Hvem arver dig - Ægtefæller med børn

Lever I i et ægteskab uden testamente, vil arven som udgangspunkt tilfalde ægtefællen og børnene.

Hvis du er gift og har børn, skal du være opmærksom på følgende:

  • Børn og ægtefælle arver som udgangspunkt hver 50 % af din formue.
  • Du har mulighed for at sikre, at din ægtefælle arver mest muligt via et testamente.
  • Du har modsat mulighed for at sikre, at børnene arver mest muligt via et testamente.
  • Du kan give din ægtefælle mulighed for at leve livet efter dig, da uskiftet bo kan være en hæmsko.
  • Du kan være med til at bestemme, hvem formuen skal tildeles, når længstlevende går bort.
  • Du kan give arven som særeje til dine børn og andre arvinger.
  • Du kan ved hjælp af et børnetestamente tilkendegive, hvem du foretrækker som værge for dit barn/børn i tilfælde af tidlig død.
  • Måden, som formuen fordeles på, afhænger af, hvordan formuen ”ejes” af dig.

Vi guider dig sikkert igennem oprettelsen af dit testamente; du vil via infobokse få den fulde forståelse af de valg og bestemmelser, som du skal træffe i forhold til dine arvinger.

Din ægtefælle og børn arver dig

Efterlader du børn og ægtefælle, arver dine børn og ægtefælle hver 50% af din formue.

Du kan sikre din ægtefælle mest muligt på den korte bane og dine børn på langt sigt

Ofte er det en god idé, at man sikrer sin partner bedst muligt, hvis man skulle gå bort, idet resten af familien herved økonomisk bliver mindst muligt belastet. Den længstlevende ægtefælle kan, hvis visse betingelser er opfyldt, sidde i uskiftet bo. Dog ønsker mange ønsker samtidig, at ens egne børn (særbørn) ligeledes sikres bedst muligt.

Hvad sker der med arven efter den længstlevendes død?

Den nye arvelov i 2007 indførte nye regler om svogerskabsarv.

Når begge ægtefæller efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn, mv.) ved deres død, skal det uskiftede bo som noget nyt deles med halvdelen til hver af ægtefællernes livsarvinger.

Hvis der alene er livsarvinger efter den længstlevende ægtefælle, så arver længstlevendes livsarvinger det hele.

Er der kun livsarvinger efter den førstafdøde ægtefælle, skal det uskiftede bo deles med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger.

Endelig hvis der ikke er nogen slægtsarvinger efter længstlevende, arver førstafdødes særbørn det hele det uskiftede bo.

Reglerne om svogerskabsarv gælder dog kun, hvis der ikke er bestemt en anden fordeling af arven ved testamente.

Hvorfor skal jeg oprette testamente?

Ægtefæller med børn Selv om I er gift, arver din ægtefælle ikke automatisk hele din formue, når du dør. Det kan i værste fald betyde, at din efterladte ægtefælle ikke har råd til at blive boende i huset.

Der er forskel på, om I er et ægtepar med udelukkende fællesbørn, eller om I også har særbørn. TestaViva har derfor delt fordelene op.

Fordelen ved at oprette et testamente, når I er gift og ingen særbørn har, er:

- Anden fordeling af arv: Uden testamente vil fællesbørnene arve halvdelen af boet efter din ægtefælle. Ægtefællen kan vælge at sidde i uskiftet bo, men beslutter længstlevende ægtefælle at gifte sig igen, skal der skiftes med børnene, og den efterladte ægtefælle kan eventuelt ikke have råd til at blive boende i huset. Med et testamente kan man sikre sig, at mest muligt testamenteres til længstlevende og mindst muligt til børnene. Når længstlevende afgør ved døden, vil børnene modtage den resterende arv.

Fordelen ved at oprette et testamente, når I er gift og har både fælles- og særbørn, er som følger:

- Tildel arv til dine særbørn:Særbørn arver ikke automatisk efter den ægtefælle, som ikke er biologisk forælder til børnene. For at særbørn kommer til at arve den ikke-biologiske forælder, skal der oprettes et testamente. Der opstår derfor ofte en ikke ønsket ”skævvridning”, når ægtefæller med særbørn ikke har lavet testamente.

- Anden fordeling af arv:

Hvis særbørnene ikke vil samtykke til uskiftet bo, kan man i stedet vælge at fordele arven således, at mest mulig testamenteres til længstlevende, mens mindst muligt til børnene. Når længstlevende afgør ved døden, vil børnene modtage den resterende arv.