Hjem > Produkter > Pensionsægtepagt
Pensionsægtepagt
Typisk bruges ægtepagter til at etablere særeje. Særeje betyder, at den ene eller begge ægtefællers formue ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og eventuelt død. En pensionsægtepagt er anderledes, da den aftaler, at netop disse skal deles.
Indholdsfortegnelse
Hvad er en pensionsægtepagt?
En ægtepagt er kort fortalt en aftale mellem to ægtefæller om fravigelse af den almindelige delingsformue, med de dertilhørende regler. Typisk bruges ægtepagter til at etablere særeje. Særeje betyder, at den ene eller begge ægtefællers formue ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og eventuelt død. En pensionsægtepagt er anderledes, da den i stedet for aftaler, at netop disse skal deles.
Hvorfor lave en pensionsægtepagt?
En ægtepagt af denne art er relevant for ægtefæller (og kommende ægtefæller) med en eller flere pensionsordninger, som ønsker at dele disse i tilfælde af en eventuel separation eller skilsmisse. En ægtepagt om ligedeling af pensioner kan have mange formål, men det mest almindelige er ønsket om en lige fordeling af formuen mellem ægtefællerne, herunder pensionsordningerne. For eksempel kan ægtefællerne have oprettet en fælles pensionsopsparing i den ene ægtefælles navn, hvilket kan have skattemæssige fordele. I sådanne tilfælde anbefales det at oprette en ægtepagt om pensionsordninger for at sikre en retfærdig deling af pensionsopsparingen.
Pensioner der kan deles
Det er ikke alle pensionsordninger, der kan deles med en pensionsægtepagt. Kapital- og ratepensioner kan godt deles med en ægtepagt om pensionsordninger, mens rentepensioner ikke kan deles med en ægtepagt om pensionsordninger.
En kapitalpension er en pension, der bliver udbetalt en gang som en samlet sum penge, når du når pensionsalderen. En ratepension er en pension, du får udbetalt i løbende rater, men i en begrænset periode. En rentepension er en pension, du får udbetalt i løbende rater resten af livet, såsom tjenestemandspensioner og livrenter.
Vi tilbyder en pensionsægtepagt tilpasset jeres behov.
Forskellige typer pensionsægtepagt
Samtlige kapital- og ratepensioner er omfattet
Ægtefællernes kapital- og ratepensioner er omfattet af ægtepagten. Dermed bliver alle pensionerne fælleseje, der skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Denne løsning vil være en fordel, hvis I begge kun har kapital og/eller ratepensioner, da alt vil blive delt lige.
Overskudsdeling af alle pensionsordninger
Alle pensionsordninger bliver lagt sammen uanset type, hvilket også betyder livrentepensioner. Livrentepensioner kan som nævnt ikke deles, men med denne løsning indgår livrentepensioner i beregningen af ægtefællernes samlede pensionsformue. Det betyder, at ægtefællerne ender med at dele alle pensionsordninger lige, hvis de bliver skilt. Det er dog stadig uvist, hvorvidt denne model vil blive godkendt i retslig regi.
Specifikke pensionsordninger
Kun specifikke kapital- og ratepensioner, der oplistes i ægtepagten, er omfattet af ægtepagten. Det er altså kun de oplistede kapital- og ratepensioner, der skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Denne type ægtepagt om pensionsordninger vil være en fordel for jer, hvis den ene ægtefælle har en kapital- eller ratepension, og I kun ønsker at dele denne konkrete pensionsordning.
Hvornår er en pensionsægtepagt gyldig?
For at ægtepagten er juridisk gyldig skal dokumentet dateres og underskrives af jer begge. Dernæst skal dokumentet tinglyses. Vær opmærksom på, at det koster 1.850 kr. i tinglysningsafgift til det offentlige. I kan selv tinglyse jeres ægtepagt på tinglysning.dk. Se Tinglysningens vejledning her.
Få styr på din pensionsægtepagt
Skal TestaViva hjælpe dig med et pensionsægtepagt? Klik på knappen herunder for at booke et møde med en jurist
Priser
Book møde med jurist
Få en jurist til at udarbejde dit dokument.
3.250,-
Vil du gerne opnå fuld tryghed ved oprettelsen af dit juridiske dokument? Book et møde med en af vores jurister og vær sikker på at dit dokument bliver lavet juridisk korrekt.
Bliv ringet op
Snak med en af vores dygtige kunderådgivere
Ønsker du en dybdegående forklaring om pensionsægtepagt og hvordan det kan hjælpe dig? Udfyld nedenstående formular, så kan vi arrangere en samtale med en af vores dygtige kunderådgivere, der vil besvare alle dine spørgsmål og give dig en grundig forklaring af produktet og dets fordele. Vi ser frem til at høre fra dig!