Ægtefælle med gæld
Det kan også være relevant, hvis den ene ægtefælle har stor gæld. Så vil særejet begrænse arven (ingen boslod) til den ægtefælle, da midlerne ellers blot vil gå til kreditorerne. Det er i den situation anbefalelsesværdigt, at I opretter et gensidigt testamente; på den måde kan I sikre, at den forgældede ægtefælle arver mindst muligt (kun tvangsarv).
At lave fuldstændigt særeje betyder, at I laver en aftale om, at dit er dit og mit er mit, hvis I skulle blive skilt, men også ved død. Det betyder ved den enes død, at den, som lever længst, arver mindre, end hvis I havde valgt kombinationssæreje eller slet ikke havde lavet en ægtepagt. Det er derfor ofte ægtepar, der har mødt hinanden sent i livet og har børn fra tidligere forhold, der har tendens til at vælge denne type særeje.
Overordnet betyder det nemlig, at man vil tilgodese sine børn fremfor sin ægtefælle.
Hvem vælger og hvornår vælges særejetypen fuldstændigt særeje?
Selv om fuldstændigt særeje ikke længere er så udbredt og mange i dag vælger kombinationssærejet, som begunstiger deres ægtefælle, er der tilfælde, hvor fuldstændigt særeje kan være det rigtige valg.
Fuldstændigt særeje bruges, når man fx ønsker:
- At der er værdier, som ikke skal gå i arv til ægtefællen. Det kan være, at man ønsker, at virksomheden eller boligen skal gå direkte i arv til ens børn.
- At sikre, at formuen ikke skal betales til kreditorer. Har den ene af jer en gæld, kan det være en god idé at vælge fuldstændigt særeje. I kan herudover overveje at supplere ægtepagten med et testamente med arveafkald fra den forgældede ægtefælle.
- At sikre, at særbørn udelukkende arver den forælder, som er biologisk eller adoptiv-forælder til barnet.
