Forside
Artikler
Dødsbo

Hvad er dødsboskifteloven? | Få svar her

Dødsbo

Hvad er dødsboskifteloven? | Få svar her

Dødsboskifteloven er en vigtig del af dansk lovgivning, der regulerer, hvordan et dødsbo behandles, når en person går bort. Loven har til formål at sikre en retfærdig og struktureret behandling af afdødes værdier og gæld, så både arvinger og kreditorer behandles korrekt. I denne artikel giver vi dig en grundig introduktion til dødsboskifteloven, herunder hvordan processen fungerer, og hvilke muligheder der findes for at skifte et dødsbo.

Hvad er dødsboskifteloven?

Dødsboskifteloven fastsætter de regler og procedurer, der gælder, når en persons værdier og gæld skal fordeles efter et dødsfald. Den har til formål at sikre en effektiv og juridisk korrekt behandling af dødsboet samt at beskytte arvingernes interesser og sikre at kreditorerne får deres krav opfyldt. Dette er særligt vigtigt, da der kan være følelser og konflikter involveret i arvesager.

Loven giver mulighed for forskellige skifteformer, så processen kan tilpasses den enkelte situation. Valget mellem skifteformer afhænger af boets størrelse, gældens omfang og graden af enighed mellem arvingerne. De to mest almindelige skifteformer er privat skifte og offentligt skifte.

Hvad er privat skifte?

Privat skifte er en skifteform, hvor arvingerne selv står for at behandle dødsboet. Privat skifte kan vælges, hvis visse betingelser i dødsboskifteloven er opfyldt, herunder at arvingerne er enige, og at boet opfylder lovens øvrige krav til blandt andet solvens og arvingernes handleevne. Det betyder også, at arvingerne skal tage ansvar for alle juridiske og administrative opgaver.

Fordelene ved privat skifte er, at processen ofte er mere fleksibel og kan tilpasses arvingernes ønsker. Samtidig undgår man de omkostninger, der er forbundet med en bobestyrer. Det kræver dog enighed og en vis grad af samarbejde mellem arvingerne. Hvis der opstår konflikter undervejs, kan privat skifte blive udfordrende, hvilket i nogle tilfælde kan føre til, at sagen må overgå til offentligt skifte.

I visse tilfælde kan man vælge et forenklet privat skifte, som er en enklere version af processen, læs mere om forenklet privat skifte.

Hvad er offentligt skifte?

Offentligt skifte er en mere omfattende proces, hvor en bobestyrer, typisk en advokat, bliver udpeget af skifteretten til at håndtere dødsboet. Bobestyreren, sørger for at opgøre boet, afvikle gælden og fordele arven.

Denne skifteform vælges typisk, hvis der er uenighed mellem arvingerne, eller hvis der er betydelige gældsforpligtelser. Offentligt skifte kan også være nødvendigt, hvis afdøde i sit testamente har udpeget en bobestyrer til at håndtere boet, og betingelserne for bobestyrerbo er opfyldt.

Fordelen ved offentligt skifte er, at bobestyreren tager ansvar for alle juridiske aspekter og sikrer, at reglerne overholdes. Ulempen er, at det kan være en dyrere og mere tidskrævende proces end privat skifte.  

Hvordan foregår dødsboskifte?

Når en person går bort, får Skifteretten automatisk besked. Herefter vurderer de boets størrelse og kompleksitet for at afgøre, hvilken skifteform der er mest hensigtsmæssig. Uanset skifteformen er det vigtigt at sikre, at følgende opgaver udføres korrekt:

  • Udarbejdelse af en boopgørelse, der dokumenterer afdødes formue og gæld.
  • Afvikling af gæld, så kreditorernes krav kan opfyldes.
  • Fordeling af arven blandt arvingerne efter arvelovens regler eller et eventuelt testamente.

Skifteretten spiller en central rolle som vejleder og sikrer, at loven bliver overholdt gennem hele processen.  

Få ekspertrådgivning af TestaViva

Dødsboskifte kan være en kompleks og følelsesladet proces, hvor det er vigtigt at få professionel rådgivning indenfor dødsbobehandling. Hos TestaViva hjælper vi dig med at navigere i reglerne omkring dødsboskifteloven og finde den løsning, der passer bedst til din situation.

Vores eksperter kan guide dig gennem hele processen, uanset om du ønsker privat skifte eller har brug for hjælp til offentligt skifte. Vi sikrer, at dødsboet behandles trygt og effektivt, så du kan fokusere på at komme videre efter tabet af en nærtstående.

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op