Webdesigner med flair for UI og UX - TestaViva

TestaViva søger en Webdesigner med flair for UI og UX

Er du TestaVivas nye webdesigner? Vi søger en fuldtidsansat webdesigner, med en skarp æstetisk sans og stor interesse for at lave velfungerende User Interfaces. Du skal være med til at skabe innovative brugeroplevelser i vores rejse mod at skabe det stærkeste brand inden for juridiske løsninger online.

Hvad skal du lave?

Du vil indgå som en vigtig brik i vores produktudvikling og skal være med til at skabe en brugervenlig og effektiv platform. Du vil i din rolle have ejerskab for alt ”look and feel” på vores platform og det er vigtigt at du stræber efter at gøre TestaViva til den bedste digitale platform muligt. Du skal have en god forståelse for UX og hvordan man opbygger gode digitale produkter, men det er også vigtigt, at du er god til og drives af at bygge flotte og velfungerende User Interfaces. Vi har et komplet komponentbibliotek, hvor du i din rolle har ansvar for at udarbejde og overlevere prototyper til vores forretningsudviklere og færdige User Interfaces til vores udviklingsteams.

Dine daglige opgaver vil inkludere:

  • Du vil arbejde tæt sammen med vores forretningsudviklere, når vi skaber nye produkter. Du skal bidrage med viden og erfaring omkring hvordan man opbygger de bedste digitale produkter. Som en del af det arbejde, vil du skulle levere low-fidelity prototyper, der gør det nemt at overdrage opgaven til vores Product Owners.
  • Du vil indgå som en fast del af vores to SCRUM teams (et in-house og et remote). Du vil her skulle levere færdige User Interface designs fra de prototyper du tidligere har udarbejdet, så frontend udviklerne ved præcist hvad de skal levere.
  • Du skal udfærdige designs af små rettelser og forbedringer i vores allerede implementerede funktioner. Det er vigtigt at vores udviklingsteams ved hvordan tingene skal se ud, når vi vil rette eksisterende funktionalitet.
  • Du skal teste og validere løsninger baseret på krav fra interessenter og brugerfeedback. Du skal sørge for at de løsninger du har været med til at designe også virker efter hensigten.
  • Du skal afholde interne og eksterne workshops hvor vi udforsker nye ideer og afprøver eksisterende funktionalitet.
  • Arbejde på at vedligeholde og udvide vores komponent bibliotek.

Dine kompetencer

Vi leder efter en passioneret webdesigner der er ekspert indenfor sit felt, men også besidder en stor viden omkring hvordan man opbygger de bedste digitale produkter (UX). Det er nødvendigt at du er kreativ og kan tænke ud af boksen når udfordringerne kræver det. Du skal trives med at udfordre status quo og samtidig lytte til og forstå brugernes behov og adfærd. Du vil komme til at indgå som en vigtig brik i vores udviklingsteams, men det er vigtigt at du kan arbejde selvstændigt og tage føring på flere forskellige opgaver og evner at drive dem i mål.

Helt konkret forventer vi, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring med at udvikle og implementere løsninger til web applikationer.
  • Minimum 2 års relevant erhvervserfaring
  • Vi arbejder i Figma, så det er vigtigt du er ekspert i det.
  • Erfaring med at designe og gennemføre brugertests og analysere testresultater
  • Kan kommunikere på engelsk – vores sprog i virksomheden er dansk, men alle udviklingsopgaver skal overleveres på engelsk og sproget i vores Tech afdeling er engelsk.

Vi tilbyder

Stillingen, vi søger besat, er en fuldtidsstilling, hvor du hver dag gennem dit arbejde vil hjælpe mange mennesker – både vores brugere, men også dine øvrige kollegaer. Vi har et uformelt miljø, hvor det vigtigste er, at det er rart og sjovt at gå på arbejde.

” Vores CTO, Kristian Kaa, er en leder som har tillid til den enkelte medarbejders evne og giver den nødvendige frihed og flexibilitet til at man selvstændigt kan løbe med egne opgaver. Han skaber et trygt miljø hvor man i teamet kan give kritisk feedback.”

– Carol, UX designer

Løn efter kvalifikationer.

Desuden får du de sædvanlige goder, såsom kaffe, te, sodavand, frokost, fredagsbar osv.

Hvad er TestaViva

TestaViva er en digital platform, hvor man kan oprette og opbevare juridiske dokumenter. Vi har et ønske om at gøre det let, enkelt og tilgængeligt for alle at få lavet alle de vigtige juridiske dokumenter, der skal til for at sikre sig selv og sin familie. Vi er meget passioneret i arbejdet med at skabe den bedste digitale brugerrejse og søger derfor en ligesindet, der kan være med til at udfordre og innovere vores platform.

For yderligere informationer eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Kristian Kaa på kk@testaviva.dk eller 28872819

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med relevante bilag (CV og evt. anbefaling) fremsendes pr. e-mail til kk@testaviva.dk, mærket ”Ansøgning – webdesigner”.


For yderligere information, kontakt: Kristian Kaa på kk@testaviva.dk.


Løn efter kvalifikationer


Ansøgningsfrist: løbende


Ansættelsessamtaler holdes løbende og ansættelse og startdato aftales med kandidaten. Finder vi den rette profil, vil vi gerne have kandidaten med på teamet hurtigst muligt.