Er du TestaVivas nye senior PHP-udvikler?

TestaViva er en purpose-drevet virksomhed, der lige nu søger en Senior PHP-udvikler. Vil du være med til at gøre en forskel for mange mennesker ved at gøre jura nemt og tilgængeligt? Hvis du har stor erfaring med software arkitektur, best-practices, test-driven development og PHP-programmering, er det måske dig, vi søger. 

TestaViva er en virksomhed i rivende udvikling, og vi har store ambitioner om at være bedst inden for Legal Tech. Vi har fart på og søger derfor en ny kollega til vores team. 

Hvad skal du lave?

Du skal være med til at udvide og forbedre vores IT-platform. Vi arbejder agilt med stor fokus på at udvikle stabil software gennem tests i en microservice arkitektur. I din rolle vil du både være med til at træffe afgørende valg i forhold til teknologi og arkitektur, men det er også vigtigt, at du drives af at udføre dit håndværk, da programmering vil være en stor del af din hverdag. Du skal også trives i at lære fra dig, da du som seniorudvikler vil være en go-to person, når dine kollegaer oplever problemer eller har brug for sparring.

Kort fortalt vil din arbejdsdag omhandle: 

  • At være med til at udtænke TestaVivas IT-strategi
  • At forbedre TestaVivas systemarkitektur
  • At estimere, prioritere og tilrettelægge arbejde for teamet
  • Programmering af nye komponenter og moduler

Dine kompetencer

Som Senior PHP-udvikler forventer vi, at du er ekspert inden for de områder og teknologier, vi arbejder med. Det er også nødvendigt, at du evner at kommunikere med forskellige stakeholders, da du, udover at være go-to for teamet, også vil være det for den øvrige virksomhed. 

Helt konkret forventer vi, at du: 

  • Har minimum fem års erhvervserfaring med PHP og et framework (gerne Symfony el. Laravel) 
  • Her erfaring med automatiske tests (E2E, Integration og Unittests) 
  • Har erfaring med integrationer (API, SAML, FTP, etc.) 
  • Har erfaring med Git og Gitflow  
  • Har erfaring med Docker 
  • Taler flydende engelsk (vi taler generelt dansk i virksomheden, men den daglige kommunikation i tech-teamet er på engelsk) 

Vi tilbyder

Stillingen, vi søger besat, er en fuldtidsstilling, hvor du hver dag gennem dit arbejde vil hjælpe mange mennesker – både vores brugere, men også dine øvrige kollegaer. Vi har et uformelt og ungt miljø, hvor det vigtigste er, at det er rart og sjovt at gå på arbejde. Vi tilbyder bl.a. frokostordning, frugtordning, sodavand, kaffe og te og har altid en fredagsbar, hvor vi afslutter ugen med en øl, et glas vin, eller hvad man ellers har lyst til. 

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med ansættelse hurtigst muligt. 

Hvad er TestaViva?

TestaViva er en digital platform, hvor man kan oprette og opbevare juridiske dokumenter. I øjeblikket har vi over 50.000 brugere på platformen. Vores vision er at gøre det nemt og tilgængeligt for alle danskere at sikre sig selv og sin familie juridisk. 

Ansøgning og kontakt

For yderligere information, er du velkommen til at kontakte CTO Kristian Kaa på tlf. 28 87 28 19 eller kk@testaviva.dk.

  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
  • Opstartdato snarest muligt, dog efter aftale.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Ansøgningsfrist hurtigst mulig.