Sådan underskriver du din fremtidsfuldmagt på tinglysning.dk

Din fremtidsfuldmagt er ikke juridisk gyldig, før den er tinglyst og underskrevet på tinglysning.dk og efterfølgende vedkendt ved en notar. Når du eller TestaViva har tinglyst din fremtidsfuldmagt, skal du underskrive den med NemID på tinglysning.dk. Se herunder en vejledning til, hvordan du gør.

1. Gå ind på tinglysning.dk og tryk på "Tinglysning mv."

2. Log ind med NemID

3. Tryk på "Dokumenter der kan underskrives"

4. Her finder du din fremtidsfuldmagt. Tryk på blyant-ikonet for at underskrive

5. Underskriv her med dit NemID

Når du har underskrevet med dit NemID på Tinglysningens hjemmeside, er du klar til at vedkende fremtidsfuldmagten hos en notar. Hos de fleste notarer skal man booke tid, inden man møder op. Hvis du ikke har booket tid endnu, kan du gøre det hos den byret, du har valgt i fremtidsfuldmagten. Find den respektive byret her.

Når du går til notaren, skal du huske:

  • Dit sagsnummer for fremtidsfuldmagten. Med dit sagsnummer kan notaren finde din fremtidsfuldmagt frem i systemet.
  • Billed-id. Notaren skal være sikker på, at det er dig, der underskriver din egen fremtidsfuldmagt.
  • DKK 300,-. Notaren tager et administrationsgebyr pr. dokument, du skal have noteret hos notaren.

Når din fremtidsfuldmagt er underskrevet på tinglysning.dk og vedkendt hos notaren, er den juridisk gyldigt. Har du ikke fået tinglyst din fremtidsfuldmagt, kan du finde en vejlending til tinglysning af fremtidsfuldmagt her.

Har du brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte en af vores dygtige jurister på mail eller på telefon 88 62 60 50.

Læs mere om fremtidsfuldmagten her.