
Maria Kretzschmar Pagh
Kunderådgiver
Maria er kunderådgiver hos TestaViva, hvor hun hjælper danskere med at få overblik over deres juridiske behov og med at føle sig trygge i valgene om, hvordan de vil sikre sig selv og deres nærmeste.
Tre hurtige
- Startede hos TestaViva i april 2026
- Rådgiver inden for familie-og arveret
- Uddannet fra CBS (HA almen) og DMJX (medieproduktion og ledelse), og desuden har hun også en uddannelse som zoneterapeut
Karriere
2026–: Kunderådgiver, TestaViva
2023–: Selvstændig zoneterapeut, rum & ro zoneterapi
Tidligere: Projektleder på diverse filmproduktioner
Rolle og ansvarsområde
Som kunderådgiver taler Maria medmennesker i vidt forskellige livssituationer, og en af de vigtigste aspekter ved hendes arbejde er at finde ud af, hvem hun sidder over for. Hun bruger tid på at spore sig ind på den enkeltes udgangspunkt, så hun kan vejlede og formidle juridiske muligheder så klart som muligt og klæde kunden godt på til at træffe de bedste valg.
Hvad er vigtigt for Maria i mødet med kunder?
En af de vigtigste ting i mit job er i virkeligheden at finde ud af, hvem det er, jeg taler med lige nu, fordi det betyder noget for, hvordan jeg bedst kan hjælpe.
For Maria starter den gode rådgivning med at spørge ind til kundens situation. Når kunden fortæller om sit udgangspunkt, kan hun bedre hjælpe og samtidig finde ud af, om vi overhovedet kan hjælpe. For hende handler det om reelt at hjælpe. Nogle gange er situationen ikke til, at det juridisk sikring giver mening, og så er hun ærlig om det. Det er netop det, hun sætter pris på ved arbejdet: at hun hjælper mennesker.
Når Maria ikke sikrer danskerne, får hun tiden til at gå med…
Når Maria ikke rådgiver kunder, kan hun godt lide at være ude i naturen. Hun holder af at være i skoven og sanke spiselige planter og svampe. Derudover bruger hun tid som selvstændig zoneterapeut.