Forside
Artikler
Familie & Arv

Regeringen foreslår ændringer i arveafgiften: Nevøer og niecer kan få mere ud af arven

Familie & Arv

Regeringen foreslår ændringer i arveafgiften: Nevøer og niecer kan få mere ud af arven

Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til markante ændringer i reglerne for arveafgift. Konkret foreslås det, at personer som nevøer og niecer fremover kun skal betale 15 procent i arveafgift – en væsentlig nedsættelse fra de nuværende 36,25 procent.

Et nyt lovforslag fra regeringen lægger op til markante ændringer i reglerne for arveafgift. Konkret foreslås det, at personer som nevøer og niecer fremover kun skal betale 15 procent i arveafgift – en væsentlig nedsættelse fra de nuværende 36,25 procent.  

Forslaget har potentiale til at påvirke tusindvis af danskere og signalerer et tydeligt skift i måden, vi lovgivningsmæssigt forstår familier og relationer. Reglerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2027.

Tidsplan: Ét forslag er vedtaget – et andet på vej

Allerede i 2024 blev det besluttet, at søskende, der arver hinanden, fra 1. januar 2027 ikke længere skal betale tillægsboafgiften på 25 procent, men kun den almindelige boafgift på 15 procent. På trods af at forslaget om nevøer og niecer endnu ikke er vedtaget, er det fremsat med samme forventede ikrafttrædelsesdato. Begge tiltag afspejler en bredere politisk tendens til at anerkende tætte familiære relationer, der forventes at blive realiseret med virkning fra 2027.

Eksempel: Betydelig forskel i arveafgift

Den økonomiske forskel kan være betydelig for arvinger. Et konkret eksempel:

  • Nuværende regler: En niece arver 200.000 kroner. Med en afgift på 36,25 procent betales der 72.500 kroner i afgift.
  • Forslag om 15 procent: Med den nye sats vil afgiften være 30.000 kroner. Det giver en forskel på 42.500 kroner, som i stedet kan gå til arvingen.

Mulighed for ændringer i testamenter

Når reglerne for arveafgift ændrer sig, er det en oplagt anledning til at tage sit testamente op til overvejelse. For nogle kan det give mening at justere arvens fordeling, mens andre bør sikre, at deres ønsker stadig står klart og opfylder de kommende regler. Et opdateret testamente kan i sidste ende være med til at sikre, at arven fordeles både retfærdigt og skattemæssigt fordelagtigt.

Nem opdatering med digital løsning

Hos TestaViva er vi specialiserede i testamente og arveret og følger udviklingen i lovgivningen tæt. Vi tilbyder digital oprettelse og opdatering af testamenter i samarbejde med juridiske eksperter, så du trygt kan navigere i både gældende og kommende regler. Vi er her som rådgivere og sparringspartnere og hjælpe dig med at tage de rigtige beslutninger på et informeret grundlag.

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op