Skattepligtigt dødsbo | Få styr på reglerne

Hvad er dødsboskat?

Når en person afgår ved døden, skal deres økonomi afsluttes, og deres aktiver og gæld opgøres i et dødsbo. En vigtig del af denne proces er at fastslå, om dødsboet er skattepligtigt eller skattefrit.‍

‍

Dødsboskat er en særlig skat, der kan pålægges dødsboet som skattepligtig enhed, afhængigt af boets værdi og sammensætning. Skatten beregnes ud fra boets samlede værdi, efter at gæld og udgifter er trukket fra. I modsætning til almindelig skat er dødsboskat særligt tilpasset behandlingen af dødsboer og følger specifikke regler, der sikrer, at boet håndteres korrekt.

‍

Et dødsbo kan enten være skattefrit eller skattepligtigt afhængigt af dets størrelse og økonomi.

Skattefrie dødsboer er ofte mindre og lettere at behandle, da de ikke skal betale dødsboskat – men de kan stadig være underlagt visse oplysningskrav. Skattepligtige dødsboer kræver derimod mere arbejde, da der skal laves en detaljeret opgørelse, og skatten skal betales i henhold til de gældende regler. Derfor er det vigtigt at få et godt overblik over boets økonomi for at sikre, at det behandles rigtigt.

Dødsboskat 2025: Hvornår skal du betale skat af dødsbo?

For at vurdere, om et dødsbo er skattepligtigt i 2026, skal man tage højde for flere forhold, herunder boets samlede aktiver og nettoformue. Hvis disse værdier overstiger 3.563.100 kr., bliver boet skattepligtigt. Disse grænser kan ændre sig over tid, men i 2026 er reglerne som følger:

‍

Samlede aktiver: Hvis boets samlede aktiver overstiger en bestemt beløbsgrænse, er dødsboet skattepligtigt. Denne grænse er sat for at sikre, at mindre boer, som ofte kun består af få aktiver, slipper for skat.‍

‍

Nettoformue: Hvis nettoformuen – dvs. aktiver minus gæld – overstiger en vis tærskel, vil boet også blive skattepligtigt.

Skattefrit dødsbo

Et dødsbo kan være skattefrit, hvis dets aktiver og nettoformue ligger under de fastsatte grænser. For eksempel kan et dødsbo, der kun indeholder en beskeden opsparing og en lille bolig, ofte undgå dødsboskat. Skattefriheden gør processen mindre kompliceret, da der ikke kræves samme detaljerede opgørelse af boets økonomi.

Eksempel på beregning af dødsboskat

En afdød efterlader aktiver til en værdi af 3.000.000 kr. og gæld på 500.000 kr. Nettoformuen er dermed 2.500.000 kr. Hvis beløbsgrænsen for skattepligt er 3.500.000 kr., vil dette bo være skattefrit. Hvis nettoformuen derimod var 3.600.000 kr., ville boet blive skattepligtigt, og der skulle beregnes dødsboskat.

‍

For at vurdere, om et dødsbo er skattepligtigt i 2026, skal man tage højde for boets samlede aktiver og nettoformue. Et dødsbo bliver skattepligtigt, hvis både boets samlede aktiver og nettoformue overstiger 3.563.100 kr. i 2026.

Hvordan opgøres boets aktiver?

Boets aktiver omfatter alt, hvad afdøde ejede på dødstidspunktet. Dette inkluderer blandt andet

• Ejendomme og fast ejendom.
• Kontanter og bankindeståender.
• Investeringsaktiver som aktier og obligationer.
• Personlige værdigenstande som biler, smykker og kunst.

Værdien af aktiverne opgøres til markedsværdi på dødstidspunktet. Denne opgørelse er afgørende for at afgøre, om boet er skattepligtigt.

‍

Afdøde kan enten have udpeget en i sit testamente, eller det kan være en, som skifteretten vælger. En bobestyrers opgave er at fordele boet og arven mellem den afdødes efterladte og kan være en stor hjælp, hvis der for eksempel er uenighed blandt arvingerne om fordelingen. Forsikringen koster typisk mellem 1.000 og 3.000 kr.

Hvordan opgøres boets passiver?

Passiverne i et dødsbo er den gæld, afdøde efterlader sig. Dette kan inkludere:

• Banklån og kreditkortgæld.
• Ubetalte regninger.
• Gæld til det offentlige, såsom restskat.

Passiverne trækkes fra aktiverne for at beregne nettoformuen. Det er vigtigt at sikre, at alle gældsforpligtelser dokumenteres korrekt, da de kan reducere boets samlede skattepligtige værdi.

Læs mere om dødsbobehandling

Arver man gæld?

Som udgangspunkt hæfter arvinger ikke personligt for afdødes gæld, hvis boet behandles korrekt. Ved privat skifte kan der dog opstå hæftelse, hvis ukendt gæld ikke håndteres rettidigt. Det betyder, at hvis gælden overstiger dødsboets samlede værdier, bliver kreditorerne betalt ud af boets midler, og der udbetales ingen arv. Gæld ved dødsfald håndteres udelukkende af boet og påfører som regel ikke arvingerne økonomiske forpligtelser. Der kan dog være undtagelser, hvor arvingerne kan komme til at hæfte for gæld, især hvis boet behandles som et privat skifte.

Gæld under privat skifte

Privat skifte indebærer, at arvingerne selv administrerer dødsboet. Dette kræver enighed mellem arvingerne og forudsætter, at boet har en positiv værdi. Hvis der undervejs dukker ukendt gæld op, kan arvingerne dog risikere at hæfte personligt, hvis de allerede har taget ansvar for boets administration ved skifteretten. For at undgå sådanne situationer er det afgørende at lave en grundig gennemgang af boets økonomi, inden man vælger privat skifte.

Gæld ved uskiftet dødsbo

Ved uskiftet bo fortsætter den efterlevende ægtefælle med at administrere både egen og afdødes formue. Det indebærer, at ægtefællen også overtager ansvar for afdødes gæld og ny gæld, som optages i boet. Det kan være risikabelt, hvis der er betydelig gæld i boet. Uskiftet bo giver en efterlevende ægtefælle mulighed for at udskyde fordelingen af dødsboet og fortsætte med at administrere både afdødes og egne midler som en samlet økonomi. Dette kan være en fordel i en situation, hvor boet primært består af aktiver og har begrænset gæld. Dog medfører uskiftet bo også, at ægtefællen overtager ansvaret for afdødes gæld. Hvis boet har betydelig gæld, kan dette udgøre en økonomisk risiko, især fordi ny gæld, som ægtefællen optager, også bliver en del af det uskiftede bo. Derfor bør man altid få et klart økonomisk overblik og søge rådgivning, inden man vælger denne løsning.

Gæld og formuefællesskab

Hvis afdøde og ægtefællen havde formuefællesskab, kan gælden påvirke den del af formuen, der skal skiftes. For ægtefæller, der har haft formuefællesskab, spiller denne økonomiske ordning en vigtig rolle i forhold til gæld. Hvis gælden er fælles, skal den afvikles som en del af dødsboet. Hvis gælden derimod er personlig, påvirker den kun afdødes formue og ikke den efterlevende ægtefælles økonomi direkte.

Kan man frasige sig en arv?

Hvis gælden i dødsboet overstiger aktiverne, kan arvingerne vælge at frasige sig arv. Dette betyder, at de ikke modtager noget fra boet, men heller ikke hæfter for gælden. Beslutningen skal meddeles skifteretten og kan være en vigtig løsning for at undgå økonomiske byrder. Ja, arvinger har mulighed for at frasige sig en arv, hvis de ønsker at undgå ansvar for dødsboet eller risikoen for at hæfte for ukendt gæld. Denne proces kaldes at give afkald på arv og kræver en skriftlig meddelelse til skifteretten inden for de fastsatte frister.

‍

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man ikke kan give afkald på arv, hvis man allerede har påbegyndt administrationen af boet eller gjort brug af dets værdier. Derfor er det vigtigt at overveje beslutningen grundigt og eventuelt søge juridisk rådgivning for at sikre, at det er den rette løsning. Et arveafkald kan være en fornuftig løsning, hvis boet vurderes til at være insolvent, har uafklaret gæld, eller der er usikkerhed om det økonomiske overblik.

Få ekspertrådgivning af TestaViva

Dødsbobeskatning kan være kompliceret, og det er vigtigt at få overblik over reglerne for at sikre, at boet behandles korrekt. Hos TestaViva tilbyder vi professionel rådgivning og hjælp til at sikre en korrekt og tryg behandling af dødsboet.