Er du en haj til WordPress?

TestaViva søger en IT-studerende med interesse for programmering og med erfaring med WordPress til at blive en del af vores udviklingsteam. Teamet udvikler TestaVivas digitale platform, der hjælper danskerne med at få styr på vigtige juridiske dokumenter. Vi tilbyder et ansvarsfyldt studiejob, hvor der er rig mulighed for at lære en masse nyt og udvikle egne kompetencer.

Om stillingen

Du skal have erfaring med enten at opbygge websites i WordPress eller et lignende PHP CMS. Desuden forventer vi et gennemgående kendskab til HTML og CSS. Hvis du har erfaring med Symfony, JavaScript og/eller SASS, er det et stort plus.

Du skal være selvstændig og ansvarsbevist, ligesom du skal tænke struktureret. Det er vigtigt, at du har gå-på-mod og er klar til at udfordre dig selv. Og så forventer vi selvfølgelig, at du har et godt humør.

Desuden forventer vi, at du er her 10-15 timer om ugen.

Hvad vi tilbyder

Du vil primært arbejde med frontend, og du vil blive en vigtig del af vores udviklingsteam. Det betyder, at du hurtigt vil få ansvar for dine egne opgaver og vil komme til at arbejde med funktioner, der dagligt bliver brugt af mange mennesker. Vi kan garantere, at du kommer til at lære en masse, og at du hver dag vil udvikle dine programmeringsevner.

I et studiejob hos TestaViva vil du få forbedret dit kendskab til følgende:

Principper
Du vil få et indgående kendskab til principper som f.eks. object orienteret programmering, test driven development, MVC struktur, agil udvikling samt mange andre principper.

Værktøjer
Vi bruger en bred vifte af moderne værktøjer til at optimere vores udviklingsmiljøer, såsom Docker, Git, Github, CircleCI etc.

Teknologier
Vi arbejder med PHP7 som backend, og React som frontend. Desuden kører vi et fuldt integreret Docker setup, som du også vil stifte bekendtskab med.

Hvad er TestaViva?

TestaViva (www.testaviva.dk) er en digital platform, hvor den almindelige dansker selv kan oprette juridiske dokumenter. Vi har ambitioner om at sikre, at langt flere danskere får styr på de vigtigste og nødvendige juridiske dokumenter samt forsikringer hele livet igennem.

Vi sidder i nye kontorlokaler på Islands Brygge, hvor du vil få egen kontorplads og nøgle, så du altid har gode arbejdsforhold – også hvis du ønsker at arbejde i weekenden. Vi er et ungt team, der laver mange sociale arrangementer, og du vil altid være velkommen hos os, også selv om du skal arbejde på et andet projekt, har noget studiearbejde eller bare vil hænge ud i fredagsbaren.                                       

Vi har en god frokostordning, som du bliver en del af de dage, du er her. Alt i alt har vi et godt miljø, både til at arbejde koncentreret, men også til at hygge sig med sine kollegaer.

Er det noget for dig?

Er ovenstående noget for dig, så send din ansøgning samt relevante referencer eller anden dokumentation til kk@testaviva.dk

For yderligere information kan du kontakte Kristian Kaa på tlf. 28 87 28 19 eller kk@testaviva.dk

Løn efter kvalifikationer

Ansøgningsfrist hurtigst muligt, men senest 10.05.21

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og opstartsdato aftaler vi sammen. Finder vi den rette profil, vil vi gerne have dig med på teamet hurtigst muligt.

Ansøgning og kontakt

For yderligere information kan du kontakte Kristian Kaa på tlf. 28 87 28 19 eller kk@testaviva.dk.

  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende
  • Opstartdato snarest muligt, dog efter nærmere aftale
  • Løn efter kvalifikationer
  • Ansøgningsfrist hurtigst muligt, dog senest 10.05.21