Indholdsfortegnelse
Hvad er et indbotestamente?
Et indbotestamente er i princippet det samme som et almindeligt testamente, men hvor det alene er sit indbo man fordeler. Man kan også vælge at gøre det i et almindeligt testamente. Der er ikke de samme lovkrav til et indbotestamente, hvorfor det er nemt løbende at opdatere et indbotestamente.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at gyldighedskriterierne for et indbotestamente er væsentlig mindre end for et almindeligt testamente, da et indbotestamente alene skal underskrives og dateres for at være gyldigt. Det medfører dog også, at der udelukkende må træffes bestemmelser om fordeling af sædvanligt indbo. Møbler og malerier af høj værdi kan der derfor ikke træffes bestemmelse om i et indbotestamente.
Hvad skal et indbotestemente indeholde?
Testator: Personen, som opretter indbotestementet kan enten gøre det alene eller sammen med deres ægtefælle/samlever. Navn og adresse på testator/testatorer skal skrives ned. Hvis CPR-numre også tilføjes, vil der ikke være nogen tvivl om, hvem der oprettede testamentet.
Omfang: Du skal beslutte, om indbotestamentet skal være en del af et fuldt testamente eller være et selvstændigt dokument. Du skal også angive, om arven fra indbotestamentet skal tælle som en del af arvingens arv, som du allerede har fordelt i et fuldt testamente, eller om arven fra indbotestamentet skal være ud over arvingens arv fra det fulde testamente.
Ændring og tilbagekaldelse: Hvis to personer opretter et indbotestamente, bør de skrive ned, hvordan de kan foretage ændringer og tilbagekaldelse af dokumentet. Det er vigtigt at have klare retningslinjer på plads fra starten.
Arvinger: Skriv navn og adresse på de arvinger, som skal modtage de genstande/ejendele, der er specificeret i testamentet. Hvis CPR-numre også er tilgængelige, kan disse også tilføjes for at sikre, at arvingerne kan identificeres korrekt.
Genstande/ejendele: Angiv de genstande/ejendele, der skal fordeles til arvingerne, og beskriv dem omhyggeligt for at undgå misforståelser.
Underskrift og dato: Afslut dokumentet ved at underskrive det. Der er ingen specifikke krav til underskrift af et indbotestamente.
Hvad er væsentlig værdi?
Der er ikke en fast værdi, som indboet skal være under – det skal ses i forhold til boets størrelse. Er der tvivl om genstandens værdi, er det altid bedst at træffe bestemmelse om genstanden i et almindeligt testamente.
Hvornår er testamentet gyldigt?
Det eneste gyldighedskrav er, at indbotestamentet underskrives og dateres. Dateringen er vigtig, hvis der evt. findes en anden testamentarisk bestemmelse over indboet, da den nyeste version vil være den gældende.
Få styr på dit indbotestamente
Skal TestaViva hjælpe dig med et indbotestamente? Klik på knappen herunder for at booke et møde med en jurist
Priser
Book møde med jurist
Vores jurist vil udarbejde dit dokument.
1.500,-
Vil du gerne opnå fuld tryghed ved oprettelsen af dit juridiske dokument? Book et møde med en af vores jurister og vær sikker på at dit dokument bliver lavet juridisk korrekt.
Er du i tvivl?
Få en uforpligtende snak med en kunderådgiver
Skriv dig op til at få en uforpligtende snak og gennemgang af din juridiske situation. Vores kunderådgivere kan ud fra din nuværende og kommende livssituation guide dig til den bedst hensigtsmæssige løsning til dit behov.