fbpx

Hjem > Produkter > Aftale om ægtefællebidrag

Aftale om ægtefællebidrag

En aftale om ægtefællebidrag kan være relevant for jer, hvis I i forbindelse med skilsmisse ønsker at bestemme, at den ene af jer skal modtage et økonomisk bidrag hver måned til at opretholde hjemmet.  

Indholdsfortegnelse

Hvad er ægtefællebidrag?

Når I indgår ægteskab, er I gensidigt forpligtet til at forsørge hinanden. Ved en separation eller skilsmisse vil I skulle tage stilling til spørgsmålet om ægtefællebidrag (tidligere kendt som hustrubidrag), hvis den ene part er væsentligt bedre stillet end den anden. Ægtefællebidraget er et månedligt beløb, som kan fastsættes efter skilsmissen, og hvor I har mulighed for at aftale yderligere betingelser. 

Når I diskuterer spørgsmålet om ægtefællebidrag, har I fuldkommen aftalefrihed, og der er mange forskellige aftaleformer at vælge imellem. Det er muligt at aftale, at den ene part skal betale et bestemt beløb til den anden part hver måned i en periode I selv fastlægger. Hvis I kan blive enige om betalingen af ægtefællebidrag, kan I blot anføre dette i jeres ansøgning om skilsmisse til Familieretshuset

 Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskellige regler og betingelser i forhold til ægtefællebidrag, afhængigt af jeres individuelle situation, og derfor kan det være en god idé at overveje at søge rådgivning på området. 

Hvilke regler er der for ægtefællebidrag?

En aftale om ægtefællebidrag er en økonomisk bindende aftale, der kan inddrives gennem fogedretten, hvis den betalende part ikke overholder den indgåede aftale. 

Det kan blandt andet i forbindelse med boets opgørelse aftales, at den ene part skal modtage et ægtefællebidrag efter skilsmissen af den anden part. En sådan aftale omfatter ofte kun de første år efter skilsmissen, hvor den ene får et fastsat beløb. 

Mener den ene part sig berettiget til en sådan ydelse, og vil den anden ikke frivilligt indgå en aftale, kan man anmode retten om at fastsætte et bidrag. Der er dog en mulighed for frivilligt at indgå en aftale. 

Overholdes betalingerne ikke, vil den forurettede part kunne kræve pengene inddrevet gennem fogedretten. Det er derfor vigtigt, at I nøje overvejer de langsigtede konsekvenser af en aftale om ægtefællebidrag. Aftalen vil senere kunne anfægtes og omstødes af domstolen, hvis forholdene ændrer sig og aftalen efter de ændrede forhold bliver anset for urimelig. Det er ofte tilfældet, når den modtagende part bliver samlevende med en ny partner, hvorfor bidraget ikke fortsat er nødvendigt. 

Hvem kan få ægtefællebidrag?

Hvis der er en væsentlig forskel i ægtefællernes indkomst, kan det overvejes at yde et bidrag. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den ene ægtefælle har været hjemmegående i en længere periode og derfor ikke har været aktiv på arbejdsmarkedet, mens den anden part har været den primære økonomiske støtte for familien. Hvis dette er tilfældet, kan man søge hjælp fra Familieretshuset til at fastsætte størrelsen på bidraget. 

Hvor meget kan man kræve i ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag fastsættes ikke ud fra faste satser, men i stedet ud fra de konkrete omstændigheder, herunder ægtefællernes individuelle indkomster og ægteskabets varighed. Som regel vil Familieretshuset fastsætte ægtefællebidraget til 20% af forskellen i ægtefællernes indkomster. 

Modtagere med indkomst af vis størrelse:  

Hvis din årlige indkomst ligger i intervallet mellem ca. 320.000 kr. og ca. 360.000 kr. eller højere, vil Familieretshuset som regel fastsætte ægtefællebidraget til 0 kr. 

Ved fastsættelsen af størrelsen på ægtefællebidraget tager Familieretshuset højde for betalerens indkomstforhold og sørger for, at din samlede indkomst inklusive ægtefællebidrag ikke overstiger ca. 310.000 kr. til ca. 350.000 kr. 

Dog kan der fastsættes et bidrag, hvis betalerens indkomst er meget høj, selvom det betyder, at din samlede indkomst inklusive ægtefællebidrag overstiger ca. 360.000 kr. om året. 

Modtagere med lav indkomst:  

Hvis du ikke har nogen indkomst eller kun har en meget lav indkomst, vil det være urimeligt at forvente, at betaleren skal betale en femtedel af sin indkomst i ægtefællebidrag. I sådanne tilfælde vil Familieretshuset fastsætte din indkomst til at være 140.000 kr. om året i vores beregninger. 

 Dette vil hjælpe med at sikre, at bidraget er mere rimeligt og ikke belaster den anden part unødigt.  

Familieretshusets hjemmeside indeholder eksempler på beregning af ægtefællebidraget. 

Gyldighedskrav

Aftalen skal underskrives og dateres af jer begge. Der er intet krav om tinglysning m.m. Det kan valgfrit vælges at anvende vitterlighedsvidner. Det er to personer uden nogen økonomisk interesse i aftalen, der skriver under på, at henholdsvis du og modtageren underskrev dokumentet. 

Få styr på ægtefællebidrag

Skal TestaViva hjælpe dig med et ægtefællebidrag? Klik på knappen herunder for at booke et møde med en jurist

Priser

Har du brug for juridisk tjek?

Du får 15 minutters telefonisk juridsk tjek af dit dokument med en jurist,
der sikrer, at alt er korrekt.

Book møde med jurist

Få en jurist til at udarbejde dit dokument.

3.250,-

Vil du gerne opnå fuld tryghed ved oprettelsen af dit juridiske dokument? Book et møde med en af vores jurister og vær sikker på at dit dokument bliver lavet juridisk korrekt. 

Bliv ringet op

Snak med en af vores dygtige kunderådgivere

Ønsker du en dybdegående forklaring om gavebrev og hvordan det kan hjælpe dig? Udfyld nedenstående formular, så kan vi arrangere en samtale med en af vores dygtige kunderådgivere, der vil besvare alle dine spørgsmål og give dig en grundig forklaring af produktet og dets fordele. Vi ser frem til at høre fra dig!