Salgsansvarlig

Vi søger en profil, som har erfaring med salg og som har lyst til at opbygge et stærkt salgsteam på nordisk plan. En profil der har lyst til at være en del af en vækstvirksomhed, men også en profil, der motiveres af visionen om at sikre virksomheder og befolkningens liv i den juridiske verden nemt og effektiv.   

TestaViva er en ledende spiller indenfor Legal Tech i Danmark, hvor vi nu søger en dygtig Salgsansvarlig, som vil være ansvarlig for til at opbygge det salgsteam og den salgskultur som TestaViva skal have i Danmark og resten af norden.  

Med reference til vores Direktør bliver du en del af ledergruppen, som udover Head of sales består af firmaets CEO, IT-chef og Markedschef. Du vil udover ledelsesgruppen også arbejde tæt sammen med vores jura team og markedsteam. Som Salgsansvarlig har du ansvaret for at nå de salgsmål der sættes og for at bygge det team op, som du ønsker, skal sikre at TestaViva fortsætter væksteventyret.  

Med base i København har virksomheden i dag fokus rettet mod en partnerskabsstrategi med stærke finansielle virksomheder som fx Nordea, Topdanmark, AL Bank. Vores partnerskaber sikrer en stærk distributionskraft og muligheder for hurtigere ekspansion. Det er vitalt for TestaVivas succes at sikre, at du evner at begå dig  med vores mange interessenter og forstår hvordan man får det optimale ud af de tætte partnersamarbejder.  

Produkt-porteføljen er unik idet platformens fundament er en livsguide/datahub, der proaktivt kan vejlede og give kunderne besked om behovet for tilpasninger af deres juridiske dokumenter som eksempelvis et testamente. I dag er der mere end 70.000 aktive brugere af platformen, som adresseres direkte eller igennem vores partnere. Som Salgsansvarlig får du et produkt, som udover at være det bedste i markedet også er blandt de absolut billigste i markedet. Der er derfor skabt det perfekte grundlag for, at TestaViva kan fastholde og endda udvide den markedsledende position indenfor de områder vi arbejder med.  

Du får ansvaret for salgsteamet, som forventes at vokse markant i de næste par år. Vi søger derfor en entreprenant profil, der er parat til at smøge ærmerne op og involvere sig både i den operationelle og praktiske hverdag, men også en lederprofil der kan træde i karakter og tegne virksomheden og præge den strategiske udvikling. Som salgsansvarlig får du således selv ansvaret for at opbygge dit team og afstemme med resten af ledergruppen hvordan de forskellige mål og visioner skal realiseres.  Ligesom du forventes at indgå i tæt dialog med den øvrige ledelse omkring udviklingen af produkter og services.  

Din profil og baggrund

Du har arbejdet med telefonsalg i mindst 3-5 år og har bevist, at du kan sælge og samtidig være i stand til at give en fantastisk kundeoplevelse. Du har haft ansvar som leder af et tele/phoner team og drives af, at opbygge teams og kompetencer. Du har en god digital forståelse og har måske arbejdet tæt sammen med diverse leverance teams, det kan være både teams som har leveret services eller fysiske produkter.  

Som person har du et stort drive og arbejdskapacitet. Du ser dig selv som entreprenør og trives godt med, at du selv skal løse hverdagens problemstillinger. TestaVivas vision om nemt og effektivt at sikre virksomheder og menneskers liv i den juridiske verden giver stor mening for dig. Og du tror på, at man konstant skal forbedre kunderejsen for at skabe den højest mulige kundetilfredshed. Desuden er du god til at motivere dine kolleger, og du evner at få dine ting gennemført på en effektiv og inspirerende måde. 

Som person er du ”den fødte sælger” og du besidder en stærk kommerciel forståelse. Du er både resultat- og handlingsorienteret. Herudover arbejder du struktureret og målrettet, og lader dig ikke gå på af modgang.  

En unik mulighed i en dansk vækstvirksomhed med meget stort potentiale

Du bliver en del af en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du får en helt central rolle og i den grad har mulighed for at påvirke og præge den fremtidige vækst og udvikling af virksomheden. Med reference til vores direktør, kommer du til at sidde tæt på forretningen og beslutningerne. Virksomheden tilbyder dig en attraktiv arbejdsplads, der giver dig gode muligheder for at udfolde og videreudvikle dine talenter og evner. Virksomheden har et godt arbejdsmiljø med gode fysiske rammer, ligesom virksomheden generelt har gode medarbejderforhold.   

Om Testaviva

Testaviva er en start-up med store ambitioner og en stærk ejerkreds som står overfor et nyt vækstspring. Virksomheden blev stiftet i 2016 af virksomhedens nuværende 2 foundere som i dag er hhv. IT-chef og Markedschef. I virksomhedens første år har der været meget fokus på udvikling af enkelte løsninger til specifikke partnere. I dag tilbydes produkterne bredt og distribueres større grad ud gennem partnere. De største investorer er Nordea, Topdanmark, AL Bank og Kring.  

Ansøgning og CV

Finder du jobbet interessant, beder vi dig sende din ansøgning og CV til vores direktør Michael Lauritzen på ml@testaviva.dk.

Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtidigt accept på at TestaViva må opbevare dit materiale i en periode op til 6 måneder. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail du sender fra. Ansættelse skal ske hurtigst muligt, hvorfor vi skal have din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.

Michael Lauritzen