Ud med fælleseje og ind med delingsformue

Den 1. januar 2018 fik Danmark ny lov om ægtefællers økonomiske forhold. Den nye lov har blandt andet medført, at begrebet ’fælleseje’ erstattes med begrebet ’delingsformue’. Men hvad er delingsformue egentlig? Skal man dele alt?

Bedre forståelse

Med ændringen af begrebet har det været hensigt at afhjælpe nogle af de misforståelser, der gennem tiden har været med begrebet ’fælleseje’. Det er ofte blevet forvekslet med begrebet ’sameje’, hvilket bestemt ikke er det samme. Blot fordi man er blevet gift, betyder det ikke, at den bil, man ejede alene, tidligere lige pludselig ejes i lige sameje med sin ægtefælle. Bilen er derimod nu blevet en del af jeres delingsformue. Det har den betydning, at skal I en dag ikke længere være sammen, skal bilens værdi deles med den anden ægtefælle – men bilen ejes fortsat af den oprindelige ejer.

Skal alt deles

Det eneste tidspunkt, hvor alt skal deles, er, hvis I ved ægteskabets indgåelse har oprettet en pensionsægtepagt. En pensionsægtepagt er en ægtepagt, hvori man aftaler, at man deler sine pensionsopsparinger. Det skyldes, at der ved pensionslovsændringen i 2008 blev bestemt, at pensionsordninger var af så personlig karakter, at almindelige sædvanlige pensionsordninger ikke skulle deles ved en evt. skilsmisse. Det er derfor nødvendigt at oprette en ægtepagt, hvis man ønsker også at dele sine pensionsordninger.

Derudover er det vigtig at være opmærksom på, at det kun er positive bodele, der deles. Ved en opgørelse ser man derfor på, hvad hver ægtefælle ejer, og hvad hver ægtefælle skylder. Er dette resultat positivt, skal den positive andel deles med den anden ægtefælle. Er resultatet negativ (man skylder mere væk, end man ejer), deles den pågældende ægtefælles bodel ikke med den anden. Man kommer altså ikke til at hæfte for gæld, den anden ægtefælle har stiftet. Men den ene ægtefælle kan godt have en positiv bodel, som skal deles, mens den andens bodel er negativ og dermed ikke skal dele.

Eksempel

M og H skal skilles.

Følgende aktiver ejer de sammen:

  • Hus med en friværdi på 1.000.000 kr.

Manden ejer:

  • En bil. Bilen skylder han 500.000 kr. på, men kan kun sælges for 400.000 kr. Han er derfor negativ med 100.000 kr.

Konen ejer:

  • En bil til 100.000 kr., som hun har betalt helt ud.

En opgørelse vil vise, at manden har 500.000 kr. fra husets friværdi, men derudover skylder han 100.000 kr. pga. bilen, som han trækker fra. Han skal derfor dele 400.000 kr. med hende.

En opgørelse vil vise, at konen har 500.000 kr. fra huset friværdi, men derudover har hun endvidere 100.000 kr. fra hendes bil. I alt ejer hun værdier for 600.000 kr., som skal deles.

Hvem ejer hvad?

Fordi ægtefæller ikke automatisk ejer alting sammen, som beskrevet indledningsvis, er det vigtigt at tage stilling til, hvem der ejer hvad i ægteskabet.

Når I er gift, skal I aftale, hvem der skal stå registreret som ejer af bilen, eller hvem der skal skrive under på lån i banken. Det er vigtigt, at den reelle ejer også fremgår som den officielle ejer, hvis I som par ikke vælger at få begge navne på alle aktiver.

Ønsker I ikke at dele jeres aktiver ved en skilsmisse, kan I som hidtil oprette særeje ved en ægtepagt. En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig, og det sikreste vil altid være at oprette ægtepagten inden vielsen, da et særeje kun kan laves, hvis man er enige.