringsgebyr samt minimum 20.000 kr. i selskabskapital
- Aktieselskab (A/S): 670 kr. i registreringsgebyr samt minimum 400.000 kr. i selskabskapital
Du kan se, hvilke virksomheder, der kræver et registreringsgebyr på www.erhvervsstyrelsen.dk
Hvilke oplysninger kan jeg finde i CVR-registret?
CVR-registret indeholder en række offentlige oplysninger om danske virksomheder. Her kan du blandt andet finde følgende oplysninger:
- Virksomhedens navn og adresse
- CVR-nummer
- Branchekode (NACE)
- Oplysninger om ejere og ledelse
Er CVR-nummeret offentligt?
Ja, et CVR-nummer er offentligt tilgængeligt. Alle kan slå en virksomhed op i CVR-registret via Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Det betyder, at du som virksomhedsejer ikke kan skjule dit CVR-nummer, men det sikrer også gennemsigtighed i erhvervslivet.
Få ekspertrådgivning af TestaViva
Hvis du overvejer at starte en virksomhed og har brug for professionel rådgivning, kan TestaViva hjælpe dig. Vores erfarne juridiske rådgivere guider dig igennem hele processen fra registrering og virksomhedsstruktur til juridiske dokumenter og fremtidig drift. På den måde får du den bedste start og kan trygt fokusere på din virksomhed.
Bestil uforpligtende opkald
- Lad vores kunderådgivere give dig et overblik over hvilke dokumenter der kan hjælpe dig
- Personlig rådgivning og tryghed
- Er du kunde hos en af TestaVivas samarbejdspartnere opnår du rabat på alle løsninger
Er du kunde hos en af vores samarbejdspartnere?
Som kunde hos en af vores samarbejdspartnere, opnår du en rabat på dine juridiske dokumenter uanset hvilken løsning du vælger.
Log ind eller opret din bruger og se dine partnerfordele her.