Arveafkald

Der kan være mange personlige årsager til at man ønsker at give afkald på fremtidig arv. Her er en liste med de mest typiske situationer, hvor arvinger ofte beslutter sig for at give arveafkald:  

Arveafkald hvis du er insolvent
Hvis du har stor gæld og ønsker at forhindre, at din arv går til dine kreditorer, kan det være en idé at overveje at afstå fra din arv, mens arveladeren stadig er i live. Hvis du venter med at afstå fra arven til efter arveladerens død, kan det være muligt for dine kreditorer at få afkaldet ophævet. 

Det frarådes stærkt at afstå fra arven uden juridisk rådgivning, hvis en arving er insolvent og giver afkald. Når man er insolvent, kan afkald på arv føre til retssager om gyldigheden af afkaldet eller til forhindringer i forbindelse med gældssanering. Der er andre muligheder, som en advokat kan rådgive om, hvor afkald ikke bør gives i disse situationer. 

Du har ikke brug for arven eller ønsker besparelser på afgiften
Hvis du ikke har nogen brug for den arv, du modtager, kan det være fordelagtigt at overveje at give afkald, så arven i stedet kan videreføres til dine børn. Dette kan føre til besparelser på afgiften, da arven ikke først bliver pålagt afgift, når den overføres til dig, og senere når den overføres fra dig til dine børn. 

En anden situation, hvor det kan være fordelagtigt at give afkald på arv, er hvis du og din mor skal arve din bror, som ikke har nogen ægtefælle eller børn. I dette tilfælde skal din mor betale 15% i afgift, og du vil skulle betale omkring 35% i afgift. Ved at lade din mor arve det hele, kan der spares på afgiften, og din mor kan i stedet give dig gaver. Det er dog altid en god ide at søge juridisk rådgivning, inden man træffer beslutning om at give afkald på arv. 

Arveafkald mod vederlag
Hvis du ønsker at undgå at deltage i skiftet eller bobehandlingen, kan du overveje at give et arveafkald mod vederlag. Dette indebærer typisk en beregning af, hvad du ville have modtaget som arving, når der er overblik over boets aktiver og passiver. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal betales 15% i afgift af det vederlag, du modtager for at give afkaldet. 

Arveafkald når arvelader er gået bort
Efter arveladerens bortgang vil skifteretten behandle et arveafkald. Det er nødvendigt at give afkaldet til skifteretten eller bobestyreren, før den endelige boopgørelse er indleveret, og senest inden udlodning af boet er begyndt. Det er vigtigt at træffe beslutning om arveafkald tidligt i processen, især hvis det er relevant for generationsskifte af en virksomhed eller lignende. 

Afkaldet kan gives fuldstændigt, for et bestemt beløb eller en brøkdel af arven. Boafgiften beregnes, som om den person, der modtager afkaldet, er arving i dødsboet. 

Hvis modtageren af afkaldet modtager et vederlag for dette, vil vederlaget blive anset som arv, og skifteretten vil beregne boafgift af beløbet. Det er vigtigt at være opmærksom på reglerne om afgift og søge rådgivning, før man giver afkald på arv. 

Arveafkald når arvelader lever
Hvis arveladeren stadig er i live, skal arveafkaldet gives til arveladeren. Hvis man ønsker at give arveafkald for begge forældre, men den ene forælder er død, og den længstlevende forælder sidder i uskiftet bo, kan man give arveafkald for begge forældre til den længstlevende forælder. 

Når man giver arveafkald, skal man tage stilling til, om arveafkaldet også skal gælde for ens børn, dvs. livsarvinger. Arveafkaldet har også konsekvenser for ens livsarvinger, medmindre deres arveret er forbeholdt. Arveafkaldet kan derfor gælde kun for afkaldsgiveren (hvilket betyder, at livsarvingerne træder i stedet for denne person), eller det kan omfatte både afkaldsgiveren og dennes livsarvinger. Nogle gange kan det være hensigtsmæssigt at lade arven “springe et led over” på denne måde. 

Arveafkaldet kan være betinget, f.eks. ved at et samtidigt oprettet testamente ikke ændres. Som udgangspunkt kan arveafkaldet ikke tilsidesættes af afkaldsgiverens kreditorer.