.avif)
Ida Bæhr Birkeholm
Stud.jur.
Ida Bæhr Birkeholm arbejder som stud.jur hos TestaViva, hvor hun udarbejder fremtidsfuldmagter og hjælper kunder med at tage stilling til deres fremtid. Hun har fokus på dialog, forståelse og tryghed, så processen bliver overskuelig og tilpasset den enkelte.
3 hurtige:
- I gang med sin uddannelse i jura på Københavns Universitet
- Har været hos TestaViva siden oktober 2025
- Rådgiver vores kunder om fremtidsfuldmagter
Rolle og ansvarsområder
Ida rådgiver vores kunder, der gerne vil tage stilling til deres fremtid og passe på dem, der står dem nær. Hun udarbejder fremtidsfuldmagter og hjælper med at få sat ord og struktur på ønsker, hvis man en dag skulle blive syge eller komme ud for en ulykke og ikke længere selv kan træffe beslutninger.
For Ida handler arbejdet i høj grad om dialog og forståelse. Hun møder kunderne der, hvor de er, og guider dem roligt gennem processen, så den bliver til at overskue. Hendes mål er, at kunderne føler sig hørt og trygge og går derfra med en klar fornemmelse af, at deres ønsker er tænkt igennem og sat ordentligt på.
Idas vigtigste råd
Du behøver ikke have alle svarene klar på forhånd
Idas vigtigste råd er, at man ikke behøver have alle svarene på forhånd. Hun oplever, at mange synes, det kan være svært og sårbart at tage stilling til juridiske spørgsmål om fremtiden. Derfor handler hendes rolle i høj grad om at lytte til den enkelte og hjælpe med at finde frem til løsninger, der giver mening for den konkrete situation. Det vigtigste for hende er, at processen føles tryg, overskuelig og tilpasset den enkeltes behov.
Når Ida ikke sikrer danskerne, får hun tiden til at gå med...
Når Ida ikke arbejder med at sikre danskerne juridisk, finder hun ofte ro på en gåtur eller til saunagus, som er hendes foretrukne måde at lade op på. Hun holder af at lytte til podcasts, både når hun er på farten og når hun eksperimenterer med nye retter i køkkenet. Derudover bruger hun meget tid sammen med sin kæreste og venner i København samt med sin familie i Aalborg.