Forside
Artikler
Dødsbo

Bundfradrag | Alt du skal vide

Dødsbo

Bundfradrag | Alt du skal vide

Bundfradraget er en vigtig del af det danske skattesystem, men mange er usikre på, hvad det egentlig dækker over, og hvordan det påvirker deres økonomi. Bundfradraget (personfradraget) betyder, at en del af din årlige indkomst er skattefri. Fradraget fordeles normalt over årets 12 måneder i forskudsopgørelsen. Derudover findes der også specifikke bundfradrag, som har betydning for personer, der for eksempel lejer deres bolig ud. I artiklen forklarer vi, hvad bundfradraget er, hvor stort bundfradraget er og reglerne for bundfradrag, når du lejer din bolig eller et værelse ud.

Hvad er bundfradraget?

Det er et skattefrit beløb, som alle skattepligtige personer i Danmark har ret til. Det betyder, at du først betaler skat, når din personlige indkomst overstiger bundfradraget. Det er fordelt over årets 12 måneder, og det vil sige, at en del af din månedlige indkomst er skattefri.  

Men ud over det almindelige bundfradrag findes der også særlige bundfradrag for bestemte typer indtægter, f.eks. ved udlejning af bolig eller værelse.  

Bundfradrag 2026

Bundfradraget varierer hvert år. Alle skattepligtige personer har et bundfradrag, men beløbet er lavere for personer under 18 år. I 2026 lyder bundfradraget på 54.100 kr (51.600 kr i 2025). Det vil sige, at du ikke skal betale skat af 54.100 kr. af din indkomst i 2026.

Hvor stort er mit bundfradrag?

Bundfradraget opgøres som et årligt beløb. I 2025 er bundfradraget på 51.600 kr.. For at gøre det mere overskueligt i forhold til din løn, kan man dele det op på måneder:

51.600 kr. ÷ 12 måneder = 4.300 kr. pr. måned

Det betyder, at du hver måned kan tjene 4.300 kr. uden at betale skat af dem.

Lad os tage et eksempel:

Lars arbejder som mekaniker og tjener 26.640 kr. om måneden. Hans bundfradrag udgør 4.300 kr. pr. måned. Derfor ser udregningen sådan ud:

26.640 kr. (månedsløn) – 4.300 kr. (månedligt bundfradrag) = 22.340 kr.

Lars skal altså betale skat af 22.340 kr. hver måned, mens de 4.300 kr. er skattefrie.

Regler ved udlejning af bolig eller værelse i en kortere periode

Udlejning af bolig eller værelse i kortere perioder betragtes skattemæssigt som korttidsudlejning. Ved længerevarende udlejning gælder andre regler – f.eks. i forhold til fradrag og skattemæssig behandling. Mange boligejere benytter denne mulighed til at tjene ekstra penge, f.eks. ved at leje deres hjem ud i ferieperioder.

Hvis du lejer din bolig eller et værelse ud i en længere periode til den samme lejer, kan der gælde andre regler, eksempelvis i forhold til opsigelse og beskatning.

Den skattepligtige indtægt afhænger af, hvordan du udlejer din bolig. Hvis du udlejer privat uden brug af en registreret platform, er bundfradraget 13.800 kr. i 2026 (13.100 kr i 2025). Hvis du derimod benytter en registreret platform, er fradraget væsentligt højere – 35.100 kr. i 2026 (33.500 i 2025)

Uanset om du udlejer din bolig privat eller gennem en platform, skal du betale skat af 60% af det beløb, der overstiger dit årlige bundfradrag, når du anvender bundfradragsmetoden for korttidsudlejning. De 60% beskattes som kapitalindkomst.

Bundfradrag når du lejer gennem en platform

Hvis du udlejer din bolig gennem en registreret platform som Airbnb eller Booking.com, får du et større bundfradrag. I 2025 er fradraget 35.100 kr.

Der er derfor stor forskel på, hvor stort et bundfradrag du kan få ved at leje ud, og hvor stor en del af dine lejeindtægter du skal betale skat af.

Regler ved langtidsudleje af bolig eller værelse?

Langtidsudlejning dækker over udlejning af en bolig eller et værelse i fire måneder eller mere. Hvis hele boligen udlejes i længere tid, kan det i nogle tilfælde blive betragtet som erhvervsmæssig udlejning.

Når du udlejer din bolig i over fire måneder, kan du vælge mellem to forskellige fradragsmetoder for at opgøre din skattepligtige indkomst:

Regnskabsmæssigt fradrag

Her kan du trække dine faktiske udgifter (f.eks. vedligeholdelse, forsikring, el/vand/varme) fra din lejeindtægt. Det kræver dokumentation og kan være en fordel, hvis du har høje udgifter.

Bundfradrag

Her kan du vælge mellem to forskellige regelsæt:

Det første følger reglerne for korttidsudlejning, hvor du har et fast bundfradrag afhængigt af, om du udlejer privat eller gennem en platform. Efter bundfradraget beskattes 60% af den resterende lejeindtægt som kapitalindkomst.

Det andet afhænger af boligtypen:

  • For ejerboliger er bundfradraget 1,33% af ejendomsværdien (dog mindst 24.000 kr.).
  • For andels- og lejeboliger svarer bundfradraget til 2/3 af den årlige boligafgift eller leje.

Som hovedregel beskattes lejeindtægter fra ejerboliger som kapitalindkomst, mens lejeindtægter fra andelsboliger og lejeboliger beskattes som personlig indkomst.

TestaViva hjælper og rådgiver dig om alt relateret til køberrådgivning

Når du overvejer at købe en bolig, er det vigtigt at have styr på de økonomiske aspekter, herunder skatteregler og bundfradrag, hvis du på sigt ønsker at udleje boligen. Hos TestaViva tilbyder vi køberrådgivning, der hjælper dig med at forstå de juridiske og økonomiske forhold, så du kan træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med dit boligkøb.

Vi sørger for, at du får klarhed over de vigtigste faktorer i dit boligkøb og guider dig gennem processen. Hvis du overvejer en bolig med udlejning for øje, kan det være en fordel at forstå, hvordan bundfradrag og skatteforhold kan påvirke din økonomi.

Uanset om du er førstegangskøber eller erfaren på boligmarkedet, kan TestaViva hjælpe dig med at skabe tryghed i dit boligkøb.

Få en uforpligtende samtale med en af vores kunderådgivere

Bliv ringet op