Hvad er en ægtepagt? En ægtepagt er et dokument, hvor man aftaler, hvad der skal ske med ens formue, hvis man bliver skilt, eller hvis den ene går bort før den anden. Den danske formueordning betyder, at man automatisk får delingsformue ved et ægteskabs indgåelse. Er dette ikke den rigtige formueordning for jer, kan I aftale en anden formueordning i en ægtepagt.
Drag omsorg med en ægtepagt Ægtepagt kan være et tabubelagt emne, når man snakker bryllup og ægteskab, fordi folk anser det for noget ikke-romantisk. Men man kan også se omvendt på det, fordi en ægtepagt netop kan være en mulighed for at drage omsorg for det venskab og den relation, I som ægtefæller har. Selvom man som ægtefæller regner med at skulle leve sammen resten af livet, kan man aldrig vide, om man en dag bliver skilt. En skilsmisse er ofte en kombination af knuste drømme og usikkerhed. Med en ægtepagt er grundlaget for en deling lagt, og det kan gøre det lettere at komme videre. Skænderierne kan ofte opstå, fordi man intet har aftalt. For hvem skal have bilen? Hvem skal have huset? Ved en skilsmisse vil det ofte være lettere at acceptere en fordeling, som man i sin tid selv var med til at bestemme. TestaViva vil gerne hjælpe jer med at få den ordning, der passer jer bedst, og derfor kan I vælge forskellige løsninger.
Fuldstændigt særeje Fuldstændigt særeje betyder, at det valgte særeje er beskyttet både ved skilsmisse, men også ved død. På den måde vil særejet stadig bestå ved død og kan fordeles, som bestemt i testamentet. Det kan fx være, at man vælger, at en del af ens arv udelukkende skal gå til en bestemt eller flere bestemte personer og dermed vil halvdelen af ens formue ikke gå til længstlevende i forbindelse med bodelingen ved død. Det kan fx være, hvis man har dine og mine børn og gerne vil sikre ens egne børn (dog på bekostning af at længstlevende ikke bliver lige så godt sikret). Særejet vil både gælde ved separation, skilsmisse og død. Dette vælges ofte af ægtefæller, som ønsker at begunstige særbørn, så de arver mest muligt, uanset om far/mor er gift eller skilt, når de dør.
Skilsmissesæreje Skilsmissesæreje medfører, at delingsformuen i et ægteskab fraviges og ægtefællerne derfor ikke skal dele deres formue ved en eventuel skilsmisse. For at få skilsmissesæreje anbefaler vi, at I laver en ægtepagt om kombinationssæreje, da denne ægtepagt har de bedste egenskaber fra fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Der er nogle ganske betydelige uheldige virkninger af ægtepagt med skilsmissesæreje. Derfor bruger man i dag ikke skilsmissesæreje, men i stedet anbefaler vi typisk, at der laves det, der hedder kombinationssæreje.
Kombinationssæreje Ønsker I at begunstige hinanden bedst muligt, hvis ægteskabet holder, indtil den ene part dør, kan I vælge det ægtefællebegunstigende kombinationssæreje. Så træder særejet kun i kraft, hvis I bliver skilt, mens det bortfalder for førstafdøde, hvis den ene part dør. På den måde sikrer I hinanden bedst muligt økonomisk i forhold til eventuelle særbørn. Eksempel: Hvis I lever i en sammenbragt familie med børn fra tidligere forhold, og I laver en ægtepagt med kombinationssæreje, så kan længstlevende holde hele sin formue uden for bodelingen. Førstafdødes formue vil derefter blive fordelt med halvdelen til længstlevende, og den anden halvdel vil gå i arv efter førstafdøde og blive fordelt efter arveloven eller efter et testamente. På denne måde står længstlevende meget stærkt økonomisk.
Pensionsægtepagt I 2008 fik vi en lovændring, der gjorde, at almindelige sædvanlige pensioner ikke længere skal deles ved skilsmisse. Der er dog en del familiemønstre, hvor den ene part går hjemme eller generelt bare har en mindre pension, hvor man ønsker at dele. Er det tilfældet for jer, skal I lave en pensionsægtepagt, hvor I aftaler deling af jeres pensioner. Læs mere om pensionsægtepagt her.
Hvordan laver man en ægtepagt? Det er nemt at oprette en ægtepagt hos TestaViva. Når I opretter en ægtepagt på vores platform via vores selvbetjeningsløsning, får I ét spørgsmål ad gangen, som I skal besvare. Ved hvert af spørgsmålene er der indsat en informationsboks, som guider jer. I modtager således skriftlig vejledning igennem hele processen.
Hvornår skal man lave en ægtepagt? Det kan være en fordel at lave en ægtepagt, inden man bliver gift og får delingsformue. På det tidspunkt kan man have nemmere ved at komme til enighed omkring de forskellige forhold. Før man bliver gift ejer man hver sin formue, og det kan derfor være nemmere at aftale, hvad der skal ske med hver af de formuer, når man ikke har fået fælles ejerskab over begge formuer endnu.
Hvordan bliver ægtepagten gyldig? En ægtepagt skal tinglyses og underskrives af begge ægtefæller for at blive juridisk gyldig. Læs her på Tinglysningens hjemmeside, hvordan man tinglyser en ægtepagt.
Hvornår træder en ægtepagt i kraft? Så længe man er gift, har man som ægtefæller det, der hedder særråden – det betyder blot, at man selv bestemmer over de ting/aktiver, man ejer. En ægtepagt får derfor først betydning ved separation/skilsmisse eller død, da det først er i dette tilfælde, at delingsformuen skal gøres op. Eksempel ved separation/skilsmisse er, at hvis man skal skilles, vil man i den forbindelse se på, hvad der er særeje, og hvad der er delingsformue. De aktiver, der er gjort til særeje jf. ægtepagten, skal ikke indgå i delingen, og disse midler kan dermed udtages. Er huset eksempelvis gjort til særeje, kan ejeren blot tage det ud. Eksempel ved dødsfald går stadig på, at delingsformuen imellem længstlevende og førstafdøde skal gøres op. De aktiver, der er gjort til særeje, vil derfor ikke indgå i den deling, der skal ske mellem ægtefællerne ved død. Har førstafdøde et fuldstændigt særeje på 1.000.0000 kr., vil længstlevende derfor ikke først få 500.000 kr. i boslod og derefter arve af de andre 500.000 kr., men den hele million vil gå i arv efter førstafdøde og blive fordelt efter testamente eller arveloven.
Ægtepagt ved dødsfald Et dødsfald kan ske pludseligt, og man er sjældent forberedt på følgerne af det. Dette betyder for dig som den længstlevende ægtefælle, at der skal ske en ligedeling af formuen, såfremt denne ikke er beskyttet af en ægtepagt. Ved at oprette særeje ændrer man det almene delingsformue således, at man ikke skal dele alle sine ejendele og formuer. For at iværksætte denne form for deling af formuen, kan I som ægtefæller lave en ægtepagt om særeje. Herunder bestemmer I selv, om ægtepagten skal indeholde, hvad I hver især ejer eller kun gælde for enkelte bestemte ejendele.
Bestem særejet Beslut jer for, hvilken type særeje der er den bedste løsning for jer, og hvilken beslutning der giver bedst mening på det lange løb.
Bestem omfanget af jeres særeje Spørgsmålet, om hvorvidt alle ens aktiver skal være omfattet af særejet, kan være et vanskeligt, men vigtigt spørgsmål. I ved kun selv, hvad der er rigtigt for jer. Men i tilfælde, hvor eksempelvis den ene ægtefælle ejer en virksomhed, hvor I bestemmer særeje for ægtefællens virksomhed, kan delvist særeje eventuelt være det rigtige for jer. Læs mere om omfanget af særeje her.
Snak tingene godt i gennem Formålet med en ægtepagt er at blive enige om, hvad der skal ske, hvis den ene går bort før den anden, eller hvis man på et tidspunkt bliver skilt. Derfor er det vigtigt, at I snakker tingene godt i gennem sammen og bliver enige om en beslutning, som I begge er tilfredse med. Selvom det ikke er rart at snakke om, hvad der skal ske, hvis man fx bliver skilt, eller hvis den ene går bort før den anden, er det rart at have styr på papirerne, hvis man skulle få brug for dem en dag.
Hvordan gør vi vores ægtepagt juridisk gyldig? Når I har udfyldt jeres ægtepagt, er den klar til at blive gjort juridisk gyldig. Det gør I ved at underskrive og tinglyse den hos Tinglysningen.
Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold En ny lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft d. 01.01.2018. Der er ikke tale om banebrydende ændringer, men visse muligheder for udvidelser i de aftaler, som man gyldig kan indgå m.m. Derudover ser man en sproglig ændring, da fælleseje fremover bliver kaldt delingsformue. Læs mere her.
Support Har I brug for hjælp til at komme i gang med jeres ægtepagt? Eller har I andre spørgsmål? Så er I velkomne til at kontakte os på telefon, mail eller på chatten. Telefon Du kan du ringe til vores supporttelefon hverdage mellem kl. 9:00-16:00 og mandag-torsdag mellem kl. 18:00-21:00, hvor vores dygtige jurister sidder klar til at hjælpe. Vores telefonnummer er: 88 62 60 50. E-mail Du kan sende os en e-mail på support@testaviva.dk – så svarer vi inden for to hverdage. Chat Hos TestaViva tilbyder vi også kontakt via vores chat. Du finder chatten nederst på siden, uanset hvor du befinder dig på TestaViva.dk. Chatten har åbent hverdage mellem kl. 9:00-16:00. Skriver du til os gennem chatten uden for vores åbningstid, eller mens vi har travlt, besvarer vi din chat på e-mail på et senere tidspunkt. Vi anbefaler, at du bruger chatten, hvis du har et konkret spørgsmål i forbindelse med oprettelse af et dokument. Men I er selvfølgelig altid velkomne til at bruge chatten til at komme i kontakt med os.
Juridisk rådgivning Ønsker I rådgivning omkring jeres situation, personlig vejledning eller gennemlæsning af jeres ægtepagt? Så kan I booke en tid til juridisk rådgivning. Her vil en af vores dygtige jurister give jer rådgivning til ægtepagten over telefon. Juridisk rådgivning koster 2499 kr. Dette er inklusivt oprettelsen af dokumentet, men uden de 1.750 kr. i retsafgift ved tinglysningen. Er du medlem eller kunde hos en af vores samarbejdspartnere (Arbejdernes Landsbank eller et FH-forbund), kan du oprette en ægtepagt og få juridisk rådgivning omkring den hos TestaViva til en favorabel pris. Book tid til juridisk rådgivning på 88 62 60 50 eller book online på TestaViva.dk