fbpx

Hjem > Produkter > Ægtepagt

Ægtepagt

En ægtepagt kan både laves før og under ægteskabet. Det er simpelt at oprette en ægtepagt hos TestaViva. I kan oprette det på vores selvbetjeningsløsning eller lade os udarbejde dokumentet over et telefonmøde.        

Indholdsfortegnelse

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale mellem ægtefæller, som regulerer deres formueforhold under ægteskabet og i tilfælde af separation eller skilsmisse. En ægtepagt kan både oprettes før og efter ægteskabets indgåelse. 

I ægtepagten kan ægtefællerne bestemme, hvordan deres formue og gæld skal fordeles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det kan eksempelvis være aftalt, at alt skal deles ligeligt, eller at hver ægtefælle skal beholde sin egen formue og gæld. 

Ægtepagten kan også indeholde bestemmelser om arv og skifte i tilfælde af den ene ægtefælles død. Det kan eksempelvis være aftalt, at den længstlevende ægtefælle skal arve alt, eller at arven skal deles mellem børnene og den længstlevende ægtefælle. 

Hvorfor lave en ægtepagt?

Når I bliver gift, vil alle jeres aktiver som udgangspunkt indgå i det, der hedder et formuefællesskab. Når den ene af jer går bort, eller hvis I senere skal skilles, betyder formuefællesskabet, at I skal dele hele formuen lige mellem jer. Ligedelingen sker uafhængigt af, hvilke aktiver I hver især bragte ind i ægteskabet, og hvad I har erhvervet jer under ægteskabet.    

  Hvis ikke I ønsker dette scenarie, skal I oprette en ægtepagt om særeje. På denne måde, kan I bestemme, hvilke aktiver der skal være særeje og dermed ikke skal deles i tilfældet af I bliver skilt. Særeje skal således forstås som en undtagelse til udgangspunktet om formuefællesskabet.    

Hvordan laver man en ægtepagt?

Det er nemt at oprette en ægtepagt hos TestaViva. Når I opretter en ægtepagt på vores platform via vores selvbetjeningsløsning, får I ét spørgsmål ad gangen, som I skal besvare. Ved hvert af spørgsmålene er der indsat en informationsboks, som guider jer. I modtager således skriftlig vejledning igennem hele processen. 

Hvornår træder en ægtepagt i kraft?

Så længe man er gift, har man som ægtefæller det, der hedder særråden – det betyder blot, at man selv bestemmer over de ting/aktiver, man ejer. En ægtepagt får derfor først betydning ved separation/skilsmisse eller død, da det først er i dette tilfælde, at delingsformuen skal gøres op. 

Eksempel ved separation/skilsmisse er, at hvis man skal skilles, vil man i den forbindelse se på, hvad der er særeje, og hvad der er delingsformue. De aktiver, der er gjort til særeje jf. ægtepagten, skal ikke indgå i delingen, og disse midler kan dermed udtages. Er huset eksempelvis gjort til særeje, kan ejeren blot tage det ud. 

Eksempel ved dødsfald går stadig på, at delingsformuen imellem længstlevende og førstafdøde skal gøres op. De aktiver, der er gjort til særeje, vil derfor ikke indgå i den deling, der skal ske mellem ægtefællerne ved død. Har førstafdøde et fuldstændigt særeje på 1.000.0000 kr., vil længstlevende derfor ikke først få 500.000 kr. i boslod og derefter arve af de andre 500.000 kr., men den hele million vil gå i arv efter førstafdøde og blive fordelt efter Testamente eller arveloven. 

Særejeformer

Særejeformerne  
Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en ægtepagt med særeje ikke kun påvirker retsstillingen ved skilsmisse, men også ved død. Hvilken retstilling der følger af ægtepagten, afhængig af hvilken form for særeje der er valgt.    

Fuldstændigt særeje  
Fuldstændigt særeje betyder, at særejet hverken skal deles ved skilsmisse eller ved død. Der kan således testeres frit over særejet.   

Skilsmissesæreje   
Hvis et aktiv er skilsmissesæreje, fungerer det som almindeligt særeje ved skilsmisse, men bliver delingsformue ved død. Skilsmissesæreje kan have uheldige konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, hvorfor TestaViva ikke anbefaler denne løsning.    

Kombinationssæreje   
Kombinationssæreje er en blanding af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Ved skilsmisse og separation vil ægtefællernes formuer være fuldstændigt særeje. Ved død, vil den afdøde ægtefælles formue blive delingsformue, hvorimod den længstlevendes formue bliver fuldstændigt særeje. Formuen tilhørende førstafdøde deles således ligeligt op mellem eventuelle livsarvinger og den længstlevende ægtefælle, imens længstlevende beholder sin egen formue. Kombinationssæreje er derfor særdeles gunstigt for den længstlevende ægtefælle. 

Hvorfor skal man lave særeje i ens ægtepagt?

Der er flere situationer hvor etablering af særeje ville være relevant:  

  • Hvis I ikke ønsker at dele lige ved eventuel skilsmisse 
  • Hvis I ikke ønsker, at I skal dele jeres formue med jeres afdøde partners barn/børn fra tidligere forhold 
  • Hvis der er stor forskel på hver af jeres formuer – hvis en af jer ejer meget, mens den anden ikke ejer noget.  
  • Hvis en af jer har udsigt til at arve en større formue, og I ikke ønsker, at den skal deles.  
  • Hvis en af jer vil starte eller har en virksomhed – og gerne vil beholde den i tilfælde af skilsmisse. 

Personlige virksomheder og kapitalselskaber

Særeje for personlige virksomheder: 
Da disse virksomheder ikke er en separat juridisk enhed, skal der laves en årsrapport, hvori der er opgjort hvilke aktiver (og evt. passiver), der på en bestemt skæringsdato, vil være særeje. Man kan således ikke sikre særejet med den faktuelle værdi, pr. opgørelsestidspunktet for en skilsmisse/separation, medmindre man løbende laver en ny ægtepagt i takt med at værdien af virksomheder stiger.  
 
Særeje for kapitalselskaber: 
Du kan særeje bestemme de anparter eller aktier, som du ejer såfremt, du er ejer eller medejer af et kapitalselskab. Du skal i ægtepagten om særeje angive det selskab, som du ejer eller er medejer af – og hvor mange ejerandele du ejer (nominel værdi), som efter tinglysning vil være sikret som særeje i tilfælde af skilsmisse/separation.  

Hvornår er en ægtepagt gyldig?

En ægtepagt skal tinglyses og underskrives af begge ægtefæller for at blive juridisk gyldig. Tinglysning betyder, at det juridiske dokument bliver offentligt tilgængeligt, så de relevante parter har adgang til det. Der er en tinglysningsafgift til Tinglysningen på 1.850 kr. 

Læs her på Tinglysningens hjemmeside, hvordan man tinglyser en ægtepagt

I kan selv tinglyse jeres ægtepagt ved at følge denne guide, men I kan også lade TestaViva tinglyse for jer, for 499 kr. 

Når ægtepagten er tinglyst, skal den underskrives. Når dokumentet er tinglyst og underskrevet, er det juridisk gyldigt. 

Få styr på jeres ægtepagt

Hos TestaViva er der noget for alle. Vælg mellem en selvbetjeningsløsning, juridisk tjek eller komplet juridisk rådgivning.

Fra 900,-

Vælg den rigtige løsning for dig

Har du brug for juridisk tjek?

Du får 15 minutters telefonisk juridsk tjek af dit dokument med en jurist,
der sikrer, at alt er korrekt.

Priser

Selvbetjening

For dig som selv vil oprette dokument via selvbetjening.

900,-

Med TestaVivas selvbetjeningspakke har du som bruger mulighed for at oprette dine juridiske dokumenter via vores digitale platform. Du vil blive guidet gennem processen, og du styrer selv tempo og tidspunkt.

Juridisk tjek

En jurist tjekker dit dokument & sikrer, at alt er korrekt.

2.000,-

Du får 15 minutters telefonisk juridisk tjek af dit dokument med en jurist, der sikrer, at alt er korrekt. Før mødet skal du have udfyldt dokumentet. Får du brug for yderligere hjælp, kan du tilkøbe en grundigere og længere personlig rådgivning. 

Udvidet rådgivning

En jurist sikre at dokumentet er tilpasset og skræddersyet

3.250,-

Du modtager en personlig udvidet rådgivning af en jurist med udgangspunkt i dit juridiske dokument. Med denne pakke sikrer du dig, at dine dokumenter er tilpasset og skræddersyet din præcise livssituation og dit behov.